{"id":169080,"date":"2026-09-05T14:05:24","date_gmt":"2026-09-05T14:05:24","guid":{"rendered":"https:\/\/iwell-guard.com\/?page_id=169080"},"modified":"2026-09-05T14:31:46","modified_gmt":"2026-09-05T14:31:46","slug":"gilgamesh","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/","title":{"rendered":"Gilgamesh"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"169080\" class=\"elementor elementor-169080 elementor-3021 elementor-bc-flex-widget\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f3e3c3b e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"f3e3c3b\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bbc821e e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"bbc821e\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d188d32 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"d188d32\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-058fd72 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"058fd72\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Gilgamesh, konungur \u00dar\u00fak og hetja s\u00f6gulj\u00f3\u00f0s<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3e492cb elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"3e492cb\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Gilgamesh er konungur \u00dar\u00fak og sem s\u00f6gulj\u00f3\u00f0shetja mi\u00f0l\u00e6gasta pers\u00f3na elsta st\u00f3rkv\u00e6\u00f0is mannkyns sem var\u00f0veitt er \u00ed fleygr\u00fanum. Gilgamesh er \u00e1n efa fr\u00e6gasta b\u00f3kmenntahetjan \u00ed fornri mes\u00f3p\u00f3tam\u00edskri arfleif\u00f0.<\/p><p>Sem go\u00f0sagnakenndur konungur \u00dar\u00fak r\u00edkir hann samkv\u00e6mt konungslistunum \u00ed um \u00fea\u00f0 bil 126 \u00e1r og ver\u00f0ur \u00ed framhaldinu a\u00f0 h\u00e1lfgu\u00f0legri pers\u00f3nu, en leit hans a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika er megin\u00feema kv\u00e6\u00f0isins sem er nefnt eftir honum.<\/p><p>Gilgamesh-kvi\u00f0an \u00ed sinni vi\u00f0urkenndu sta\u00f0al\u00fatg\u00e1fu af 12 spj\u00f6ldum er me\u00f0al elstu var\u00f0veittu verka heimsb\u00f3kmenntanna og fjallar um grundvallarspurningar mannlegrar tilvistar.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cc9ddbb e-con-full e-flex e-con e-parent\" data-id=\"cc9ddbb\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f6b7fd5 elementor-widget elementor-widget-html\" data-id=\"f6b7fd5\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"iwg-pill-row\"><span class=\"iwg-klasse-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Gu\u00f0 \/ gy\u00f0ja: Pers\u00f3nuger\u00f0 \u00e6\u00f0sta vald \u00ed go\u00f0heimi menningar, me\u00f0 sk\u00fdrum \u00e1byrg\u00f0arsvi\u00f0um \u2014 n\u00e1tt\u00faru\u00f6fl, \u00f6rl\u00f6g, str\u00ed\u00f0, frj\u00f3semi. D\u00fdrku\u00f0 me\u00f0 helgisi\u00f0um, f\u00f3rnum og musterisstofnunum.\">Gu\u00f0<\/span><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/mesopotamia\/\" class=\"iwg-kultur-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Vagga skjalfestrar tr\u00faarbrag\u00f0a \u2014 S\u00famer, Akkad, Bab\u00fdlon, Ass\u00fdr\u00eda (um 3500 f.Kr. til 330 f.Kr.).\">Mes\u00f3p\u00f3tam\u00eda<\/a><\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-27e3cd9 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"27e3cd9\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ae065e5 elementor-toc--minimized-on-tablet elementor-widget elementor-widget-table-of-contents\" data-id=\"ae065e5\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;exclude_headings_by_selector&quot;:[],&quot;no_headings_message&quot;:&quot;Engar undirfyrirsagnir fundust \\u00e1 \\u00feessari s\\u00ed\\u00f0u.&quot;,&quot;headings_by_tags&quot;:[&quot;h2&quot;,&quot;h3&quot;],&quot;marker_view&quot;:&quot;bullets&quot;,&quot;icon&quot;:{&quot;value&quot;:&quot;fas fa-circle&quot;,&quot;library&quot;:&quot;fa-solid&quot;,&quot;rendered_tag&quot;:&quot;&lt;svg class=\\&quot;e-font-icon-svg e-fas-circle\\&quot; viewBox=\\&quot;0 0 512 512\\&quot; xmlns=\\&quot;http:\\\/\\\/www.w3.org\\\/2000\\\/svg\\&quot;&gt;&lt;path d=\\&quot;M256 8C119 8 8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248S393 8 256 8z\\&quot;&gt;&lt;\\\/path&gt;&lt;\\\/svg&gt;&quot;},&quot;minimize_box&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;minimized_on&quot;:&quot;tablet&quot;,&quot;hierarchical_view&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;min_height&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_tablet&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_mobile&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]}}\" data-widget_type=\"table-of-contents.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__header\">\n\t\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-toc__header-title\">\n\t\t\t\tEfnisyfirlit\t\t\t<\/h2>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--expand\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__ae065e5\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Open table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-down\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M207.029 381.476L12.686 187.132c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941l22.667-22.667c9.357-9.357 24.522-9.375 33.901-.04L224 284.505l154.745-154.021c9.379-9.335 24.544-9.317 33.901.04l22.667 22.667c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941L240.971 381.476c-9.373 9.372-24.569 9.372-33.942 0z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--collapse\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__ae065e5\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Close table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-up\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M240.971 130.524l194.343 194.343c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941l-22.667 22.667c-9.357 9.357-24.522 9.375-33.901.04L224 227.495 69.255 381.516c-9.379 9.335-24.544 9.317-33.901-.04l-22.667-22.667c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941L207.03 130.525c9.372-9.373 24.568-9.373 33.941-.001z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div id=\"elementor-toc__ae065e5\" class=\"elementor-toc__body\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-toc__spinner-container\">\n\t\t\t\t<svg class=\"elementor-toc__spinner eicon-animation-spin e-font-icon-svg e-eicon-loading\" aria-hidden=\"true\" viewBox=\"0 0 1000 1000\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M500 975V858C696 858 858 696 858 500S696 142 500 142 142 304 142 500H25C25 237 238 25 500 25S975 237 975 500 763 975 500 975Z\"><\/path><\/svg>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8ee736b e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"8ee736b\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3b44efa iwg-hero-image elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"3b44efa\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh-683x1024.