{"id":138407,"date":"2026-09-03T07:09:53","date_gmt":"2026-09-03T07:09:53","guid":{"rendered":"https:\/\/iwell-guard.com\/?page_id=138407"},"modified":"2026-09-03T07:59:59","modified_gmt":"2026-09-03T07:59:59","slug":"gilgamesh","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/","title":{"rendered":"Gilgamesh"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"138407\" class=\"elementor elementor-138407 elementor-3021 elementor-bc-flex-widget\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f3e3c3b e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"f3e3c3b\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bbc821e e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"bbc821e\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d188d32 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"d188d32\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-058fd72 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"058fd72\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Gilgamesh, konge af Uruk og episk helt<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3e492cb elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"3e492cb\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Gilgamesh er konge af Uruk og som episk helt den centrale skikkelse i menneskehedens \u00e6ldste storepos, overleveret i kileskrift. Gilgamesh er nok den mest ber\u00f8mte litter\u00e6re helt i den oldmesopotamiske tradition.<\/p><p>Som sagnomspunden konge af Uruk regerer han if\u00f8lge de kongelige lister omkring 126 \u00e5r og bliver derefter til en halvguddommelig skikkelse, hvis s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed er hovedtemaet i det epos, der er navngivet efter ham.<\/p><p>Gilgamesh-eposet i sin kanoniske standardversion p\u00e5 12 tavler er et af de tidligst bevarede v\u00e6rker i verdenslitteraturen og behandler centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l om den menneskelige tilv\u00e6relse.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cc9ddbb e-con-full e-flex e-con e-parent\" data-id=\"cc9ddbb\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f6b7fd5 elementor-widget elementor-widget-html\" data-id=\"f6b7fd5\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"iwg-pill-row\"><span class=\"iwg-klasse-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Gud \/ Gudinde: Personificeret h\u00f8jeste magt i en kulturs pantheon, med klare ansvarsomr\u00e5der \u2014 naturkr\u00e6fter, sk\u00e6bne, krig, frugtbarhed. Tilbedt gennem kulter, offer og tempelinstitutioner.\">Gud<\/span><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/mesopotamien\/\" class=\"iwg-kultur-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Vuggen for dokumenteret religion \u2014 Sumer, Akkad, Babylon, Assyrien (ca. 3500 f.Kr. til 330 f.Kr.).\">Mesopotamien<\/a><\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-27e3cd9 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"27e3cd9\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ae065e5 elementor-toc--minimized-on-tablet elementor-widget elementor-widget-table-of-contents\" data-id=\"ae065e5\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;exclude_headings_by_selector&quot;:[],&quot;no_headings_message&quot;:&quot;Der blev ikke fundet nogen overskrifter p\\u00e5 denne side.&quot;,&quot;headings_by_tags&quot;:[&quot;h2&quot;,&quot;h3&quot;],&quot;marker_view&quot;:&quot;bullets&quot;,&quot;icon&quot;:{&quot;value&quot;:&quot;fas fa-circle&quot;,&quot;library&quot;:&quot;fa-solid&quot;,&quot;rendered_tag&quot;:&quot;&lt;svg class=\\&quot;e-font-icon-svg e-fas-circle\\&quot; viewBox=\\&quot;0 0 512 512\\&quot; xmlns=\\&quot;http:\\\/\\\/www.w3.org\\\/2000\\\/svg\\&quot;&gt;&lt;path d=\\&quot;M256 8C119 8 8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248S393 8 256 8z\\&quot;&gt;&lt;\\\/path&gt;&lt;\\\/svg&gt;&quot;},&quot;minimize_box&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;minimized_on&quot;:&quot;tablet&quot;,&quot;hierarchical_view&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;min_height&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_tablet&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_mobile&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]}}\" data-widget_type=\"table-of-contents.