{"id":138421,"date":"2026-09-03T07:10:07","date_gmt":"2026-09-03T07:10:07","guid":{"rendered":"https:\/\/iwell-guard.com\/?page_id=138421"},"modified":"2026-09-03T08:00:30","modified_gmt":"2026-09-03T08:00:30","slug":"sventovid","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/","title":{"rendered":"Sventovid"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"138421\" class=\"elementor elementor-138421 elementor-3034 elementor-bc-flex-widget\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6a6ca0a e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"6a6ca0a\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-44c5de4 e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"44c5de4\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2310235 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"2310235\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b843a02 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"b843a02\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Sventovid, slavisk krigs- og orakelgud<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a65a288 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a65a288\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Sventovid er en firehovedet, slavisk krigs- og orakelgud, der som hovedgud for vestslaverne blev tilbedt i <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> i Arkona p\u00e5 R\u00fcgen.<\/p><p>Sventovid (ogs\u00e5 Svantovit, Svetovid, latinsk Svantovithus eller Suantevit) er den centrale <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et v\u00e6sen, der tilbedes som gudommeligt inden for en religion.\" tabindex=\"0\">gudom<\/span> i det elbslaviske og \u00f8sters\u00f8slaviske pantheon fra h\u00f8jmiddelalderen og en af de f\u00e5 slaviske guder, hvis <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span>, statue og kultpraksis er detaljeret beskrevet i samtidige kilder.<\/p><p>Hans hoved-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et helligt sted, der er indviet til tilbedelsen af en gud.\" tabindex=\"0\">helligdom<\/span> l\u00e5 indtil 1168 p\u00e5 \u00f8en R\u00fcgen i Arkona; \u00f8del\u00e6ggelsen ved den danske konge Valdemar I er en af de bedst dokumenterede begivenheder i den slaviske religionshistorie. Sventovid var krigsgud, orakelgud og hovedgud for ranerne, de baltiske slavere p\u00e5 \u00f8en R\u00fcgen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-85fe1e7 e-con-full e-flex e-con e-parent\" data-id=\"85fe1e7\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cc0d3fb elementor-widget elementor-widget-html\" data-id=\"cc0d3fb\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"iwg-pill-row\"><span class=\"iwg-klasse-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Gud \/ Gudinde: Personificeret h\u00f8jeste magt i en kulturs panteon, med klare ansvarsomr\u00e5der \u2014 naturkr\u00e6fter, sk\u00e6bne, krig, fertilitet. Tilbedt gennem kulter, offergaver og tempelinstitutioner.\">Gud<\/span><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/slavisk\/\" class=\"iwg-kultur-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Slavisk mytologi og folkereligion, kristent overlejret fra det 10. \u00e5rhundrede.\">Slavisk<\/a><\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c68ed40 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"c68ed40\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1f27fb4 elementor-toc--minimized-on-tablet elementor-widget elementor-widget-table-of-contents\" data-id=\"1f27fb4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;exclude_headings_by_selector&quot;:[],&quot;no_headings_message&quot;:&quot;Der blev ikke fundet nogen overskrifter p\\u00e5 denne side.&quot;,&quot;headings_by_tags&quot;:[&quot;h2&quot;,&quot;h3&quot;],&quot;marker_view&quot;:&quot;bullets&quot;,&quot;icon&quot;:{&quot;value&quot;:&quot;fas fa-circle&quot;,&quot;library&quot;:&quot;fa-solid&quot;,&quot;rendered_tag&quot;:&quot;&lt;svg class=\\&quot;e-font-icon-svg e-fas-circle\\&quot; viewBox=\\&quot;0 0 512 512\\&quot; xmlns=\\&quot;http:\\\/\\\/www.w3.org\\\/2000\\\/svg\\&quot;&gt;&lt;path d=\\&quot;M256 8C119 8 8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248S393 8 256 8z\\&quot;&gt;&lt;\\\/path&gt;&lt;\\\/svg&gt;&quot;},&quot;minimize_box&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;minimized_on&quot;:&quot;tablet&quot;,&quot;hierarchical_view&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;min_height&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_tablet&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_mobile&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]}}\" data-widget_type=\"table-of-contents.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__header\">\n\t\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-toc__header-title\">\n\t\t\t\tIndholdsfortegnelse\t\t\t<\/h2>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--expand\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__1f27fb4\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Open table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-down\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M207.029 381.476L12.686 187.132c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941l22.667-22.667c9.357-9.357 24.522-9.375 33.901-.04L224 284.505l154.745-154.021c9.379-9.335 24.544-9.317 33.901.04l22.667 22.667c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941L240.971 381.476c-9.373 9.372-24.569 9.372-33.942 0z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--collapse\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__1f27fb4\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Close table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-up\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M240.971 130.524l194.343 194.343c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941l-22.667 22.667c-9.357 9.357-24.522 9.375-33.901.04L224 227.495 69.255 381.516c-9.379 9.335-24.544 9.317-33.901-.04l-22.667-22.667c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941L207.03 130.525c9.372-9.373 24.568-9.373 33.941-.001z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div id=\"elementor-toc__1f27fb4\" class=\"elementor-toc__body\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-toc__spinner-container\">\n\t\t\t\t<svg class=\"elementor-toc__spinner eicon-animation-spin e-font-icon-svg e-eicon-loading\" aria-hidden=\"true\" viewBox=\"0 0 1000 1000\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M500 975V858C696 858 858 696 858 500S696 142 500 142 142 304 142 500H25C25 237 238 25 500 25S975 237 975 500 763 975 500 975Z\"><\/path><\/svg>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f58836f e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"f58836f\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-dbefaff iwg-hero-image elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"dbefaff\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1-683x1024.