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-170704\" alt=\"Gilgamesh - Gu\u00f0ir \u00far mes\u00f3p\u00f3tam\u00edskri hef\u00f0, s\u00f6guleg-myndr\u00e6n framsetning\" srcset=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh-683x1024.webp 683w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh-200x300.webp 200w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh-768x1152.webp 768w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp 1024w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f624568 e-con-boxed e-flex e-con e-parent\" data-id=\"f624568\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-642c4d0 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"642c4d0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-01e289b elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"01e289b\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Go\u00f0s\u00f6gn og uppruni<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1063586 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"1063586\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Gilgamesh er s\u00f6gulega s\u00e9\u00f0 a\u00f0 \u00f6llum l\u00edkindum sprottinn af konungi \u00dar\u00fak \u00e1 frumdynast\u00edsku t\u00edmabilinu \u00ed upphafi 3. \u00e1r\u00fe\u00fasunds f.Kr. Nafn hans kemur fram \u00ed s\u00famerskum konungslistum sem fimmti konungur fyrstu dynast\u00edu \u00dar\u00fak, \u00ed r\u00f6\u00f0 stj\u00f3rnenda sem a\u00f0 hluta bera h\u00e1lfgu\u00f0legan bl\u00e6.<\/p><p>\u00deegar \u00ed forns\u00famerskri arfleif\u00f0 var hann talinn h\u00e1lfgu\u00f0legur, \u00fev\u00ed m\u00f3\u00f0ir hans, Ninsun, minni gy\u00f0ja, var tengd Lugalbanda, herskyni sem einnig haf\u00f0i veri\u00f0 gu\u00f0ger\u00f0ur.<\/p>\n<p>Forns\u00famersku fr\u00e1sagnirnar um Gilgamesh eru ekki samfelld saga heldur r\u00f6\u00f0 einstakra kv\u00e6\u00f0a. \u00dear m\u00e1 telja \u00abGilgamesh og Aga\u00bb, \u00abGilgamesh og Huwawa\u00bb, \u00abGilgamesh og himinnauti\u00f0\u00bb, \u00abDau\u00f0i Gilgamesh\u00bb og \u00abGilgamesh, Enkidu og undirheimarnir\u00bb.<\/p><p><span data-nosnippet>\u00c1 fornbab\u00fdlonskum t\u00edma, um 1800 f.Kr., voru \u00feessi kv\u00e6\u00f0i tekin saman \u00ed fyrsta samfellda verki\u00f0, n\u00fa \u00e1 akkad\u00edsku m\u00e1li. \u00c1 mi\u00f0ass\u00fdr\u00edskum t\u00edma, um 1200 f.Kr., var\u00f0 til s\u00ed\u00f0ari sta\u00f0al\u00fatg\u00e1fan \u00ed t\u00f3lf spj\u00f6ldum, sem eignu\u00f0 er prestinum Sin-leqi-unninni.<\/span><\/p>\n<p>Kv\u00e6\u00f0i\u00f0 fylgir \u00ed upphafi hinum agalausa konungi Gilgamesh, sem \u00ed\u00feyngir \u00feegnum s\u00ednum me\u00f0 ofr\u00edkiskr\u00f6fum. Gu\u00f0irnir skapa Enkidu, villimann sem er honum jafnsnjall a\u00f0 krafti. \u00deeir tveir ver\u00f0a vinir og leggja saman upp \u00ed lei\u00f0angur til a\u00f0 sigra Humbaba, verndara sedrussk\u00f3garins.<\/p><p>Eftir \u00feennan sigur m\u00f3\u00f0gar Gilgamesh gy\u00f0juna Ishtar, sem til hefndar sendir himinnauti\u00f0 \u00e1 borgina. Hetjurnar b\u00e1\u00f0ar fella nauti\u00f0, en \u00ed kj\u00f6lfari\u00f0 l\u00e1ta gu\u00f0irnir Enkidu veikjast sem sektaruppgj\u00f6f. Dau\u00f0i hans varpar Gilgamesh \u00ed dj\u00fapa l\u00edfskreppu og rekur hann \u00fat \u00ed leit a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika.<\/p>\n<p>Gilgamesh fer\u00f0ast til \u00datnapishtim, sem lif\u00f0i af hi\u00f0 mikla fl\u00f3\u00f0, og segir honum s\u00f6gu fl\u00f3\u00f0sins og leggur fyrir hann pr\u00f3fraunir sem hann fellur \u00e1. \u00c1 heimlei\u00f0inni finnur hann jurt sem \u00e1 a\u00f0 sn\u00faa \u00f6ldrun til baka, en henni er stoli\u00f0 af h\u00f6ggormi.<\/p><p>Gilgamesh sn\u00fdr aftur til \u00dar\u00fak og horfir stoltur \u00e1 m\u00fara borgar sinnar: \u00fea\u00f0 er varanleg d\u00fdr\u00f0 hans. \u00deessi lokasamsetning er talin ein af hjartn\u00e6mustu endalokum fornb\u00f3kmennta.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-00d601c e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"00d601c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-209af5e elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"209af5e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">T\u00e1kn og einkenni<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9a25502 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"9a25502\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Gilgamesh er \u00ed myndlist s\u00fdndur sem h\u00e1vaxin hetja me\u00f0 skegg og hrokki\u00f0 h\u00e1r. Mikilv\u00e6gustu einkenni hans eru bardagakylfa, oft me\u00f0 tv\u00f6faldan haus, og bogi. \u00c1 n\u00fdass\u00fdr\u00edskum l\u00e1gmyndum kemur hann sums sta\u00f0ar fram me\u00f0 lj\u00f3n undir handarkrikanum, mynd sem t\u00e1knar l\u00edkamlegan yfirbur\u00f0arkraft hans.<\/p>\n<p>Ein myndhef\u00f0 s\u00fdnir hann sem hetju milli tveggja uppr\u00e9tt sta\u00f0inna lj\u00f3na, sta\u00f0a sem \u00ed fornmes\u00f3p\u00f3tam\u00edsku myndm\u00e1li einkennir \u00abherra d\u00fdranna\u00bb. \u00deessa st\u00f6\u00f0u deila fleiri hetjur og gu\u00f0ir pantheonsins. L\u00e1gmyndir \u00far h\u00f6ll Sargons II \u00ed Khorsabad s\u00fdna hann \u00ed \u00feessari st\u00f6\u00f0u, sem undirstrikar hi\u00f0 menningar\u00feverandi v\u00e6gi pers\u00f3nunnar.<\/p>\n<p>Fylgdarma\u00f0ur hans Enkidu er s\u00e9rst\u00f6k myndger\u00f0, oft s\u00fdndur me\u00f0 langt h\u00e1r, feldskikkju og villid\u00fdrseinkenni. Hetjurnar tv\u00e6r saman eru fornmes\u00f3p\u00f3tam\u00edskt par-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Endurteki\u00f0 innihaldslegt stef \u00ed list e\u00f0a fr\u00e1s\u00f6gn.\" tabindex=\"0\">stef<\/span>, sem s\u00ed\u00f0ar kemur fram \u00ed svipu\u00f0u formi \u00ed gr\u00edskum og persneskum fr\u00e1s\u00f6gnum. <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Endurteki\u00f0 innihaldslegt stef \u00ed list e\u00f0a fr\u00e1s\u00f6gn.