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__header\">\n\t\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-toc__header-title\">\n\t\t\t\tIndholdsfortegnelse\t\t\t<\/h2>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--expand\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__ae065e5\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Open table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-down\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M207.029 381.476L12.686 187.132c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941l22.667-22.667c9.357-9.357 24.522-9.375 33.901-.04L224 284.505l154.745-154.021c9.379-9.335 24.544-9.317 33.901.04l22.667 22.667c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941L240.971 381.476c-9.373 9.372-24.569 9.372-33.942 0z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--collapse\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__ae065e5\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Close table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-up\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M240.971 130.524l194.343 194.343c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941l-22.667 22.667c-9.357 9.357-24.522 9.375-33.901.04L224 227.495 69.255 381.516c-9.379 9.335-24.544 9.317-33.901-.04l-22.667-22.667c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941L207.03 130.525c9.372-9.373 24.568-9.373 33.941-.001z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div id=\"elementor-toc__ae065e5\" class=\"elementor-toc__body\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-toc__spinner-container\">\n\t\t\t\t<svg class=\"elementor-toc__spinner eicon-animation-spin e-font-icon-svg e-eicon-loading\" aria-hidden=\"true\" viewBox=\"0 0 1000 1000\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M500 975V858C696 858 858 696 858 500S696 142 500 142 142 304 142 500H25C25 237 238 25 500 25S975 237 975 500 763 975 500 975Z\"><\/path><\/svg>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8ee736b e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"8ee736b\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3b44efa iwg-hero-image elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"3b44efa\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh-683x1024.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-140031\" alt=\"Gilgamesh - guder fra den mesopotamiske tradition, historisk-illustrativt\" srcset=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh-683x1024.webp 683w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh-200x300.webp 200w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh-768x1152.webp 768w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp 1024w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f624568 e-con-boxed e-flex e-con e-parent\" data-id=\"f624568\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-642c4d0 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"642c4d0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-01e289b elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"01e289b\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Myte og oprindelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1063586 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"1063586\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Gilgamesh kan historisk sandsynligvis f\u00f8res tilbage til en konge af Uruk i den tidligdynastiske periode i begyndelsen af det 3. \u00e5rtusinde f.Kr. Hans navn optr\u00e6der i de sumeriske kongelister som den femte konge i den f\u00f8rste dynasti af Uruk, i en r\u00e6kke herskere, der til dels har halvguddommelig karakter.<\/p><p>Allerede i den oldsumeriske tradition blev han opfattet som halvt gudlig, fordi hans mor, Ninsun, en mindre gudinde, var forbundet med Lugalbanda, en ligeledes gudeliggjort hersker.