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-140013\" alt=\"Svantevit - guder fra den slaviske tradition, historisk-illustrativt\" srcset=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1-683x1024.webp 683w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1-200x300.webp 200w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1-768x1152.webp 768w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1.webp 1024w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ad97c2d e-con-boxed e-flex e-con e-parent\" data-id=\"ad97c2d\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-26dce64 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"26dce64\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5983496 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"5983496\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kilder og tidligste bel\u00e6g<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-22244d4 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"22244d4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Den vigtigste kilde til Sventovid er \u00abGesta Danorum\u00bb af Saxo Grammaticus (ca. 1200), bog XIV, kapitel 39, hvor den danske erobring af Arkona i 1168 beskrives udf\u00f8rligt. Saxo, der som dansk hofgejstlig udspurgte \u00f8jenvidner, giver en detaljeret beskrivelse af templet, statuen og kultpraksissen.<\/p><p>Denne kilde er religionshistorisk s\u00e6rlig v\u00e6rdifuld af to grunde: den er tidsn\u00e6r, og den stammer fra sejrherrernes lejr, som s\u00e5 statuen og <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> med egne \u00f8jne, f\u00f8r de \u00f8delagde dem.<\/p>\n<p>Den anden hovedkilde er \u00abChronica Slavorum\u00bb af Helmold af Bosau (ca. 1170), som blev til samtidig med erobringen og bygger p\u00e5 direkte oplysninger fra det missionerende milj\u00f8.<\/p><p>Helmold beskriver Sventovid som \u00abden ypperste blandt alle slaviske guder\u00bb, idet de \u00f8vrige guder if\u00f8lge ham kun var halvguder. Den tredje kilde er \u00abKnytlinga saga\u00bb (13. \u00e5rhundrede), den danske kongesaga, som ogs\u00e5 behandler erobringen af Arkona.<\/p>\n<p>Yderligere omtaler findes hos Adam af Bremen (\u00abGesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum\u00bb, 1075), hos Thietmar af Merseburg (om den tidlige fase af elbslavisk hedenskab, dog uden eksplicit reference til Sventovid) samt i danske annaler fra det 12. og 13. \u00e5rhundrede.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a749920 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"a749920\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-97f33a5 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"97f33a5\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Tempel og kultanl\u00e6g i Arkona<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d105bb5 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"d105bb5\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">Templet<\/span> l\u00e5 p\u00e5 en forbjerg ved R\u00fcgens nord\u00f8stlige spids, beskyttet af en halvcirkelformet jordvold, der sp\u00e6rrede landsiden af; den stejle kyst beskyttede s\u00f8siden.<\/p><p><span data-nosnippet>De ark\u00e6ologiske udgravninger siden Carl Schuchhardt (1921) og is\u00e6r Joachim Herrmann (1962 til 1971) har rekonstrueret anl\u00e6gget: et helligt omr\u00e5de p\u00e5 omkring 4 hektar, hvori selve tempelbygningen l\u00e5. <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">Templet<\/span> var en kvadratisk tr\u00e6konstruktion med r\u00f8de v\u00e6gbekl\u00e6dninger og et inderste sanktum, der var adskilt fra det ydre rum ved forh\u00e6ng.<\/span><\/p>\n<p>I det inderste stod Sventovids hovedstatue. Efter Saxos beskrivelse var den overmenneskelig stor, af tr\u00e6, med fire hoveder eller ansigter, der s\u00e5 ud mod de fire verdenshj\u00f8rner. To ansigter var vendt fremad, to bagud, hvor det ene par var orienteret mod venstre og det andet mod h\u00f8jre.<\/p><p>Guden bar et drikkehorn i h\u00f8jre h\u00e5nd, og med venstre h\u00e5nd st\u00f8ttede han sig p\u00e5 en bue. P\u00e5 v\u00e6ggen hang hans sadel, hans selet\u00f8j og et enormt sv\u00e6rd, hvis klinge var udsmykket med s\u00f8lvbeslag.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4a8d3a5 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"4a8d3a5\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-71e5a3d elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"71e5a3d\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Ikonografi og symboler<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1a8327e elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"1a8327e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Det mest markante ikonografiske kendetegn ved Sventovid er de fire hoveder. Denne \u00abfiransigtethed\u00bb tolkes generelt som et kosmologisk <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tegn, der st\u00e5r som repr\u00e6sentant for en forestilling eller betydning.\" tabindex=\"0\">symbol<\/span>: guden ser i alle verdenshj\u00f8rner og overskuer hele verden.<\/p><p><span data-nosnippet>En lignende firansigtet gudefremstilling kendes fra det ber\u00f8mte Zbru\u010d-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et billede eller en statue, der tilbedes som gudommeligt.\" tabindex=\"0\">idol<\/span> (fundet 1848 i Galicien, i dag p\u00e5 Det Ark\u00e6ologiske Museum i Krakow), en s\u00f8jle af kalksten med fire gude-relieffer p\u00e5 et kubeformet hoved.<\/span><\/p><p>Om Zbru\u010d-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et billede eller en statue, der tilbedes som gudommeligt.\" tabindex=\"0\">idolet<\/span> forestiller Sventovid eller en anden <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et v\u00e6sen, der tilbedes som gudommeligt inden for en religion.\" tabindex=\"0\">gudom<\/span>, er omstridt; det formelle sl\u00e6gtskab er dog tydeligt og st\u00f8tter opfattelsen af, at flerhovedethed var et typisk kendetegn ved den vest- og \u00f8stslaviske gude-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"L\u00e6ren om billedindhold og deres betydning.