\" tabindex=\"0\">Stefi\u00f0<\/span> um n\u00e1na hetjuvin\u00e1ttu var teki\u00f0 upp af Friedrich Schiller og m\u00f6rgum \u00f6\u00f0rum h\u00f6fundum n\u00fdaldar.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-099eba1 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"099eba1\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-11c9a82 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"11c9a82\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">D\u00fdrkun og tilbei\u00f0sla<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d7655e3 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"d7655e3\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Gilgamesh var, \u00f3l\u00edkt m\u00f6rgum hetjum fornaldar, \u00ed raun tigna\u00f0ur \u00ed helgisi\u00f0um. \u00c1letranir fr\u00e1 forns\u00famerskum og fornbab\u00fdlonskum t\u00edma s\u00fdna <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Gj\u00f6f til gu\u00f0s til a\u00f0 tj\u00e1 \u00feakkl\u00e6ti, b\u00f3n e\u00f0a tilbei\u00f0slu.\" tabindex=\"0\">f\u00f3rnir<\/span> sem f\u00e6r\u00f0ar voru <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"L\u00edkamalaus vera sem talin er hafa \u00e1hrif \u00ed heiminum.\" tabindex=\"0\">anda<\/span> hans \u00ed m\u00e1nu\u00f0i dau\u00f0aharms. Fyrst og fremst var hann \u00e1kalla\u00f0ur sem v\u00e9fr\u00e9tta- og d\u00f3msgu\u00f0 undirheima, \u00fear sem hann \u00e1tti a\u00f0 taka \u00e1 m\u00f3ti hinum d\u00e1nu og v\u00edsa \u00feeim veginn.<\/p>\n<p>Mikilv\u00e6gt <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Heilagur sta\u00f0ur tileinka\u00f0ur tilbei\u00f0slu gu\u00f0s.\" tabindex=\"0\">helgista\u00f0ur<\/span> var Eturkalama \u00ed \u00dar\u00fak, sem var <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Me\u00f0 tr\u00faarlegri ath\u00f6fn framselt hinu heilaga og \u00fear me\u00f0 hafi\u00f0 yfir hi\u00f0 hversdagslega.\" tabindex=\"0\">helga\u00f0ur<\/span> honum og forfe\u00f0rum hans. \u00cd Nippur og Bab\u00fdlon var nafn hans einnig kalla\u00f0 fram \u00ed s\u00e6ringartextum og harmakveinum. <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"L\u00edkamalaus vera sem talin er hafa \u00e1hrif \u00ed heiminum.\" tabindex=\"0\">Andi<\/span> hans var talinn s\u00e9rlega m\u00e1ttugur \u00ed v\u00e9fr\u00e9ttaath\u00f6fnum, \u00fev\u00ed sem hetja haf\u00f0i hann tvisvar fari\u00f0 ni\u00f0ur \u00ed undirheima: \u00ed eitt skipti til a\u00f0 n\u00e1 Enkidu aftur, og \u00ed anna\u00f0 skipti eftir sinn eigin dau\u00f0a.<\/p>\n<p>\u00c1 n\u00fdass\u00fdr\u00edskum t\u00edma h\u00e9lst b\u00f3kmenntalegt or\u00f0spor hans \u00f3skert, en helgisi\u00f0ahlutinn dv\u00edna\u00f0i. Ass\u00farban\u00edpal, hinn mikli b\u00f3kasafnskonungur, l\u00e9t var\u00f0veita m\u00f6rg eftirrit af Gilgamesh-kvi\u00f0unni \u00ed b\u00f3kasafni s\u00ednu.<\/p><p>Mikill fj\u00f6ldi var\u00f0veittra spjalda kemur \u00far \u00feessu konungssafni \u00ed N\u00edn\u00edve. \u00cd Hattusa, h\u00f6fu\u00f0borg Hitt\u00edta, var einnig ger\u00f0 hitt\u00edsk \u00fe\u00fd\u00f0ing, sem s\u00fdnir al\u00fej\u00f3\u00f0lega \u00fatbrei\u00f0slu efnisins.<\/p>\n<p>\u00c1 s\u00ed\u00f0bab\u00fdlonskum og seleuk\u00edd\u00edskum t\u00edma dv\u00edna\u00f0i b\u00f3kmenntahef\u00f0in. En enn \u00ed heimildum \u00e1 j\u00fa\u00f0\u00f3-arame\u00edsku og s\u00fdrlensku m\u00e1 finna spor af Gilgamesh-efninu, oft endurt\u00falka\u00f0 \u00e1 a\u00f0rar hetjur. Beina hef\u00f0in lauk ekki fyrr en mes\u00f3p\u00f3tam\u00edsk skriftmenning hvarf fullkomlega \u00e1 1. \u00f6ld e.Kr.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-722db8b e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"722db8b\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9000838 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"9000838\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Mikilv\u00e6gar go\u00f0sagnir<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1285d50 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"1285d50\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>H\u00f6fu\u00f0verki\u00f0 er Gilgameskvi\u00f0a (Gilgamesch-Epos) \u00ed sta\u00f0al\u00fatg\u00e1funni me\u00f0 t\u00f3lf spj\u00f6ldum. Spjald I til II l\u00fdsa hinum unga, valdaf\u00edkna Gilgamesch og sk\u00f6pun Enkidus af hendi gy\u00f0junnar Aruru. Fundur \u00feessara tveggja hetja, \u00e1t\u00f6k \u00feeirra og vin\u00e1ttan sem s\u00ed\u00f0ar myndast eru s\u00f6gulega merkileg \u00fev\u00ed \u00feau breyta hinum klass\u00edska \u00e1t\u00f6kum milli borgar og steppu \u00ed \u00e1starbandalag.<\/p>\n<p>Spjald III til V l\u00fdsa fer\u00f0inni til sedrusvi\u00f0arsk\u00f3garins og bardaganum vi\u00f0 Humbaba, verndara sk\u00f3garins. \u00deessi \u00fe\u00e1ttur er tr\u00faars\u00f6gulega athyglisver\u00f0ur \u00fev\u00ed hann tengir saman heimsfr\u00e6\u00f0ilega landafr\u00e6\u00f0i og raunverulega vi\u00f0arverslun. Vinnsla sedrusvi\u00f0ar \u00ed L\u00edbanon var raunveruleg efnahagsstarfsemi mes\u00f3p\u00f3tam\u00edskra konunga, og kvi\u00f0an r\u00e9ttl\u00e6tir hana me\u00f0 go\u00f0s\u00f6gulegum h\u00e6tti.<\/p>\n<p>Spjald VI til VIII fjalla um atbur\u00f0inn me\u00f0 Ishtar, dr\u00e1p himintarfsins og dau\u00f0a Enkidus. H\u00e9r eru tr\u00faars\u00f6gulegu \u00feemun \u00fe\u00e9ttust.<\/p><p>Neitun Gilgamesch \u00e1 a\u00f0 taka Ishtar s\u00e9r til konu og upptalning hans \u00e1 fyrri elskhugum gy\u00f0junnar er f\u00e1g\u00e6t \u00e1deila \u00e1 valdamikla <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Vera sem er tilbe\u00f0in sem gu\u00f0leg innan tr\u00faarbrag\u00f0a.\" tabindex=\"0\">gu\u00f0lega veru<\/span>. Vi\u00f0br\u00f6g\u00f0 gu\u00f0anna, a\u00f0 l\u00e1ta Enkidu deyja, gefa fr\u00e1s\u00f6gninni gu\u00f0fr\u00e6\u00f0ilegt d\u00fdpi.<\/p>\n<p>Spjald IX til XI eru helgu\u00f0 \u00f6rv\u00e6ntingarfer\u00f0 Gilgamesch. Hann fer\u00f0ast um g\u00f6ng s\u00f3lgu\u00f0sins, kemst yfir dau\u00f0av\u00f6tnin, hittir Utnapishtim og heyrir fl\u00f3\u00f0as\u00f6guna.<\/p><p>Spjald XI me\u00f0 sinni \u00fatf\u00e6r\u00f0u fl\u00f3\u00f0as\u00f6gu er s\u00e9rstaklega mikilv\u00e6gt \u00ed s\u00f6gulegu samhengi \u00fev\u00ed \u00fea\u00f0 var lesi\u00f0 sem hli\u00f0st\u00e6\u00f0a vi\u00f0 bibl\u00edus\u00f6guna um fl\u00f3\u00f0i\u00f0 mikla og haf\u00f0i dj\u00fapst\u00e6\u00f0 \u00e1hrif \u00e1 umr\u00e6\u00f0una um b\u00f3kmenntalegan uppruna M\u00f3seb\u00f3kanna \u00e1 19. \u00f6ld.