<\/p>\n<p>De oldsumeriske fort\u00e6llinger om Gilgamesh udg\u00f8r ikke en samlet fort\u00e6lling, men en r\u00e6kke enkeltst\u00e5ende sange. Blandt disse er \u00abGilgamesh og Aga\u00bb, \u00abGilgamesh og Huwawa\u00bb, \u00abGilgamesh og himmeltyren\u00bb, \u00abGilgameshs d\u00f8d\u00bb og \u00abGilgamesh, Enkidu og underverdenen\u00bb.<\/p><p><span data-nosnippet>I oldbabylonisk tid, omkring 1800 f.Kr., blev disse sange samlet til en f\u00f8rste sammenh\u00e6ngende komposition, nu p\u00e5 akkadisk sprog. I mellemassyrisk tid, omkring 1200 f.Kr., opstod den senere standardversion i tolv tavler, som tilskrives pr\u00e6sten Sin-leqi-unninni.<\/span><\/p>\n<p>Eposet f\u00f8lger indledningsvis den ubundne konge Gilgamesh, der plager sine unders\u00e5tter med hovmodige krav. Guderne skaber Enkidu, en vildtlevende mand, der er hans j\u00e6vnbyrdige i styrke. De bliver venner og drager sammen ud for at besejre cedertr\u00e6skovens vogter, Humbaba.<\/p><p>Efter denne sejr forn\u00e6rmer Gilgamesh gudinden Ishtar, som til straf sender himmeltyren mod byen. De to helte dr\u00e6ber tyren, hvorefter guderne lader Enkidu blive syg som soning for skylden. Hans d\u00f8d kaster Gilgamesh ud i en dyb livskrise og driver ham ud i en s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed.<\/p>\n<p>Gilgamesh rejser til Utnapishtim, den overlevende fra den store syndflod, som fort\u00e6ller ham historien om floden og p\u00e5l\u00e6gger ham pr\u00f8velser, han ikke best\u00e5r. P\u00e5 hjemvejen finder han en plante, der skal vende alderdommen, men den bliver stj\u00e5let af en slange.<\/p><p>Gilgamesh vender tilbage til Uruk og betragter stolt sin bys mure: det er hans varige ber\u00f8mmelse. Denne afsluttende komposition betragtes som en af de mest gribende slutninger i den antikke litteratur.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-00d601c e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"00d601c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-209af5e elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"209af5e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Symboler og attributter<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9a25502 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"9a25502\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>I billedkunsten fremstilles Gilgamesh som en h\u00f8j, kraftig helt med sk\u00e6g og kr\u00f8llet h\u00e5r. Hans vigtigste attributter er stridsklubben, ofte med dobbelt hoved, og bue. P\u00e5 nyassyriske relieffer optr\u00e6der han nogle gange med en l\u00f8ve under armen, en fremstilling, der symbolsk udtrykker hans overlegne fysiske styrke.<\/p>\n<p>En ikonografisk tradition fremstiller ham som heros mellem to opretst\u00e5ende l\u00f8ver, en position, der i det oldmesopotamiske billedprogram kendetegner \u00abdyrenes herre\u00bb. Denne position deles af flere heltefigurer og guder i panteonet. Relieffer fra Sargon II&#8217;s palads i Khorsabad viser ham i denne position, hvilket understreger figurens tv\u00e6rkulturelle udstr\u00e5ling.<\/p>\n<p>Hans ledsager Enkidu er en selvst\u00e6ndig ikonografisk type, ofte fremstillet med langt h\u00e5r, pelskl\u00e6dning og vilddyrstr\u00e6k. De to helte udg\u00f8r sammen et oldmesopotamisk par-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tilbagevendende indholdsm\u00e6ssigt element i kunst eller fort\u00e6lling.\" tabindex=\"0\">motiv<\/span>, der senere i sammenlignelig form vender tilbage i gr\u00e6ske og persiske fort\u00e6llinger. <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tilbagevendende indholdsm\u00e6ssigt element i kunst eller fort\u00e6lling.\" tabindex=\"0\">Motivet<\/span> med det n\u00e6re heroiske venskabspar blev senere brugt af Friedrich Schiller og mange andre forfattere i nyere tid.