\" tabindex=\"0\">ikonografi<\/span>.<\/p>\n<p>Drikkehornet i h\u00f8jre h\u00e5nd spiller en central rolle i orakelritualet (se nedenfor). Bue og sv\u00e6rd er krigeratributter. Den hvide hest, der h\u00f8rte til <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templet<\/span>, er det centrale ledsagedyr. Farven hvid er <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Tilh\u00f8rende det hellige eller det religi\u00f8se omr\u00e5de, i mods\u00e6tning til profant.\" tabindex=\"0\">sakral<\/span> og blev i det baltisk-slaviske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Samlingen af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">pantheon<\/span> forbundet med de h\u00f8jeste guder.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4d5ebe0 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"4d5ebe0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e559cc8 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"e559cc8\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Orakel og kultpraksis<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bcbe50a elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"bcbe50a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Saxo Grammaticus beskriver to hovedpraksisser i Arkona-kulten. Den \u00e5rlige h\u00f8stfest fandt sted efter kornh\u00f8sten: Pr\u00e6sten kiggede ned i statuens drikkehorn, hvori der \u00e5ret f\u00f8r var h\u00e6ldt vin. Havde vinstanden ikke \u00e6ndret sig, lovede det et godt h\u00f8st\u00e5r; var den sunket, truede der hungersn\u00f8d.<\/p><p>Derefter blev hornet t\u00f8mt og fyldt med ny vin; pr\u00e6sten drak den f\u00f8rste t\u00e5r, talte <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Tilsagn om lykke og beskyttelse, ofte i en fastlagt sproglig form.\" tabindex=\"0\">velsignelse<\/span> over ranerne, og festen endte med at man spiste en enorm rund honningkage, hvorbag pr\u00e6sten gemte sig for at sp\u00f8rge, om de forsamlede kunne se ham.<\/p>\n<p>Det mest ber\u00f8mte <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et sted eller en indretning, hvor man s\u00f8ger et gudeligt svar.\" tabindex=\"0\">orakel<\/span> var hesteorakelet. I <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> holdt man en hvid hest, som kun ypperstepr\u00e6sten m\u00e5tte r\u00f8re ved. F\u00f8r krigstogter blev tre r\u00e6kker af hver to lanser sat kryds i jorden; hesten blev tre gange f\u00f8rt over disse lanser.<\/p><p>Begyndte hesten med det h\u00f8jre forben, bet\u00f8d det sejr; med det venstre blev felttoget afbl\u00e6st eller udskudt. Denne praksis er religionshistorisk s\u00e6rligt interessant, fordi den strukturelt er forbundet med det indoeurop\u00e6iske hesteorakel-kompleks (hippomanteia), som ogs\u00e5 er belagt hos hittiterne, skytherne, germanerne (Tacitus, \u00abGermania\u00bb, kapitel 10) og de persiske magere.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5dc7e79 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"5dc7e79\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-909e93f elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"909e93f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Skat og tribut<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-61c1c28 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"61c1c28\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere gudheder.\" tabindex=\"0\">Templet<\/span> i Arkona var stenrigt. Saxo beskriver enorme m\u00e6ngder af guld, s\u00f8lv, tekstiler og \u00e6delsten, som l\u00e5 i skatkammeret som krigsbytte, tribut eller offergaver. Hver raner skulle \u00e5rligt betale en fastsat sum til <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere gudheder.\" tabindex=\"0\">templet<\/span>; en tredjedel af alt bytte fra felttog blev afleveret til Sventovid.<\/p><p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere gudheder.\" tabindex=\"0\">Templet<\/span> havde egne soldater og rytteri (tre hundrede ryttere if\u00f8lge Saxo), som stod under overpr\u00e6stens overkommando. Denne milit\u00e6r-religi\u00f8se forbindelse er et enest\u00e5ende tr\u00e6k ved den elbslaviske religion og viser, hvor langt Sventovid var vokset ud over funktionen som en simpel stammegud.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5f28234 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"5f28234\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d2a127a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"d2a127a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">\u00d8del\u00e6ggelsen af Arkona i 1168<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8a7f284 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"8a7f284\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Under den danske erobring under kong Valdemar I. og biskop Absalon af Roskilde i juni 1168 blev Arkona belejret og indtaget efter kort forsvar. Saxo Grammaticus, hvis beretning bygger p\u00e5 Absalons \u00f8jenvidneudsagn, skildrer \u00f8del\u00e6ggelsen af statuen: Den blev styrtet, hugget i stykker og br\u00e6ndt.<\/p><p>Skatkammeret blev t\u00f8mt, tempelomr\u00e5det revet ned. Ranerne blev straks tvunget til d\u00e5b; regionen blev underlagt Roskilde stift og indlemmet i det danske herred\u00f8mme. Med denne \u00f8del\u00e6ggelse endte den hedenske religion p\u00e5 R\u00fcgen officielt, selv om folkelige skikke og <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den overleverede folkekultur med skikke, fort\u00e6llinger og sange.\" tabindex=\"0\">folklore<\/span> levede videre l\u00e6nge efter.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f94f7f9 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"f94f7f9\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7f7a1d9 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"7f7a1d9\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Religionshistorisk indplacering og identitet<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c5122d9 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"c5122d9\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Sventovid er i forskningen gentagne gange blevet sat i forbindelse med andre slaviske guder. Helmold af Bosau betoner hans overordning over andre guder, hvilket tyder p\u00e5 en henoteistisk struktur i det raniske pantheon: en h\u00f8jeste gud med underordnede halvguder.<\/p><p><span data-nosnippet>Aleksander Br\u00fcckner ans\u00e5 Sventovid for en regional variant af den almenslaviske tordengud Perun, hvilket den nuv\u00e6rende forskning i vidt omfang afviser. Aleksander Gieysztor (\u00abMitologia S\u0142owian\u00bb, 1982) betragtede Sventovid som en selvst\u00e6ndig hovedgudhed hos de baltiske slavere med en kosmologisk funktion, som markeres af de fire ansigter.