iWell Guard

Gies, gydetryllekunsten som magisk skadepraksis

Gies er en rituel skadepraksis, der gennem forgiftning, kontaminering eller magisk substansoverførsel skal fremkalde sygdom eller død. Belæg findes i oldbabylonske kileskrifttekster, europæiske urtekunde-traditioner, iatromanti og antropologiske feltstudier fra afrikanske og oceaniske kulturer.

Grænsen mellem farmakologisk virkning, psykosomatisk manifestation og magisk-spirituel årsag er kulturhistorisk sammenblandet og i praksis ofte umulig at afgøre for den moderne betragter. Moderne forskning har svært ved at skelne mellem observeret virkning og kulturel-magisk tro.

PraksisTværkulturelt

Indholdsfortegnelse

Gies — gift- og gydetryllekunst

Hurtigt overblik (definitionsliste)

Type: Folketryllekunst / magisk praksis Klasse: GIES / gyde-magi Udbredelse: Germansk, nordtysk, skandinavisk (muligvis, lokalt begrænset) Hovedtræk: substansmanipulation, mønsterarrangement, direkte intention, mundtlig overlevering, lidt teori Beslægtede underkategorier: praksisser, heksekunst, folketryllekunst, sympati-magi, tydning af omen

Gies-praksisser omfatter gift- og gydetryllekunst i folketroen, skadetryllekunst ved at dryppe en flydende substans på dørtrin, dørkarm eller kvæg.

Begreb og afgrænsning

GIES er en praktisk folketryllekunst-form, ikke en høj eller teoretisk magi. Den adskiller sig fra goetia (skriftlig, systematisk, dæmonisk, struktureret) eller fra højmagi (filosofisk, kompleks, akademisk), ved at den er mundtligt overleveret, pragmatisk og lokal.

GIES udføres ofte ubevidst, en bedstemor laver et mønster med æggeskaller og ved ikke, at hun praktiserer en antik magisk tradition, eller gør det automatisk. Den adskiller sig også fra moderne wicca eller natural magic ved sin jordbundethed, ingen chakra-teori eller energi-metafysik, men direkte intention og fysisk substansmanipulation.

Kulturhistoriske eksempler

De præcise former af GIES er svære at rekonstruere, da traditionen var mundtlig og under heksesagerne blev forbundet med forfølgelse og dødsstraf. Retsakter fra heksesager omtaler gentagne gange kvinder, der praktiserer trolddom med æggeskaller, urter, spyt eller blod, muligvis GIES-former.

En dokumenteret variant er „æg-orakel” eller „æggestøbning”, hvor smeltet voks eller æggehvide hældes i koldt vand, og de resulterende former fortolkes (muligvis oprindeligt til orakel, senere til trolddom eller diagnostik).

I skandinaviske traditioner findes lignende blystøbningspraksisser (bly i vand til spådom). Folketraditionen med „blystøbning” nytårsaften i tysktalende lande er muligvis en rest af eller efterfølger til GIES. GIES-lignende praksisser optræder i hoodoo (saltlag, gris-gris-poser med substanser) og i afrocaribiske traditioner, men den kulturelle forbindelse er spekulativ.

Kildesituation

GIES er svær at dokumentere, da den mundtlige tradition efterlader få skriftlige kilder. Heksesagsakter fra Tyskland og de skandinaviske lande nævner uspecifik substanstryllekunst, som kunne tyde på GIES.

Folketraditionen med blygydning er dokumenteret i nyere tid, men dens kontinuitet til GIES er uklar. Akademisk forskning i GIES er minimal, traditionen er dårligt studeret, muligvis for folkelig til akademisk opmærksomhed eller interesse.

Nutidig betydning / Beslægtede væsener

GIES lever videre i moderne folkemagi (hoodoo, brujería, germanske heksetraditioner). Praksissen med blygydning er stadig populær i det tysktalende område, især nytårsaften. Moderne udøvende magikere experimenterer med varianter (voksgydning, oliemønstre, saltarrangementer, sukkergydning).

Grundtanken, at fysiske stofmønstre bærer magiske effekter eller afslører fremtiden, er universel og findes også i asiatiske praksisser (feng shui, kinesisk folkemagi med ris eller ild). Beslægtede praksisser er sympati-magi (voodoo-dukker), folkemagi generelt, tydning af omen og divination.

Etymologi og sprogbrug

Begrebet “Gies” (beslægtet med tysk “Guss”, “gießen”) betegner i germansk folketro en konkret form for sympatetisk magi: den rituelle udgydning af en substans (vand, mælk, vin, blod) med det formål at opnå en magisk virkning.

Traditionen er bredt belagt i de germanske sprog; engelsk “to spell”, “to charm” har beslægtede rødder. Tyske folketrotekster fra det 15.-18. århundrede bruger “Gies”, “Gus” eller “Gussel” som benævnelse. Det bayerske ordbog af Schmeller og Handwörterbuch des deutschen Aberglaubens (Bächtold-Stäubli, 1927, 1942) er de vigtigste leksikalske kilder.

Praksisformer

Gies-traditionen kender flere praksisformer: beskyttelses-gusselet (for eksempel at hælde vand over dørtærskelen for at afværge onde påvirkninger), helbredelses-gusselet (at hælde vand over en syg med ledsagende ordsprog) og ønske-gusselet (med et konkret ønskeindhold). Praksissen er dokumenteret i folkemagisamlinger fra det 19. og tidlige 20. århundrede, ofte som blandingsform med andre folkemagiske praksisser, røgelser og amulet-anbringelse samt besværgelsesbønner.

Religionshistorisk dybdelag

Gies-traditionen står religionshistorisk i en bred linje af libationspraksisser, som findes i næsten alle antikke religioner: den græske og romerske offergydning, de jødiske tempel-libationer, de mesopotamiske vandofre.

Den germanske Gies-tradition er i denne forstand ikke en sen opfindelse, men fortsættelsen af en indoeuropæisk praksisform, som har fået en særlig accent i germansk folketro. West, “Indo-European Poetry and Myth” (Oxford 2007) giver et overblik over den kulturoverskridende libationstradition.

Nutidens forskningsstatus

Den videnskabelige bearbejdning af germansk folkemagi er metodisk vanskelig; mange kilder er forvredet af hekseforfølgelse, omarbejdet af romantiserende 1800-talssamlere eller simpelthen gået tabt.

Den nyere folkloristik-forskning (Eva Labouvie, “Verbotene Künste”, 1992; Wolfgang Behringer i “Witches and Witch-Hunts”, 2004) har nuanceret billedet. På iWell Guard beretter vi om Gies som en folkemagisk praksisform uden bedømmelse; den etiske vurdering er den enkelte udøvers sag.

Standardlitteratur (Sammenlignende religionsvidenskab):

Flere standardværker i litteraturlisten.

iWell Guard og beskyttelsestraditioner

På tværs af alle dokumenterede kulturer kan der påvises beskyttelsesobjekter, som mennesker bar på kroppen, fra Pazuzu-amuletter i Mesopotamien over Hamsa i Middelhavsområdet til Mezuzah på jødiske dørstolper og til kristne beskyttelsesmedaljer. iWell Guard optager denne tradition i en nutidig materialarkitektur, fremstillet i Tyskland, 41 lag, ægte guld, platin, sølv. 30 dages returret.

Personlige erfaringer kan variere. Ikke et medicinsk produkt. Intet helbredelsesløfte.