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-099eba1 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"099eba1\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-11c9a82 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"11c9a82\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kult og tilbedelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d7655e3 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"d7655e3\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>I mods\u00e6tning til mange helte fra den antikke verden blev Gilgamesh faktisk kultisk tilbedt. Indskrifter fra oldsumerisk og oldbabylonisk tid dokumenterer <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Gave til en gud for at udtrykke tak, b\u00f8n eller \u00e6rb\u00f8dighed.\" tabindex=\"0\">offergaver<\/span>, der blev bragt til hans <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et ukropsligt v\u00e6sen, som tilskrives virkning i verden.\" tabindex=\"0\">\u00e5nd<\/span> i klagem\u00e5neden. Han blev is\u00e6r p\u00e5kaldt som sp\u00e5doms- og dommerguddom i underverdenen, hvor han skulle hilse de d\u00f8de velkommen og vise dem vejen.<\/p>\n<p>Et vigtigt <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et helligt sted, der er indviet til tilbedelse af en gud.\" tabindex=\"0\">helligsted<\/span> var Eturkalama i Uruk, som var <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Overgivet til det hellige gennem en religi\u00f8s handling og dermed h\u00e6vet ud af det almindelige.\" tabindex=\"0\">indviet<\/span> til ham og hans forf\u00e6dre. Ogs\u00e5 i Nippur og Babylon blev hans navne n\u00e6vnt i besv\u00e6rgelsestekster og klageliturgier. Hans <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et ukropsligt v\u00e6sen, som tilskrives virkning i verden.\" tabindex=\"0\">\u00e5nd<\/span> ans\u00e5s for s\u00e6rlig magtfuld inden for sp\u00e5domspraksis, fordi han som helt angiveligt havde betr\u00e5dt underverdenen to gange: en gang for at hente Enkidu tilbage, en gang efter sin egen d\u00f8d.<\/p>\n<p>I nyassyrisk tid forblev hans litter\u00e6re anseelse ubrudt, men den kultiske side svandt. Assurbanipal, den store bibliotekarkonge, lod Gilgamesh-eposet opbevare i flere eksemplarer i sit bibliotek.<\/p><p>Et stort antal af de bevarede tavler stammer fra denne kongelige samling i Niniveh. Ogs\u00e5 i Hattusha, hittitternes hovedstad, blev der udarbejdet en hittitisk overs\u00e6ttelse, hvilket viser stoffets internationale udbredelse.<\/p>\n<p>I sen-babylonisk og seleukidisk tid svandt den litter\u00e6re tradition. Men selv i j\u00f8disk-aram\u00e6iske og syriske kilder findes spor af Gilgamesh-stoffet, ofte omtydet til andre helte. Den direkte tradition oph\u00f8rte f\u00f8rst med den fuldst\u00e6ndige tilgroning af den mesopotamiske skriftkultur i det 1. \u00e5rhundrede e.Kr.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-722db8b e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"722db8b\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9000838 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"9000838\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Vigtige myter<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1285d50 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"1285d50\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Hovedv\u00e6rket er Gilgamesh-eposet i standardversionen p\u00e5 tolv tavler. Tavle I til II beskriver den unge, magtbeg\u00e6rlige Gilgamesh og skabelsen af Enkidu ved gudinden Aruru. M\u00f8det mellem de to helte, deres kamp og det efterf\u00f8lgende venskab er religionshistorisk us\u00e6dvanligt, fordi det forvandler den klassiske konflikt mellem by og steppe til et k\u00e6rlighedsb\u00e5nd.<\/p>\n<p>Tavle III til V skildrer rejsen til cederskoven og kampen mod Humbaba, skovens vogter. Denne episode er religionshistorisk bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, fordi den forbinder kosmisk geografi med konkret tr\u00e6handel. Udvindingen af cedertr\u00e6 i Libanon var en reel \u00f8konomisk aktivitet for mesopotamiske konger, og eposet legitimerer den mytisk.<\/p>\n<p>Tavle VI til VIII indeholder episoden med Ishtar, drabet p\u00e5 himmeltyren og Enkidus d\u00f8d. Her er de religionshistoriske temaer t\u00e6ttest.