<\/p>\n<p>Spjald XII, s\u00ed\u00f0ari vi\u00f0b\u00f3t, l\u00fdsir harmi Gilgamesch yfir Enkidu og endurkomu anda Enkidus \u00far undirheimum. \u00deessi hluti er \u00ed raun \u00fe\u00fd\u00f0ing \u00e1 s\u00famerska kv\u00e6\u00f0inu \u00abGilgamesch, Enkidu og undirheimarnir\u00bb og fellur ekki inn \u00ed fr\u00e1sagnarform sta\u00f0al\u00fatg\u00e1funnar, \u00fev\u00ed telja fr\u00e6\u00f0imenn hann vi\u00f0auka.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8302448 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"8302448\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-aae4bfc elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"aae4bfc\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Tengsl innan go\u00f0aheimsins<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8cbbfd6 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"8cbbfd6\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Gilgamesch er sem s\u00f6guleg pers\u00f3na ekki eiginlega hluti af go\u00f0heimi, en eftir dau\u00f0a hans var hann tilbe\u00f0inn sem h\u00e1lfgu\u00f0 og d\u00f3mari undirheima. M\u00f3\u00f0ir hans Ninsun, gy\u00f0ja visku og hjar\u00f0halds, tilheyrir <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Heild gu\u00f0a innan tr\u00faarbrag\u00f0a e\u00f0a menningar.\" tabindex=\"0\">go\u00f0heimi<\/span> Uruk. Fa\u00f0ir hans Lugalbanda var gu\u00f0ger\u00f0ur fyrrverandi konungur \u00ed Uruk.<\/p>\n<p>F\u00f6runautur hans Enkidu er ekki talinn <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Vera sem er tilbe\u00f0in sem gu\u00f0leg innan tr\u00faarbrag\u00f0a.\" tabindex=\"0\">gu\u00f0leg vera<\/span>, heldur villt sk\u00f6punarpers\u00f3na sem eftir dau\u00f0a sinn fer inn \u00ed r\u00edki Ereshkigal. Vi\u00f0 In\u00f6nnu (Ishtar), borgargy\u00f0ju Uruk, \u00e1 Gilgamesch \u00ed \u00e1takasamt samband. Vi\u00f0 Shamash, s\u00f3lgu\u00f0 og gu\u00f0 r\u00e9ttl\u00e6tisins, er sambandi\u00f0 aftur \u00e1 m\u00f3ti verndandi, \u00fev\u00ed Shamash stendur honum vi\u00f0 hli\u00f0 \u00ed bardaga\u00ferautum.<\/p>\n<p>Vi\u00f0 Utnapishtim og konu hans tengist hann me\u00f0 fundinum vi\u00f0 enda heimsins, og vi\u00f0 Siduri, veitingakonuna vi\u00f0 dau\u00f0av\u00f6tnin, me\u00f0 heimspekilegri fr\u00e6\u00f0slu um mannlega tilvist. \u00deessi fundir mynda r\u00edka gu\u00f0fr\u00e6\u00f0ilega umgj\u00f6r\u00f0 \u00fear sem Gilgamesch ver\u00f0ur sm\u00e1m saman kennari lesandans.<\/p>\n<p>Samband Gilgamesch vi\u00f0 m\u00f3\u00f0ur s\u00edna Ninsun er mikilv\u00e6gt. Ninsun, sem nafni\u00f0 \u00fe\u00fd\u00f0ir \u00abfr\u00fa hinna villtu k\u00faa\u00bb, er gy\u00f0ja borgarinnar Uruk og er s\u00fdnd sem r\u00e1\u00f0gjafi og draumar\u00e1\u00f0akona hetjunnar.<\/p><p>\u00cd spjaldi I r\u00e6\u00f0ur h\u00fan drauma Gilgamesch, \u00fear sem Enkidu birtist sem tilvonandi vinur. \u00deetta hlutverk hinnar gu\u00f0legu m\u00f3\u00f0ur er fornt einkenni sem kemur einnig fram \u00ed \u00f6\u00f0rum hetjukvi\u00f0um Mes\u00f3p\u00f3tam\u00edu, me\u00f0al annars \u00ed kvi\u00f0unum um Lugalbanda og Etana.<\/p>\n<p>Fa\u00f0ir hans Lugalbanda er sj\u00e1lfur hetjupers\u00f3na, sem tv\u00e6r s\u00e9rstakar s\u00famerskar fr\u00e1sagnir eru helga\u00f0ar. Gu\u00f0fr\u00e6\u00f0ileg \u00e6ttl\u00edna Gilgamesch-Lugalbanda-Ninsun tengir borgina Uruk vi\u00f0 gu\u00f0lega-konunglega \u00e6ttart\u00f6lu sem spannar \u00ferj\u00e1r kynsl\u00f3\u00f0ir. \u00deessi \u00e6ttartala var skr\u00e1\u00f0 \u00ed S\u00famersku konungalistanum og gaf borginni Uruk gu\u00f0fr\u00e6\u00f0ilega v\u00eddd sem n\u00e1\u00f0i lengra en einf\u00f6ld borgarsaga.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-32f1d5c e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"32f1d5c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c880a2c elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"c880a2c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">M\u00f3ttaka og \u00e1hrif<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1467b6f elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"1467b6f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Gilgameskvi\u00f0a var afr\u00e1\u00f0in 1872 af George Smith \u00ed British Museum, sem olli v\u00edsindalegri sensasj\u00f3n vegna fl\u00f3\u00f0aspjaldsins. Fr\u00e1 \u00feeim t\u00edma hefur h\u00fan veri\u00f0 \u00fe\u00fddd \u00e1 tugi tungum\u00e1la og gefin \u00fat \u00ed m\u00f6rgum \u00fatg\u00e1fum.<\/p><p>Rainer Maria Rilke kalla\u00f0i hana \u00abeitt af mestu verkum mannlegra b\u00f3kmennta\u00bb, og Carl Gustav Jung t\u00falka\u00f0i hana \u00e1 frumger\u00f0arlegan h\u00e1tt sem fer\u00f0 hins v\u00f6kva eg\u00f3s til d\u00fdptar s\u00e1larins.<\/p>\n<p>\u00cd n\u00fat\u00edmab\u00f3kmenntum hefur Gilgamesch-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Endurteki\u00f0 innihaldslegt atri\u00f0i \u00ed list e\u00f0a fr\u00e1s\u00f6gn.\" tabindex=\"0\">minni\u00f0<\/span> veri\u00f0 teki\u00f0 upp margsinnis, me\u00f0al annars af Hans Henny Jahnn, Stephan Grundy, Robert Silverberg og Joan London.<\/p><p><span data-nosnippet>T\u00f3nsk\u00e1ldi\u00f0 Bohuslav Martinu samdi \u00abThe Epic of Gilgamesh\u00bb, kant\u00f6tu fyrir eins\u00f6ngvara, k\u00f3r og hlj\u00f3msveit, sem var frumflutt \u00ed Basel 1958. \u00cd myndas\u00f6gum, kvikmyndum og leikjum kemur hetjan fram \u00ed m\u00f6rgum a\u00f0l\u00f6gunum, oft me\u00f0 miklu frj\u00e1lsl\u00e6ti gagnvart hinu forna efni.<\/span><\/p>\n<p>\u00cd tr\u00faars\u00f6gu gegnir kvi\u00f0an mi\u00f0l\u00e6gu hlutverki \u00ed samanbur\u00f0arranns\u00f3knum \u00e1 hetju, dau\u00f0a og fl\u00f3\u00f0inu mikla. Hli\u00f0st\u00e6\u00f0urnar vi\u00f0 fr\u00e1s\u00f6gn Fyrstu M\u00f3seb\u00f3kar hafa veri\u00f0 s\u00edgilt umfj\u00f6llunarefni \u00ed gu\u00f0fr\u00e6\u00f0ilegum og v\u00edsindalegum l\u00e6rd\u00f3msb\u00f3kum fr\u00e1 \u00fev\u00ed uppg\u00f6tvunin var ger\u00f0. Spurningin um hvort um beina s\u00f6guleg tengsl e\u00f0a sameiginlegan uppruna s\u00e9 a\u00f0 r\u00e6\u00f0a er r\u00e6dd enn \u00ed dag.<\/p>\n<p><span data-nosnippet>\u00cd n\u00fat\u00edma tr\u00faars\u00f6gu hefur Gilgameskvi\u00f0a gj\u00f6rbreytt umr\u00e6\u00f0unni um uppruna bibl\u00edus\u00f6gunnar um fl\u00f3\u00f0i\u00f0 mikla. Hermann Gunkel setti fram \u00ed \u00abGenesis\u00bb (1901) \u00fe\u00e1 kenningu a\u00f0 hin mes\u00f3p\u00f3tam\u00edska hef\u00f0 hafi haft \u00e1hrif \u00e1 bibl\u00edufr\u00e1s\u00f6gnina, b\u00e6\u00f0i \u00ed m\u00e1li og efni.