<\/span><\/p>\n<p><span data-nosnippet>Ji\u0159\u00ed Dynda foreslog i 2014 at l\u00e6se Sventovid som en baltisk-slavisk tilpasning af en mere udbredt indoeurop\u00e6isk \u00abverdensskuende gud\u00bb, hvis fire ansigter symboliserer det kosmiske syn. Strukturelle paralleller findes i det hittitiske Hatti-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Helheden af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">pantheon<\/span> og i den hinduistiske Brahma, som ligeledes fremstilles med fire ansigter. Denne typologiske indplacering forbliver dog hypotetisk.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ea0bae3 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"ea0bae3\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b5e2d9a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"b5e2d9a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Etymologi<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d9c3b25 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"d9c3b25\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Navnet \u00abSventovit\u00bb er sammensat af urslavisk \u00absv\u0119t\u044a\u00bb (<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Tilh\u00f8rende det guddommelige og dermed unddraget den daglige brug.\" tabindex=\"0\">hellig<\/span>) og \u00abvit\u044a\u00bb (herre, sejrherre eller lyssk\u00e6r). Betydningen skulle s\u00e5ledes v\u00e6re \u00abHellig herre\u00bb eller \u00ab<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Tilh\u00f8rende det guddommelige og dermed unddraget den daglige brug.\" tabindex=\"0\">Hellig<\/span>-str\u00e5lende\u00bb. Hvorvidt det andet led er besl\u00e6gtet med det gammelrussiske \u00abvit\u00bb (se, skue), hvilket yderligere ville motivere de fire ansigter, diskuteres sprogligt.<\/p><p>Den senere \u00f8stslaviske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Overleveringen af viden og fort\u00e6llinger gennem generationer.\" tabindex=\"0\">overlevering<\/span> har sammensmeltet navnet med den hellige Vitus; \u00f8en R\u00fcgen og byen Sankt Veit (Slovenien, Kroatien) forbinder den kristne helgen med den gamle gud p\u00e5 en synkretistisk m\u00e5de.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4b68bda e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"4b68bda\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-76e0f0b elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"76e0f0b\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Efterliv<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-54cb4d0 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"54cb4d0\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Efter \u00f8del\u00e6ggelsen af Arkona forsvandt den officielle Sventovid-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gud eller helgenskikkelse.\" tabindex=\"0\">kult<\/span> fuldst\u00e6ndigt. Sporene i folketraditionen er tynde, men findes: nogle sagn fra R\u00fcgen om en \u00abSwantewit\u00bb p\u00e5 Witower Berg, fort\u00e6llinger om forsvundne <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templer<\/span> og om den hvide hest fra hedensk tid.<\/p><p>I det 19. \u00e5rhundrede blev Sventovid en identifikationsfigur for den polske og tjekkiske romantik; Aleksander Br\u00fcckner, Joseph Koll\u00e1r og andre panslaviske t\u00e6nkere henviste til ham som et <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tegn, der repr\u00e6senterer en forestilling eller betydning.\" tabindex=\"0\">symbol<\/span> p\u00e5 en selvst\u00e6ndig slavisk h\u00f8jkultur.<\/p>\n<p>I dag er Arkona en ark\u00e6ologisk park, hvor voldstedet er tilg\u00e6ngeligt, mens selve <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> kun kan rekonstrueres gennem fundamenter og fund. I den nutidige rodnoveri- og nyhedenske bev\u00e6gelse i Central- og \u00d8steuropa spiller Sventovid en vigtig rolle som rekonstrueret hovedgud; denne moderne tilbedelse er religionshistorisk set en nykonstruktion.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d924bdf e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"d924bdf\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-891430a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"891430a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kilder<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e816673 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"e816673\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<footer class=\"iwg-literatur\"><p><span data-nosnippet>Saxo Grammaticus, \u00abGesta Danorum\u00bb, bog XIV (ca. 1200), kritisk udgave af Karsten Friis-Jensen, Oxford 2015. Helmold von Bosau, \u00abChronica Slavorum\u00bb (ca. 1170), overs\u00e6ttelse af Heinz Stoob, Darmstadt 1963. \u00abKnytlinga saga\u00bb (13. \u00e5rhundrede). Adam von Bremen, \u00abGesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum\u00bb (1075). Thietmar von Merseburg, \u00abChronicon\u00bb (tidligt 11. \u00e5rhundrede). Danske annaler fra 12. og 13. \u00e5rhundrede.<\/span><\/p>\n<ul><li><span data-nosnippet>Carl Schuchhardt, \u00abArkona, Rethra, Vineta\u00bb, Berlin 1926.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Joachim Herrmann, \u00abDie Slawen in Deutschland\u00bb, Berlin 1985.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Joachim Herrmann (red.), \u00abSlawische Burgen in Deutschland\u00bb, Berlin 1976.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Aleksander Br\u00fcckner, \u00abMitologia s\u0142owia\u0144ska\u00bb, Krakow 1918.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Aleksander Gieysztor, \u00abMitologia S\u0142owian\u00bb, Warszawa 1982.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Henryk \u0141owmia\u0144ski, \u00abReligia S\u0142owian i jej upadek\u00bb, Warszawa 1979.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Vladimir Toporov og Vyacheslav Ivanov, \u00abIssledovaniya v oblasti slavyanskikh drevnostey\u00bb, Moskva 1974.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Ji\u0159\u00ed Dynda, \u00abThe Four-Faced God: Slavic Cosmology Reconsidered\u00bb, Studia Mythologica Slavica 17, 2014.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Leszek S\u0142upecki, \u00abSlavonic <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Betyder det samme som hedensk; tilh\u00f8rende en f\u00f8rkristen religion.\" tabindex=\"0\">Pagan<\/span> Sanctuaries\u00bb, Warszawa 1994.