<\/p><p>Gilgameshs afvisning af at tage Ishtar til hustru og hans opremsning af gudindens tidligere elskere er en us\u00e6dvanlig polemik mod en m\u00e6gtig <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et v\u00e6sen, der \u00e6res som gudommeligt inden for en religion.\" tabindex=\"0\">gudom<\/span>. Gudernes reaktion, at lade Enkidu d\u00f8, giver fort\u00e6llingen en teologisk dybde.<\/p>\n<p>Tavle IX til XI er helliget Gilgameshs vandring i fortvivlelse. Han rejser gennem solgudens tunnel, krydser d\u00f8dens vand, n\u00e5r Utnapishtim og h\u00f8rer fort\u00e6llingen om syndfloden.<\/p><p>Tavle XI med sin udf\u00f8rlige flodberetning er historisk s\u00e6rligt vigtig, fordi den blev l\u00e6st som en parallel til den bibelske syndflodshistorie og i 1800-tallet dybt p\u00e5virkede diskussionen om Pentateukens litter\u00e6re forhistorie.<\/p>\n<p>Tavle XII, en senere tilf\u00f8jelse, skildrer Gilgameshs klage over Enkidu og genkomsten af Enkidus genf\u00e6rd fra underverdenen. Denne del er egentlig en overs\u00e6ttelse af den sumeriske sang \u00abGilgamesch, Enkidu und die Unterwelt\u00bb og passer ikke ind i standardversionens narrative skema, hvorfor forskningen betragter den som et till\u00e6g.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8302448 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"8302448\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-aae4bfc elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"aae4bfc\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Relationer i panteonet<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8cbbfd6 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"8cbbfd6\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Som historisk person er Gilgamesh ikke i strengere forstand en del af pantheonet, men posthumt blev han \u00e6ret som halvgud og dommer i underverdenen. Hans mor Ninsun, en gudinde for visdom og kv\u00e6gopdr\u00e6t, h\u00f8rer til <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">pantheonet<\/span> i Uruk. Hans far Lugalbanda var en guddommeliggjort forg\u00e6nger p\u00e5 tronen i Uruk.<\/p>\n<p>Hans f\u00f8lgesvend Enkidu opfattes ikke som en <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et v\u00e6sen, der \u00e6res som gudommeligt inden for en religion.\" tabindex=\"0\">gudom<\/span>, men som en vildtlevende skabningsfigur, der efter sin d\u00f8d g\u00e5r ind i Ereshkigals rige. Med Inanna (Ishtar), Uruks bygudinde, st\u00e5r Gilgamesh i et konfliktfyldt forhold. Med Shamash, solguden og rettens gud, st\u00e5r han derimod i et beskyttende forhold, fordi Shamash bist\u00e5r ham i kampopgaverne.<\/p>\n<p>Med Utnapishtim og hans hustru forbinder ham m\u00f8det ved verdens ende, med Siduri, v\u00e6rtinden ved d\u00f8dens vand, en filosofisk bel\u00e6ring om den menneskelige tilv\u00e6relse. Disse m\u00f8der udvikler et righoldigt teologisk landskab, hvor Gilgamesh i stigende grad bliver l\u00e6serens l\u00e6rer.<\/p>\n<p>Gilgameshs forhold til sin mor Ninsun er af central betydning. Ninsun, hvis navn betyder \u00abvildk\u00f8ernes herskerinde\u00bb, er en gudinde fra byen Uruk og fremstilles som heltens r\u00e5dgiver og dr\u00f8mmetyder.<\/p><p>I Tavle I tyder hun Gilgameshs dr\u00f8mme, hvori Enkidu viser sig som en fremtidig ven. Denne funktion hos den guddommelige mor er et arkaisk element, som ogs\u00e5 spiller en rolle i andre mesopotamiske heltekvad, for eksempel om Lugalbanda og Etana.<\/p>\n<p>Hans far Lugalbanda er selv en heltefigur, som to selvst\u00e6ndige sumeriske fort\u00e6llinger er tilegnet. Den teogoniske linje Gilgamesh-Lugalbanda-Ninsun forbinder byen Uruk med en gudekongelig genealogi, der sp\u00e6nder over tre generationer. Denne genealogi blev fastholdt i Den Sumeriske Kongeliste og gav byen Uruk en teologisk v\u00e6rdighed, der gik ud over den blotte byhistorie.