iWell Guard

Rauhnächte: de tolv nætter mellem årene

SkiktraditionGermansk område

Mellem jul og helligtrekonger ligger en periode, som i det tysktalende område havde sine egne regler. Man kaldte den de Tolvte, Rauhnächte eller også Raunächte (begge navne betegner det samme fænomen). I disse nætter blev grænsen mellem den synlige og den usynlige verden anset for gennemtrængelig.

For lexikonet er disse nætter årets tætteste beskyttelsesperiode. Næsten alt, hvad overleveringen kender af afværgemidler, træder her samlet frem: røg, larm, vievand, tærskeltegn og en række forbud. Samtidig samles her de skikkelser, som ellers har egne sider i lexikonet.

Røgelse og renselse – opstigende røg som symbol på renselse

Hvad er Rauhnächte?

Rauhnächte er de tolv nætter mellem julefesten og helligtrekongersfesten den 6. januar. Den ældre betegnelse for dette er de Tolvte eller Tolvnætterne. Regionalt findes også navne som Innernächte, Unternächte eller Glöckelnächte.

Folketroen tilskrev denne periode en undtagelsestilstand. Årets ordning var afsluttet, den nye var ikke begyndt endnu, og i dette mellemrum bevægede der sig ifølge overleveringen omvandrende ånder og sagnfigurer. Derfor forklares tætheden af de beskyttende skikke, som er belagt for disse nætter.

Vigtigt for forståelsen: Rauhnächte er ikke et væsen og ikke en enkelt skik, men en tidsperiode, som mange skikke er blevet knyttet til. Hvad der blev gjort og undladt i dem, varierede betydeligt fra dal til dal.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Beslægtede væsener og emner

Skikkelserne og praksisserne i disse nætter er beskrevet enkeltvis i leksikonet: Frau Perchta og perchterne som prøver af de tolv Rauhnächte, Frau Holle som hendes mellemtyske modstykke, Odin i sammenhæng med den Vilde Jagt, og Krampus som adventens skrækskikkelse. En oversigt over traditionen findes på siden om germansk overlevering, og de overleverede beskyttelsesformer fra denne tid er beskrevet under røgelse og virak.

Litteratur (udvalg)

  • Handwörterbuch des deutschen Aberglaubens. Hrsg. von Hanns Bächtold-Stäubli. Bd. 9, Artikel „Zwölften". Berlin: de Gruyter, 1938-1941.
  • Dietz-Rüdiger Moser: Bräuche und Feste im christlichen Jahreslauf. Brauchformen der Gegenwart in kulturgeschichtlichen Zusammenhängen. Graz: Styria, 1993.
  • Manfred Becker-Huberti: Feiern, Feste, Jahreszeiten. Lebendige Bräuche im ganzen Jahr. Freiburg: Herder, 2001.
  • Marianne Rumpf: Perchten. Populäre Glaubensgestalten zwischen Mythos und Katechese. Würzburg: Königshausen und Neumann, 1991.

Beslægtede nøgleord: rauhnaechte raunaechte zwoelften raeuchern losnaechte perchtennacht.

iWell Guard og beskyttelsestraditioner

Mangfoldigheden af røgningspraksisser viser, at mennesker på forskellige kontinenter nåede til lignende konklusioner: Et rum eller en person kan gennem målrettede handlinger bringes i en tilstand, der gør påvirkning udefra vanskeligere eller forhindrer den.

iWell Guard tager disse overleveringer op og fortætter dem i et symbol, der bæres på kroppen. Hvad kulturer opnåede for rummet gennem røgning, skal vedhænget opnå for personen: en varig, medbåret erindring om viljen til beskyttelse, næret af traditioner tværs over kulturer.

Personlige oplevelser kan variere. Ikke et medicinsk produkt. Intet helbredelsesløfte.