<\/span><\/li><\/ul><\/footer>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-65c12ca e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"65c12ca\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-87486b7 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"87486b7\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kildehistorien om Saxo og Helmold<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c1a8290 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"c1a8290\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Saxo Grammaticus&#8217; \u00abGesta Danorum\u00bb er den vigtigste, men ikke uproblematiske kilde til Sventovid. Saxo var hofpr\u00e6st hos biskop Absalon af Roskilde, som havde ledet den milit\u00e6re erobring af Arkona. Hans beskrivelse af templet og kultpraksissen bygger direkte p\u00e5 \u00f8jenvidneberetninger fra de danske sejrherrer.<\/p><p>Saxos beretning er dog gennemg\u00e5ende pr\u00e6get af en kristent-polemisk tendens: den hedenske religion fremstilles som vildfaren, t\u00e5belig og dj\u00e6velsk, og dens ritualer karakteriseres som overtro. Den videnskabelige analyse m\u00e5 tage kritisk hensyn til denne tendens og fors\u00f8ge at skille de polemiske indfarvninger fra de etnografiske fakta.<\/p>\n<p>Helmold von Bosaus \u00abChronica Slavorum\u00bb (ca. 1170) er en anden hovedkilde, skrevet fra perspektivet af den nordtyske slaviske mission. Helmold var pr\u00e6st i Bosau i Holstein og arbejdede for den missionerende biskop af L\u00fcbeck.<\/p><p>Hans beskrivelse af Sventovid er ogs\u00e5 kristent overlejret, men indeholder v\u00e6rdifulde detaljer om gudens position i det raniske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">pantheon<\/span> og om den kultiske praksis.<\/p><p>Helmold betoner, at ranerne betragtede Sventovid som den \u00abh\u00f8jeste gud\u00bb og bragte ham <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Gave til en gud for at udtrykke tak, b\u00f8n eller tilbedelse.\" tabindex=\"0\">offer<\/span> forud for alle andre guder. Denne henoteistiske karakteristik er historisk betydningsfuld og adskiller m\u00e5ske det raniske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">pantheon<\/span> fra det polyteistiske \u00f8stslaviske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">pantheon<\/span> i Kievriget.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e306f95 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"e306f95\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5bec20f elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"5bec20f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Den ark\u00e6ologiske udforskning af Arkona<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7b1f075 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"7b1f075\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span data-nosnippet>Den ark\u00e6ologiske udforskning af Arkona begyndte allerede i det 19. \u00e5rhundrede med de f\u00f8rste udgravninger. Hovedarbejdet blev udf\u00f8rt af Carl Schuchhardt mellem 1921 og 1925, hvis v\u00e6rk \u00abArkona, Rethra, Vineta\u00bb (Berlin 1926) stadig er en vigtig reference i dag.<\/span><\/p><p>Schuchhardt identificerede voldresterne, opm\u00e5lte borgomr\u00e5det og afd\u00e6kkede fundamenterne til flere tr\u00e6konstruktioner. P\u00e5 grund af erosionen af den stejle kystlinje var en stor del af den tidligere borganl\u00e6g allerede dengang styrtet ned og forsvundet i havet.<\/p>\n<p><span data-nosnippet>Den anden store udgravningsperiode under Joachim Herrmann mellem 1962 og 1971 gav yderligere fund og en mere differentieret stratigrafi. Herrmanns publikationer (\u00abDie Slawen in Deutschland\u00bb, Berlin 1985; \u00abSlawische Burgen in Deutschland\u00bb, Berlin 1976) er forblevet standardv\u00e6rket inden for den \u00f8sters\u00f8slaviske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Videnskaben, der udforsker tidligere kulturer p\u00e5 grundlag af materielle fund.\" tabindex=\"0\">ark\u00e6ologi<\/span>.<\/span><\/p><p>De har i grove tr\u00e6k bekr\u00e6ftet Saxos beskrivelse af templet, med fund, der p\u00e5viser den rektangul\u00e6re bygning og det inderste sanktum, som Saxo beskrev.<\/p>\n<p>Kysterosionen skrider fortsat frem. I dag (pr. 2020&#8217;erne) er kun omkring 60 procent af det oprindelige borgomr\u00e5de bevaret; de resterende 40 procent er i de sidste to \u00e5rhundreder styrtet ned i havet. En fuldst\u00e6ndig rekonstruktion er derfor ikke mulig; den nuv\u00e6rende formidling bygger i vid udstr\u00e6kning p\u00e5 Schuchhardts og Herrmanns fund.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-38b53ee e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"38b53ee\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-dcb40b4 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"dcb40b4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Zbru\u010d-idolet og den firansigtede gude-ikonografi<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b7c3e21 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"b7c3e21\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Det vigtigste sammenligningsobjekt til Sventovid-statuen er Zbru\u010d-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et som gudeligt tilbedt billede eller standbillede.\" tabindex=\"0\">idolet<\/span>, en kalkstenss\u00f8jle med et fire-ansigtet gude-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En fra en flade udarbejdet, plastisk oph\u00f8jet fremstilling.\" tabindex=\"0\">relief<\/span>, som blev fundet i 1848 i Zbru\u010d-floden i Galicien (i dag Ukraine).<\/p><p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et som gudeligt tilbedt billede eller standbillede.\" tabindex=\"0\">Idolet<\/span> m\u00e5ler omkring 2,67 meter i h\u00f8jden og viser p\u00e5 hver af sine fire sider forskellige gudereliefer i tre lag over hinanden. P\u00e5 hovedets \u00f8verste del findes fire ansigter, som minder om Saxos beskrivelse af Sventovid.<\/p>\n<p>Identifikationen af de enkelte reliefer med konkrete slaviske guder er omstridt. Boris Rybakov har fors\u00f8gt at identificere alle de afbildede figurer med kendte guder (Perun, Mokosh, Lada, Dazhbog); disse identifikationer er dog ikke overbevisende underbygget.<\/p><p><span data-nosnippet>Sikkert er kun den formelle besl\u00e6gtethed mellem den fire-ansigtede komposition og Saxos beskrivelse. Leszek S\u0142upecki har i \u00abSlavonic <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Betyder det samme som hedensk; tilh\u00f8rende en f\u00f8rkristen religion.