<\/span><\/p><p>\u00deessi kenning var tekin upp af Claus Westermann \u00ed hans miklu Genesis-sk\u00fdringu og er n\u00fa almennt vi\u00f0urkennd. Hin n\u00e1kv\u00e6ma lei\u00f0 mi\u00f0lunar, hvort sem h\u00fan var bein, \u00ed gegnum bab\u00fdlonska \u00fatleg\u00f0, e\u00f0a munnleg, um hef\u00f0ir \u00ed Austurl\u00f6ndum n\u00e6r, er enn til umr\u00e6\u00f0u.<\/p>\n<p>\u00cd n\u00fat\u00edmab\u00f3kmenntum er Gilgamesch or\u00f0inn t\u00e1kn fyrir leitina a\u00f0 tilgangi eftir a\u00f0 missa vin.<\/p><p><span data-nosnippet>Stefan Heyms \u00abDas Buch von Gilgamesch\u00bb (1972), Joan London \u00abGilgamesh\u00bb (2001) og sk\u00e1ldsaga Robert Silverberg \u00abGilgamesh the King\u00bb (1984) eru mikilv\u00e6gustu b\u00f3kmenntalegu a\u00f0l\u00f6gunin. \u00cd kvikmyndum er \u00abStalker\u00bb (1979) eftir Andrei Tarkovskij m\u00f3tu\u00f0 af Gilgamesch-minnum, sem hann nefndi s\u00e9rstaklega \u00ed skrifum s\u00ednum.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3751e1a e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"3751e1a\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ede18c9 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"ede18c9\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Tr\u00faarfr\u00e6\u00f0ileg sta\u00f0setning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a1cbef3 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a1cbef3\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Andrew George endurger\u00f0i \u00ed fr\u00e6\u00f0ilegri \u00fatg\u00e1fu sinni \u201eThe Babylonian Gilgamesh Epic\u201c handritahef\u00f0ina og greindi kvi\u00f0una \u00ed fornaustlensku samhengi s\u00ednu. Verk hans telst n\u00fa h\u00f6fu\u00f0rit \u00e1 svi\u00f0inu og hefur haft afgerandi \u00e1hrif \u00e1 fr\u00e6\u00f0ilegan skilning \u00e1 efninu. Stefan Maul hefur \u00ed m\u00f6rgum ranns\u00f3knum greint hina t\u00f6fra- og helgisi\u00f0abundnu \u00fe\u00e6tti kvi\u00f0unnar.<\/p>\n<p>Thorkild Jacobsen telur Gilgameshefni\u00f0 vera fornmes\u00f3p\u00f3tam\u00edskt form huglei\u00f0inga um dau\u00f0a og deyjandi. A\u00f0 hans mati er kvi\u00f0an ekki fyrst og fremst hetjusaga heldur gu\u00f0fr\u00e6\u00f0ileg umfj\u00f6llun um endanleika. Jean Bott\u00e9ro leggur \u00e1herslu \u00e1 f\u00e9lagslegt hlutverk textans, sem var afrita\u00f0ur \u00ed sk\u00f3lastofum skrifaral\u00e6rlinga og var\u00f0 \u00feannig menntagrundv\u00f6llur fornmes\u00f3p\u00f3tam\u00edsku yfirst\u00e9ttarinnar.<\/p>\n<p>Stephanie Dalley og Wilfred Lambert hafa gefi\u00f0 \u00fat \u00fe\u00fd\u00f0ingar og sk\u00fdringar sem ger\u00f0u verki\u00f0 a\u00f0gengilegt brei\u00f0ari lesendah\u00f3pi. Walther Sallaberger hefur endurgert forns\u00famerska undanfara \u00feess. Ranns\u00f3knir l\u00edta \u00ed dag \u00e1 Gilgameshkvi\u00f0una sem eina af mikilv\u00e6gustu sj\u00e1lfsheimildum fornmes\u00f3p\u00f3tam\u00edsku h\u00e1menningarinnar og lykiltexta um \u00fea\u00f0 hvernig fornt h\u00e1menningarsamf\u00e9lag hugleiddi dau\u00f0leika, vin\u00e1ttu og or\u00f0st\u00edr.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d4d2adc e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"d4d2adc\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9d1926c elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"9d1926c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Sta\u00f0alger\u00f0in og Sin-leqi-unninni<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cf00aa0 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"cf00aa0\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>B\u00f3kmenntalega \u00feekktasta ger\u00f0 Gilgameshkvi\u00f0unnar er hin svokalla\u00f0a sta\u00f0alger\u00f0, akkad\u00edsk samsetning \u00e1 t\u00f3lf spj\u00f6ldum sem var tekin saman um mi\u00f0ja 2. \u00e1r\u00fe\u00fasund f.Kr. undir nafninu \u201eSha naqba imuru\u201c, \u201eS\u00e1 sem s\u00e1 allt\u201c.<\/p><p>Hin <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"T\u00edmabil gr\u00edskrar og r\u00f3mverskrar menningar, um 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">forn<\/span> hef\u00f0 rekur ritstj\u00f3rnina til l\u00e6r\u00f0s Bab\u00fdlon\u00edumanns a\u00f0 nafni Sin-leqi-unninni, galdrameistara og skrifara sem sennilega var virkur \u00e1 mi\u00f0bab\u00fdlonska t\u00edmanum (12. \u00f6ld f.Kr.).<\/p><p><span data-nosnippet>Nafn hans kemur fram \u00ed skrifaraskr\u00e1m fr\u00e1 Nineve sem \u201es\u00e1 er t\u00f3k spj\u00f6ldin saman\u201c. Andrew George endurger\u00f0i \u00ed hinni st\u00f3rvirku \u00fatg\u00e1fu sinni \u201eThe Babylonian Gilgamesh Epic\u201c (Oxford 2003) textas\u00f6guna af n\u00e1kv\u00e6mni og bar saman heimildir fr\u00e1 Nineve, Sultantepe, Bab\u00fdlon, Uruk og Mes\u00f3p\u00f3tam\u00edu.<\/span><\/p>\n<p>Sta\u00f0alger\u00f0in skiptist \u00ed t\u00f3lf spj\u00f6ld. Spj\u00f6ld I til II fjalla um sk\u00f6pun Enkidu og fund hans vi\u00f0 Gilgamesh. Spj\u00f6ld III til V l\u00fdsa fer\u00f0inni til sedrussk\u00f3garins og bardaganum vi\u00f0 Humbaba. Spjald VI segir fr\u00e1 fundinum vi\u00f0 Ishtar og aft\u00f6ku himintarfsins.<\/p><p>Spjald VII segir fr\u00e1 dau\u00f0a Enkidu og sorg Gilgamesh. Spj\u00f6ld VIII til XI segja fr\u00e1 leit Gilgamesh a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika, \u00fear \u00e1 me\u00f0al fundinum vi\u00f0 Utnapishtim, hinn mes\u00f3p\u00f3tam\u00edska N\u00f3a, og fl\u00f3\u00f0sagnas\u00f6gunni. Spjald XII er s\u00famerskt vi\u00f0b\u00f3t sem birtir sem vi\u00f0auka \u00fatdr\u00e1tt \u00far \u201eGilgamesh, Enkidu og undirheimarnir\u201c.<\/p>\n<p>Fl\u00f3\u00f0sagan \u00e1 spjaldi XI er einn af fr\u00e6gustu k\u00f6flum heimsb\u00f3kmenntanna. Utnapishtim segir Gilgamesh hvernig Enki vara\u00f0i hann vi\u00f0 miklu fl\u00f3\u00f0inu sem gu\u00f0inn Enlil l\u00e9t d\u00e6ma yfir mannkyni\u00f0. Utnapishtim bygg\u00f0i \u00f6rk \u00fear sem hann bjarga\u00f0i fj\u00f6lskyldu sinni, \u00f6llum l\u00edfverum og \u00feekkingunni.<\/p><p><span data-nosnippet>Eftir sj\u00f6 daga fl\u00f3\u00f0 lenti \u00f6rkin \u00e1 fjallinu Nisir og gu\u00f0irnir ger\u00f0u Utnapishtim \u00f3dau\u00f0legan. Sagan var fyrst gefin \u00fat \u00e1ri\u00f0 1872 af George Smith \u00e1 Bresku \u00fej\u00f3\u00f0minjasafninu og olli v\u00edsindalegri og gu\u00f0fr\u00e6\u00f0ilegri sviptingu, \u00fear sem h\u00fan v\u00edsa\u00f0i til hugsanlegrar mes\u00f3p\u00f3tam\u00edskrar fyrirmyndar bibl\u00edulegu fl\u00f3\u00f0s\u00f6gunnar.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6bf92d0 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"6bf92d0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a0f5377 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"a0f5377\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Fornbab\u00fdlonskar ger\u00f0ir og Bilgames-textar<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a698770 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a698770\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>\u00c1 undan sta\u00f0alger\u00f0inni voru til nokkrar fornbab\u00fdlonskar ger\u00f0ir fr\u00e1 18. \u00f6ld f.Kr., \u00fear \u00e1 me\u00f0al Pennsylvan\u00eduspjaldi\u00f0 og Yale-spjaldi\u00f0, sem \u00ed b\u00e1\u00f0um tilvikum voru afritu\u00f0 af sk\u00f3lanemum sem skrif\u00e6fing.<\/p><p>\u00deessar fornbab\u00fdlonsku ger\u00f0ir eru a\u00f0 hluta styttri og helgisi\u00f0alega hreyfanlegri en sta\u00f0alger\u00f0in og hafa \u00fatg\u00e1fur sem gefa til kynna heillav\u00e6nan endi \u00e1 sambandi Gilgamesh og Enkidu. Pennsylvan\u00eduspjaldi\u00f0 hefst \u00e1 draumkenndum fyrirbo\u00f0a um Enkidu sem m\u00f3\u00f0ir Gilgamesh, Ninsun, s\u00e9r, atri\u00f0i sem er stytt \u00ed sta\u00f0alger\u00f0inni.<\/p>\n<p>\u00c1 undan fornbab\u00fdlonsku ger\u00f0unum er til s\u00famersk hef\u00f0 \u00fear sem Gilgamesh kemur fram undir nafninu Bilgames \u00ed fimm sj\u00e1lfst\u00e6\u00f0um s\u00f6gum.<\/p><p>\u00deessir Bilgames-textar eru: \u201eBilgames og Aga\u201c, l\u00fdsing \u00e1 ums\u00e1tri Aga konungs n\u00e1grannar\u00edkis um Uruk; \u201eBilgames og Huwawa\u201c, undanfari Humbaba-\u00fe\u00e1ttarins; \u201eBilgames og himintarfurinn\u201c; \u201eBilgames, Enkidu og undirheimarnir\u201c; og \u201eDau\u00f0i Bilgames\u201c.<\/p><p><span data-nosnippet>\u00deessir fimm s\u00famersku textar eru eldri en akkad\u00edska hef\u00f0in og n\u00e1 aftur til t\u00edma \u00feri\u00f0ju konungs\u00e6ttar \u00dar (21. \u00f6ld f.Kr.). Andrew George gaf \u00fat heildar\u00fatg\u00e1fu me\u00f0 enskri \u00fe\u00fd\u00f0ingu \u00ed \u201eThe Epic of Gilgamesh\u201c (Penguin Classics, 1999).<\/span><\/p>\n<p>S\u00e9rstaklega mikilv\u00e6g heimild er \u201eDau\u00f0i Bilgames\u201c, texti sem l\u00fdsir dau\u00f0a hetjunnar og \u00fatf\u00f6r hans. Gilgamesh er settur til d\u00f3marastarfa \u00ed undirheimum, hlutverk sem s\u00ed\u00f0ar kemur einnig fram \u00ed t\u00f6fratextum.<\/p><p>\u00deessi tv\u00f6falda sta\u00f0a sem hetja fort\u00ed\u00f0ar og d\u00f3mari hinna dau\u00f0u er d\u00e6miger\u00f0 ger\u00f0 mes\u00f3p\u00f3tam\u00edskra hetjupers\u00f3na. Aage Westenholz og Antoine Cavigneaux hafa \u00ed m\u00f6rgum greinum greint mikilv\u00e6gi \u00feessa texta fyrir mes\u00f3p\u00f3tam\u00edska eskat\u00f3l\u00f3g\u00edu.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7f6f9cf e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"7f6f9cf\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-93f2f72 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"93f2f72\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Ranns\u00f3knarsaga og \u00e1hrifal\u00ednur<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-83b2656 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"83b2656\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Uppg\u00f6tvun Gilgameskvi\u00f0u h\u00f3fst \u00e1ri\u00f0 1853 me\u00f0 uppgreftri Hormuzd Rassams \u00ed b\u00f3kasafni Ass\u00farban\u00edpals \u00ed N\u00edn\u00edve. Leirt\u00f6flurnar voru flutttar til British Museum og \u00fear r\u00e1\u00f0nar af George Smith.<\/p><p><span data-nosnippet>Fyrirlestur hans \u201eThe Chaldean Account of the Deluge\u201c fyrir Society of Biblical Archaeology 3. desember 1872 var a\u00f0 hluta fj\u00e1rmagna\u00f0ur af Daily Telegraph og er talinn upphaf n\u00fat\u00edma ass\u00fdr\u00edufr\u00e6\u00f0a.<\/span><\/p><p><span data-nosnippet>Smith f\u00f3r \u00ed kj\u00f6lfari\u00f0 til N\u00edn\u00edve og fann \u00e1ri\u00f0 1873 fleiri brot sem fullkomnu\u00f0u verki\u00f0. \u00datg\u00e1fa hans \u201eThe Chaldean Account of Genesis\u201c (1876) ger\u00f0i kvi\u00f0una a\u00f0gengilega almenningi.<\/span><\/p>\n<p><span data-nosnippet>N\u00fat\u00edma \u00fatg\u00e1fur fylgja a\u00f0 mestu Andrew George 2003, me\u00f0 vi\u00f0b\u00f3tarfundum fr\u00e1 Sultantepe (birt af Jeffrey Tigay 1982), fr\u00e1 \u00dagar\u00edt (birt af Daniel Arnaud 2007) og fr\u00e1 Hattusa (Bogazk\u00f6y, \u00ed hett\u00edt\u00edskri og h\u00farr\u00edskri \u00fe\u00fd\u00f0ingu).<\/span><\/p><p>\u00deessir fundir v\u00ed\u00f0s vegar a\u00f0 s\u00fdna a\u00f0 kvi\u00f0an var \u00ed umfer\u00f0 \u00e1 2. \u00e1r\u00fe\u00fasundi \u00e1 m\u00f6rgum tungum\u00e1lum og \u00ed fj\u00f6lm\u00f6rgum menningarsamf\u00e9l\u00f6gum Austurlanda n\u00e6r, fr\u00e1 Levant\u00ednu til Anat\u00f3l\u00edu.<\/p>\n<p>\u00c1hrifasaga kvi\u00f0unnar er v\u00ed\u00f0fe\u00f0m. \u00cd bibl\u00edufr\u00e6\u00f0um hefur umr\u00e6\u00f0an um hli\u00f0st\u00e6\u00f0ur milli Gilgamesar og hebresku bibl\u00edunnar veri\u00f0 vi\u00f0varandi fr\u00e1 d\u00f6gum George Smith. Frank Moore Cross, John Day og Othmar Keel hafa greint \u00e1hrif Gilgamesar-efnisins \u00ed fl\u00f3\u00f0s\u00f6gunni, \u00ed Jobsb\u00f3k og \u00ed S\u00e1lmunum.<\/p><p><span data-nosnippet>\u00cd n\u00fat\u00edmab\u00f3kmenntum hafa Rainer Maria Rilke (\u00ed br\u00e9fum), Jorge Luis Borges (\u00ed sm\u00e1s\u00f6gum) og Philip Roth (\u00ed \u201eThe Counterlife\u201c) teki\u00f0 \u00e1 m\u00f3ti kvi\u00f0unni. \u00de\u00fdska \u00fe\u00fd\u00f0ingin eftir Albert Schott og Wolfram von Soden (Reclam 1958) hefur fest verki\u00f0 \u00ed sessi \u00e1 \u00fe\u00fdskum\u00e6landi sv\u00e6\u00f0um.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-64ddfd6 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"64ddfd6\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2d322b1 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"2d322b1\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Heimildir og frekari lesning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2699353 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"2699353\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<footer class=\"iwg-literatur\"><p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"T\u00edmabil gr\u00edskrar og r\u00f3mverskrar menningar, um 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">Forn\u00f6ld<\/span> Heimildir: S\u00famerskir Gilgamesar-s\u00f6ngvar (\u201eGilgames og Huwawa\u201c, \u201eGilgames og himinnauti\u00f0\u201c, \u201eDau\u00f0i Gilgamesar\u201c), fornbab\u00fdlonsk brot, sta\u00f0al\u00fatg\u00e1fa Gilgameskvi\u00f0u \u00ed 12 t\u00f6flum, hett\u00edt\u00edsk \u00fe\u00fd\u00f0ing fr\u00e1 Hattusa, N\u00edn\u00edve-t\u00f6flur \u00far b\u00f3kasafni Ass\u00farban\u00edpals.