\" tabindex=\"0\">Pagan<\/span> Sanctuaries\u00bb (Warszawa 1994) sammenlignet Zbru\u010d-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et som gudeligt tilbedt billede eller standbillede.\" tabindex=\"0\">idolet<\/span> med andre slaviske gude-idoler og p\u00e5peget den generelle betydning af flerhoveddannelse for den slaviske gude-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"L\u00e6ren om billedindhold og deres betydning.\" tabindex=\"0\">ikonografi<\/span>.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-44c1ed8 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"44c1ed8\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-fb9ac7e elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"fb9ac7e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Andre flerhovedede guder hos de baltiske slaver<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9d16e33 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"9d16e33\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Foruden Sventovid har de baltiske slaver tilbedt flere flerhovedede guder. Triglav (tre-hovedet) blev tilbedt i Stettin (i dag Szczecin) og i Brandenburg; hans hovedkultsted i Stettin blev i det 12. \u00e5rhundrede \u00f8delagt af biskop Otto af Bamberg.<\/p><p>Svarozhich (Svarogs s\u00f8n) havde et <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et sted helliget tilbedelsen af en gud.\" tabindex=\"0\">helligsted<\/span> i Rethra (muligvis i det nuv\u00e6rende Mecklenburg), som beskrives af Adam af Bremen og Thietmar af Merseburg. Rugievit (syv-hovedet) og Porevit (fem-hovedet) blev ogs\u00e5 tilbedt p\u00e5 R\u00fcgen, i Garz eller Charenza; deres helligsteder blev \u00f8delagt i 1168 samtidig med Arkona.<\/p>\n<p>Den h\u00f8je koncentration af flerhovedede guder hos de baltiske slaver er et s\u00e6rkende for denne region. Den \u00f8stslaviske tradition kender ingen tilsvarende flerhovedethed; det kievanske Rus&#8217; Vladimir-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Samlingen af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">pantheon<\/span> viser enkelthovedede guder. Flerhovedetheden er dermed en vestslavisk-baltisk egenart, som religionshistorisk skal tolkes som en selvst\u00e6ndig tradition.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a696ddb e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"a696ddb\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5e2b95b elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"5e2b95b\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Hesteorakel-traditionen<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-42259d6 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"42259d6\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Hesteorakelet i Arkona er historisk s\u00e6rligt oplysende, fordi det forts\u00e6tter en indoeurop\u00e6isk tradition, der er belagt i mange andre kulturer.<\/p><p>Tacitus beskriver i \u00abGermania\u00bb kapitel 10 et lignende hesteorakel hos germanerne: hellige hvide heste blev r\u00e5dspurgt ved kongevalg og krigsafg\u00f8relser, og deres bev\u00e6gelse over krydsede spyd blev tydet. Hos skytherne, hos hittiterne og hos de persiske magere er lignende <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et sted eller en indretning, hvor man s\u00f8ger et gudeligt svar.\" tabindex=\"0\">orakler<\/span> belagt.<\/p>\n<p>Hippomanteia (heste-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"At tyde tegn for at erkende noget skjult eller kommende.\" tabindex=\"0\">sp\u00e5dom<\/span>) h\u00f8rer til de \u00e6ldste indoeurop\u00e6iske religi\u00f8se teknikker. Vladimir Toporov har systematisk unders\u00f8gt denne tradition i den indoeurop\u00e6iske sammenlignende <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede overleverede gudefort\u00e6lling i en kultur.\" tabindex=\"0\">mytologi<\/span> og p\u00e5vist dens betydning for kongevalg og krigsafg\u00f8relser i indoeurop\u00e6iske samfund.<\/p><p>Sventovid-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et sted eller en indretning, hvor man s\u00f8ger et gudeligt svar.\" tabindex=\"0\">orakelet<\/span> i Arkona er alts\u00e5 ikke et enkeltst\u00e5ende f\u00e6nomen, men en sen og s\u00e6rligt velbelagt udgave af et bredt udbredt religi\u00f8st kompleks.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ccc5cf3 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"ccc5cf3\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-43f48d5 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"43f48d5\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Arkonas \u00f8konomiske og politiske betydning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-513f951 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"513f951\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Arkona var ikke blot et religi\u00f8st centrum, men ogs\u00e5 en \u00f8konomisk og politisk magt af f\u00f8rste rang i det vestlige \u00d8sters\u00f8omr\u00e5de. Ranerne, den slaviske stamme, der beboede \u00f8en R\u00fcgen, drev omfattende s\u00f8handel og herskede over \u00d8sters\u00f8ens ravhandel.<\/p><p>Tempelskatten i Arkona var s\u00e5 legendarisk, at ogs\u00e5 tyske og danske kilder omtaler den. Saxo beskriver enorme m\u00e6ngder guld, s\u00f8lv, stoffer og \u00e6delstene, som l\u00e5 i skatkammeret som tribut, bytte eller offergaver.<\/p>\n<p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der er indrettet til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">Templet<\/span> havde sine egne soldater og ryttere (tre hundrede ryttere efter Saxo), som stod under h\u00f8jpr\u00e6stens overkommando og f\u00f8rte krigstogter i gudens navn.<\/p><p>Denne milit\u00e6r-religi\u00f8se sammenkobling er enest\u00e5ende i det slaviske omr\u00e5de og minder mere om <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der er indrettet til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span>-staterne i de gamle orientalske h\u00f8jkulturer (Sumer, Babylon) end om <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Samlingen af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">pantheon<\/span>-strukturerne i den \u00f8vrige indoeurop\u00e6iske verden. Det g\u00f8r Arkona til et religionshistorisk s\u00e6rligt interessant tilf\u00e6lde.