<\/p>\n<ul><li><span data-nosnippet>Fr\u00e6\u00f0irit: Andrew George, \u201eThe Babylonian Gilgamesh Epic\u201c, Oxford 2003.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Thorkild Jacobsen, \u201eThe Treasures of Darkness\u201c, New Haven 1976.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Jean Bott\u00e9ro, \u201eMesopotamia: Writing, Reasoning, and the Gods\u201c, Chicago 1992.<\/span><\/li><\/ul>\n<p class=\"iwg-bib-more\"><span data-nosnippet>Frekari sta\u00f0alrit \u00ed <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/heimildaskra\/\">heimildaskr\u00e1nni<\/a>.<\/span><\/p><\/footer>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":3,"featured_media":3250,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_yoast_wpseo_focuskw":"Gilgamesh","_yoast_wpseo_title":"Gilgamesh \u2013 konungur \u00dar\u00fak og hetja s\u00f6gulj\u00f3\u00f0s | iWell Guard","_yoast_wpseo_metadesc":"Gilgamesh er mes\u00f3p\u00f3tam\u00edsk hetja og konungur \u00dar\u00fak. A\u00f0alpers\u00f3na Gilgamesh-kvi\u00f0unnar, leit a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika, fr\u00e1s\u00f6gn af fl\u00f3\u00f0inu mikla","_yoast_wpseo_meta-robots-noindex":"","_yoast_wpseo_canonical":"","_angie_page":false,"gefaehrdungsstufe":"","wesen_kultur":"","wesen_klasse":"","footnotes":""},"categories":[],"class_list":["post-169080","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v27.7 (Yoast SEO v28.3) - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-premium-wordpress\/ -->\n<title>Gilgamesh \u2013 konungur \u00dar\u00fak og hetja s\u00f6gulj\u00f3\u00f0s | iWell Guard<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Gilgamesh er mes\u00f3p\u00f3tam\u00edsk hetja og konungur \u00dar\u00fak. A\u00f0alpers\u00f3na Gilgamesh-kvi\u00f0unnar, leit a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika, fr\u00e1s\u00f6gn af fl\u00f3\u00f0inu mikla\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"is_IS\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Gilgamesh\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Gilgamesh er mes\u00f3p\u00f3tam\u00edsk hetja og konungur \u00dar\u00fak. A\u00f0alpers\u00f3na Gilgamesh-kvi\u00f0unnar, leit a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika, fr\u00e1s\u00f6gn af fl\u00f3\u00f0inu mikla\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"iWell Guard\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-05T14:31:46+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1024\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1536\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/webp\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/gilgamesh\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/gilgamesh\\\/\",\"name\":\"Gilgamesh \u2013 konungur \u00dar\u00fak og hetja s\u00f6gulj\u00f3\u00f0s | iWell Guard\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/gilgamesh\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/gilgamesh\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp\",\"datePublished\":\"2026-09-05T14:05:24+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-05T14:31:46+00:00\",\"description\":\"Gilgamesh er mes\u00f3p\u00f3tam\u00edsk hetja og konungur \u00dar\u00fak. A\u00f0alpers\u00f3na Gilgamesh-kvi\u00f0unnar, leit a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika, fr\u00e1s\u00f6gn af fl\u00f3\u00f0inu mikla\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/gilgamesh\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"is\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/gilgamesh\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"is\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/gilgamesh\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp\",\"width\":1024,\"height\":1536,\"caption\":\"Gu\u00f0ir \u00far mes\u00f3p\u00f3tam\u00edskri hef\u00f0.\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/gilgamesh\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Start\",\"item\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/?page_id=168580\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Gilgamesh\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/\",\"name\":\"iWell Guard\",\"description\":\"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"is\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/#organization\",\"name\":\"Ittermann electronic GmbH\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"is\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"width\":1182,\"height\":237,\"caption\":\"Ittermann electronic GmbH\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/is\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/pantip.com\\\/profile\\\/9367242\",\"https:\\\/\\\/micro.blog\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.diggerslist.com\\\/iwellguard\\\/about\",\"https:\\\/\\\/skitterphoto.com\\\/photographers\\\/2870314\\\/iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/iwellguard.wordpress.com\\\/2026\\\/06\\\/06\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/hub.docker.com\\\/u\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.pinterest.com\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/bit.ly\\\/m\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/entre-vos-mains.alsace.eu\\\/profiles\\\/iwellguard\\\/activity\",\"https:\\\/\\\/gravatar.com\\\/reallybeded8fd34\",\"https:\\\/\\\/naijamatta.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.goodreads.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/profile.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/experiment.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/wakelet.com\\\/@iWellGuard82270\",\"https:\\\/\\\/www.chordie.com\\\/forum\\\/profile.php?id=2555664\",\"https:\\\/\\\/www.instapaper.com\\\/p\\\/17757966\",\"https:\\\/\\\/www.mapleprimes.