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-962925c e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"962925c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7c896b7 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"7c896b7\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">\u00d8del\u00e6ggelsen og dens langsigtede f\u00f8lger<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-472d6f4 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"472d6f4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>\u00d8del\u00e6ggelsen af Arkona den 15. juni 1168 ved den dansk-pommerske h\u00e6r under Valdemar I. og biskop Absalon markerer den endegyldige afslutning p\u00e5 den hedenske religion i \u00d8sters\u00f8omr\u00e5det.<\/p><p>Mens andre vestslaviske guder (Triglav i Stettin, Svarozhich i Rethra) allerede forsvandt \u00e5rtier tidligere, var Arkona det sidste store hedenske f\u00e6ste i Centraleuropa. Dens \u00f8del\u00e6ggelse behandles i dansk historieskrivning som en epokeg\u00f8rende dato og er historisk et vendepunkt: Med Arkona endte den slavisk-hedenske religi\u00f8sitet som officiel praksis.<\/p>\n<p>I de f\u00f8lgende \u00e5rtier blev den ranske befolkning tvangskristnet. \u00d8en R\u00fcgen blev underlagt Roskilde stift, senere Schwerin stift.<\/p><p>Frem til det 15. \u00e5rhundrede forblev det ranske sprog levende p\u00e5 nogle steder, men forsvandt derefter helt til fordel for tysk. Den hedenske religion overlevede i spor i visse folkelige skikke, men havde ikke l\u00e6ngere nogen institutionaliseret form.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-36bf597 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"36bf597\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0ab17ea elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"0ab17ea\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Sventovid i den moderne opfattelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3dcb598 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"3dcb598\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Med fremkomsten af den slaviske nationalromantik i det 19. \u00e5rhundrede blev Sventovid en identifikationsfigur. Tjekkiske, polske og ukrainske forfattere refererede til ham som et <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tegn, der repr\u00e6senterer en id\u00e9 eller betydning.\" tabindex=\"0\">symbol<\/span> p\u00e5 en selvst\u00e6ndig slavisk h\u00f8jkultur, der blev tilintetgjort af tysk og dansk ekspansion.<\/p><p>Joseph Koll\u00e1r, Aleksander Br\u00fcckner og andre panslaviske t\u00e6nkere har gentagne gange behandlet Sventovid i deres v\u00e6rker. I den nutidige rodnoveri- og nyhedenske bev\u00e6gelse er Sventovid en af de vigtigste hovedguder i det rekonstruerede pantheon, ofte fremstillet som en panslavisk hovedgud.<\/p>\n<p>I dag er Arkona en ark\u00e6ologisk park og h\u00f8rer til de mest bes\u00f8gte kulturhistoriske steder p\u00e5 R\u00fcgen. Kap Arkona-fyrt\u00e5rnene st\u00e5r p\u00e5 det tidligere hedenske omr\u00e5de; resterne af ringvolden er delvist tilg\u00e6ngelige. Den, der ser ud over \u00d8sters\u00f8en fra klintekysten, ser stedet, hvor den sidste hedenske h\u00f8jborg i Centraleuropa blev \u00f8delagt i 1168.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":3,"featured_media":3270,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_yoast_wpseo_focuskw":"Sventovid","_yoast_wpseo_title":"Sventovid \u2013 hovedgud for vestslaverne | iWell Guard","_yoast_wpseo_metadesc":"Sventovid er den firehovedede hovedgud for vestslaverne, beskytter af \u00f8en R\u00fcgen og krigs- og fredsgud.","_yoast_wpseo_meta-robots-noindex":"","_yoast_wpseo_canonical":"","_angie_page":false,"gefaehrdungsstufe":"","wesen_kultur":"","wesen_klasse":"","footnotes":""},"categories":[],"class_list":["post-138421","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v27.7 (Yoast SEO v28.3) - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-premium-wordpress\/ -->\n<title>Sventovid \u2013 hovedgud for vestslaverne | iWell Guard<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Sventovid er den firehovedede hovedgud for vestslaverne, beskytter af \u00f8en R\u00fcgen og krigs- og fredsgud.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Sventovid\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Sventovid er den firehovedede hovedgud for vestslaverne, beskytter af \u00f8en R\u00fcgen og krigs- og fredsgud.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"iWell Guard\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-03T08:00:30+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1.webp\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1024\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1536\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/webp\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/sventovid\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/sventovid\\\/\",\"name\":\"Sventovid \u2013 hovedgud for vestslaverne | iWell Guard\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/sventovid\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/sventovid\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_slawisch_sventovid-1.webp\",\"datePublished\":\"2026-09-03T07:10:07+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-03T08:00:30+00:00\",\"description\":\"Sventovid er den firehovedede hovedgud for vestslaverne, beskytter af \u00f8en R\u00fcgen og krigs- og fredsgud.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/sventovid\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/sventovid\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/sventovid\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_slawisch_sventovid-1.webp\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_slawisch_sventovid-1.webp\",\"width\":1024,\"height\":1536,\"caption\":\"Guder fra den slaviske tradition.\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/sventovid\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Start\",\"item\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?page_id=137908\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Sventovid\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"iWell Guard\",\"description\":\"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Ittermann electronic GmbH\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"width\":1182,\"height\":237,\"caption\":\"Ittermann electronic GmbH\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/pantip.com\\\/profile\\\/9367242\",\"https:\\\/\\\/micro.blog\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.diggerslist.com\\\/iwellguard\\\/about\",\"https:\\\/\\\/skitterphoto.com\\\/photographers\\\/2870314\\\/iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/iwellguard.wordpress.com\\\/2026\\\/06\\\/06\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/hub.docker.com\\\/u\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.pinterest.com\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/bit.ly\\\/m\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/entre-vos-mains.alsace.eu\\\/profiles\\\/iwellguard\\\/activity\",\"https:\\\/\\\/gravatar.com\\\/reallybeded8fd34\",\"https:\\\/\\\/naijamatta.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.goodreads.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/profile.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/experiment.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/wakelet.com\\\/@iWellGuard82270\",\"https:\\\/\\\/www.chordie.com\\\/forum\\\/profile.php?id=2555664\",\"https:\\\/\\\/www.instapaper.com\\\/p\\\/17757966\",\"https:\\\/\\\/www.mapleprimes.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/businesslistingplus.com\\\/profile\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/telegra.ph\\\/iWell-Guard-06-06\",\"https:\\\/\\\/pbase.com\\\/iwellguard\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/b.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/20260607#bookmark-4788405196491818882\",\"https:\\\/\\\/fliphtml5.com\\\/home\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/anyflip.com\\\/homepage\\\/cmiwl#About\",\"https:\\\/\\\/transfur.com\\\/Users\\\/iwellguard\",\"http:\\\/\\\/delphi.larsbo.org\\\/user\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/jobs.lajobsportal.org\\\/profiles\\\/8380803-iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/md.chaosdorf.de\\\/s\\\/jfbe5SBdJD\",\"https:\\\/\\\/www.lingvolive.com\\\/en-us\\\/profile\\\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\\\/translations\",\"https:\\\/\\\/www.fitday.com\\\/fitness\\\/forums\\\/members\\\/iwellguard.html\",\"https:\\\/\\\/www.mymeetbook.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/pxhere.com\\\/en\\\/photographer-me\\\/5040798\",\"https:\\\/\\\/disqus.com\\\/by\\\/iwellguard\\\/about\\\/\",\"https:\\\/\\\/pastelink.net\\\/hjwciqwq\",\"https:\\\/\\\/pubhtml5.com\\\/homepage\\\/scjhn\\\/\",\"https:\\\/\\\/www.bitchute.com\\\/channel\\\/2O2eOKzNqujT\",\"https:\\\/\\\/audiomack.com\\\/iwellguard\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Sventovid \u2013 hovedgud for vestslaverne | iWell Guard","description":"Sventovid er den firehovedede hovedgud for vestslaverne, beskytter af \u00f8en R\u00fcgen og krigs- og fredsgud.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Sventovid","og_description":"Sventovid er den firehovedede hovedgud for vestslaverne, beskytter af \u00f8en R\u00fcgen og krigs- og fredsgud.","og_url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/","og_site_name":"iWell Guard","article_modified_time":"2026-09-03T08:00:30+00:00","og_image":[{"width":1024,"height":1536,"url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1.webp","type":"image\/webp"}],"twitter_card":"summary_large_image","schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/","name":"Sventovid \u2013 hovedgud for vestslaverne | iWell Guard","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1.webp","datePublished":"2026-09-03T07:10:07+00:00","dateModified":"2026-09-03T08:00:30+00:00","description":"Sventovid er den firehovedede hovedgud for vestslaverne, beskytter af \u00f8en R\u00fcgen og krigs- og fredsgud.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/#primaryimage","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1.webp","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_slawisch_sventovid-1.webp","width":1024,"height":1536,"caption":"Guder fra den slaviske tradition."},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/sventovid\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Start","item":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137908"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Sventovid"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","name":"iWell Guard","description":"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen","publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","width":1182,"height":237,"caption":"Ittermann electronic GmbH"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/pantip.com\/profile\/9367242","https:\/\/micro.blog\/iwellguard","https:\/\/www.diggerslist.com\/iwellguard\/about","https:\/\/skitterphoto.com\/photographers\/2870314\/iwell-guard","https:\/\/iwellguard.wordpress.com\/2026\/06\/06\/iwell-guard\/","https:\/\/hub.docker.com\/u\/iwellguard","https:\/\/www.pinterest.com\/iwellguard\/","https:\/\/bit.ly\/m\/iwellguard","https:\/\/entre-vos-mains.alsace.eu\/profiles\/iwellguard\/activity","https:\/\/gravatar.com\/reallybeded8fd34","https:\/\/naijamatta.com\/iwellguard","https:\/\/www.goodreads.com\/iwellguard","https:\/\/profile.hatena.ne.jp\/iwellguard\/","https:\/\/experiment.com\/users\/iwellguard","https:\/\/wakelet.com\/@iWellGuard82270","https:\/\/www.chordie.com\/forum\/profile.php?id=2555664","https:\/\/www.instapaper.com\/p\/17757966","https:\/\/www.mapleprimes.com\/users\/iwellguard","https:\/\/businesslistingplus.com\/profile\/iwell-guard\/","https:\/\/telegra.ph\/iWell-Guard-06-06","https:\/\/pbase.com\/iwellguard\/iwellguard","https:\/\/b.hatena.ne.jp\/iwellguard\/20260607#bookmark-4788405196491818882","https:\/\/fliphtml5.com\/home\/iwellguard","https:\/\/anyflip.com\/homepage\/cmiwl#About","https:\/\/transfur.com\/Users\/iwellguard","http:\/\/delphi.larsbo.org\/user\/iwellguard","https:\/\/jobs.lajobsportal.org\/profiles\/8380803-iwell-guard","https:\/\/md.chaosdorf.de\/s\/jfbe5SBdJD","https:\/\/www.lingvolive.com\/en-us\/profile\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\/translations","https:\/\/www.fitday.com\/fitness\/forums\/members\/iwellguard.html","https:\/\/www.mymeetbook.com\/iwellguard","https:\/\/pxhere.com\/en\/photographer-me\/5040798","https:\/\/disqus.com\/by\/iwellguard\/about\/","https:\/\/pastelink.net\/hjwciqwq","https:\/\/pubhtml5.com\/homepage\/scjhn\/","https:\/\/www.bitchute.com\/channel\/2O2eOKzNqujT","https:\/\/audiomack.com\/iwellguard"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138421","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=138421"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138421\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3270"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=138421"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=138421"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}