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/businesslistingplus.com\\\/profile\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/telegra.ph\\\/iWell-Guard-06-06\",\"https:\\\/\\\/pbase.com\\\/iwellguard\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/b.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/20260607#bookmark-4788405196491818882\",\"https:\\\/\\\/fliphtml5.com\\\/home\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/anyflip.com\\\/homepage\\\/cmiwl#About\",\"https:\\\/\\\/transfur.com\\\/Users\\\/iwellguard\",\"http:\\\/\\\/delphi.larsbo.org\\\/user\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/jobs.lajobsportal.org\\\/profiles\\\/8380803-iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/md.chaosdorf.de\\\/s\\\/jfbe5SBdJD\",\"https:\\\/\\\/www.lingvolive.com\\\/en-us\\\/profile\\\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\\\/translations\",\"https:\\\/\\\/www.fitday.com\\\/fitness\\\/forums\\\/members\\\/iwellguard.html\",\"https:\\\/\\\/www.mymeetbook.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/pxhere.com\\\/en\\\/photographer-me\\\/5040798\",\"https:\\\/\\\/disqus.com\\\/by\\\/iwellguard\\\/about\\\/\",\"https:\\\/\\\/pastelink.net\\\/hjwciqwq\",\"https:\\\/\\\/pubhtml5.com\\\/homepage\\\/scjhn\\\/\",\"https:\\\/\\\/www.bitchute.com\\\/channel\\\/2O2eOKzNqujT\",\"https:\\\/\\\/audiomack.com\\\/iwellguard\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Gilgamesh \u2013 konungur \u00dar\u00fak og hetja s\u00f6gulj\u00f3\u00f0s | iWell Guard","description":"Gilgamesh er mes\u00f3p\u00f3tam\u00edsk hetja og konungur \u00dar\u00fak. A\u00f0alpers\u00f3na Gilgamesh-kvi\u00f0unnar, leit a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika, fr\u00e1s\u00f6gn af fl\u00f3\u00f0inu mikla","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/","og_locale":"is_IS","og_type":"article","og_title":"Gilgamesh","og_description":"Gilgamesh er mes\u00f3p\u00f3tam\u00edsk hetja og konungur \u00dar\u00fak. A\u00f0alpers\u00f3na Gilgamesh-kvi\u00f0unnar, leit a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika, fr\u00e1s\u00f6gn af fl\u00f3\u00f0inu mikla","og_url":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/","og_site_name":"iWell Guard","article_modified_time":"2026-09-05T14:31:46+00:00","og_image":[{"width":1024,"height":1536,"url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp","type":"image\/webp"}],"twitter_card":"summary_large_image","schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/","name":"Gilgamesh \u2013 konungur \u00dar\u00fak og hetja s\u00f6gulj\u00f3\u00f0s | iWell Guard","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp","datePublished":"2026-09-05T14:05:24+00:00","dateModified":"2026-09-05T14:31:46+00:00","description":"Gilgamesh er mes\u00f3p\u00f3tam\u00edsk hetja og konungur \u00dar\u00fak. A\u00f0alpers\u00f3na Gilgamesh-kvi\u00f0unnar, leit a\u00f0 \u00f3dau\u00f0leika, fr\u00e1s\u00f6gn af fl\u00f3\u00f0inu mikla","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/#breadcrumb"},"inLanguage":"is","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"is","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/#primaryimage","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp","width":1024,"height":1536,"caption":"Gu\u00f0ir \u00far mes\u00f3p\u00f3tam\u00edskri hef\u00f0."},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/gilgamesh\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Start","item":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/?page_id=168580"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Gilgamesh"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/#website","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/","name":"iWell Guard","description":"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen","publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"is"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/#organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"is","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","width":1182,"height":237,"caption":"Ittermann electronic GmbH"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/pantip.com\/profile\/9367242","https:\/\/micro.blog\/iwellguard","https:\/\/www.diggerslist.com\/iwellguard\/about","https:\/\/skitterphoto.com\/photographers\/2870314\/iwell-guard","https:\/\/iwellguard.wordpress.com\/2026\/06\/06\/iwell-guard\/","https:\/\/hub.docker.com\/u\/iwellguard","https:\/\/www.pinterest.com\/iwellguard\/","https:\/\/bit.ly\/m\/iwellguard","https:\/\/entre-vos-mains.alsace.eu\/profiles\/iwellguard\/activity","https:\/\/gravatar.com\/reallybeded8fd34","https:\/\/naijamatta.com\/iwellguard","https:\/\/www.goodreads.com\/iwellguard","https:\/\/profile.hatena.ne.jp\/iwellguard\/","https:\/\/experiment.com\/users\/iwellguard","https:\/\/wakelet.com\/@iWellGuard82270","https:\/\/www.chordie.com\/forum\/profile.php?id=2555664","https:\/\/www.instapaper.com\/p\/17757966","https:\/\/www.mapleprimes.com\/users\/iwellguard","https:\/\/businesslistingplus.com\/profile\/iwell-guard\/","https:\/\/telegra.ph\/iWell-Guard-06-06","https:\/\/pbase.com\/iwellguard\/iwellguard","https:\/\/b.hatena.ne.jp\/iwellguard\/20260607#bookmark-4788405196491818882","https:\/\/fliphtml5.com\/home\/iwellguard","https:\/\/anyflip.com\/homepage\/cmiwl#About","https:\/\/transfur.com\/Users\/iwellguard","http:\/\/delphi.larsbo.org\/user\/iwellguard","https:\/\/jobs.lajobsportal.org\/profiles\/8380803-iwell-guard","https:\/\/md.chaosdorf.de\/s\/jfbe5SBdJD","https:\/\/www.lingvolive.com\/en-us\/profile\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\/translations","https:\/\/www.fitday.com\/fitness\/forums\/members\/iwellguard.html","https:\/\/www.mymeetbook.com\/iwellguard","https:\/\/pxhere.com\/en\/photographer-me\/5040798","https:\/\/disqus.com\/by\/iwellguard\/about\/","https:\/\/pastelink.net\/hjwciqwq","https:\/\/pubhtml5.com\/homepage\/scjhn\/","https:\/\/www.bitchute.com\/channel\/2O2eOKzNqujT","https:\/\/audiomack.com\/iwellguard"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/169080","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=169080"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/169080\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3250"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=169080"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/is\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=169080"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}