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-32f1d5c e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"32f1d5c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c880a2c elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"c880a2c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Reception og virkning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1467b6f elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"1467b6f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Gilgamesh-eposet blev tydet i 1872 af George Smith p\u00e5 British Museum, hvilket udl\u00f8ste den videnskabelige sensation omkring flodtavlen. Siden da er det oversat til dusinvis af sprog og udgivet i mange udgaver.<\/p><p>Reiner Maria Rilke kaldte det \u00abet af de st\u00f8rste v\u00e6rker i menneskelig litteratur\u00bb, Carl Gustav Jung tolkede det i arketypisk forstand som det bevidste jegs rejse til sj\u00e6lens dybde.<\/p>\n<p>I den moderne litteratur er Gilgamesh-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tilbagevendende indholdselement i kunst eller fort\u00e6lling.\" tabindex=\"0\">motivet<\/span> blevet taget op mange gange, blandt andet af Hans Henny Jahnn, Stephan Grundy, Robert Silverberg og Joan London.<\/p><p><span data-nosnippet>Komponisten Bohuslav Martinu skrev \u00abThe Epic of Gilgamesh\u00bb, en kantate for solister, kor og orkester, som havde urpremiere i Basel i 1958. I tegneserier, film og spil dukker helten op i mange bearbejdninger, ofte med stor frihed i forhold til det antikke stof.<\/span><\/p>\n<p>I religionshistorien spiller eposet en central rolle i den sammenlignende udforskning af helt, d\u00f8d og syndflod. Parallellerne til den bibelske Genesis har siden opdagelsen v\u00e6ret et standardtema i teologiske og videnskabelige l\u00e6reb\u00f8ger. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om historisk afh\u00e6ngighed eller f\u00e6lles oprindelse diskuteres fortsat i dag.<\/p>\n<p><span data-nosnippet>I den moderne religionshistorie har Gilgamesh-eposet grundl\u00e6ggende \u00e6ndret diskussionen om oprindelsen af den bibelske syndflod. Hermann Gunkel formulerede i \u00abGenesis\u00bb (1901) tesen om, at den mesopotamiske tradition sprogligt og motivisk pr\u00e6ger den bibelske fort\u00e6lling.<\/span><\/p><p>Denne tese blev overtaget af Claus Westermann i hans store Genesis-kommentar og er i dag konsensus. Den n\u00f8jagtige form for overlevering, hvad enten det er direkte via det babyloniske fangenskab eller via mundtlige traditioner i Mellem\u00f8sten, diskuteres stadig.<\/p>\n<p>I den moderne litteratur er Gilgamesh blevet et sindbillede p\u00e5 s\u00f8gen efter mening efter tabet af en ven.<\/p><p><span data-nosnippet>Stefan Heyms \u00abDas Buch von Gilgamesch\u00bb (1972), Joan London \u00abGilgamesh\u00bb (2001) og Robert Silverbergs roman \u00abGilgamesh the King\u00bb (1984) er de vigtigste litter\u00e6re bearbejdninger. I filmen er Andrei Tarkovskijs \u00abStalker\u00bb (1979) pr\u00e6get af Gilgamesh-motiver, hvilket han udtrykkeligt n\u00e6vnte i sine optegnelser.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3751e1a e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"3751e1a\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ede18c9 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"ede18c9\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Religionsvidenskabelig indordning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a1cbef3 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a1cbef3\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Andrew George har i sin editionsudgave \u00abThe Babylonian Gilgamesh Epic\u00bb rekonstrueret den h\u00e5ndskrevne tradition og analyseret eposet i dets oldorientalske kontekst. Hans arbejde betragtes som et standardv\u00e6rk og har afg\u00f8rende pr\u00e6get den videnskabelige forst\u00e5else af stoffet. Stefan Maul har i flere studier analyseret de magisk-rituelle aspekter af eposet.<\/p>\n<p>Thorkild Jacobsen ser i Gilgamesh-stoffet en oldmesopotamisk form for refleksion over d\u00f8d og d\u00f8delighed. Efter hans opfattelse er eposet ikke prim\u00e6rt en heltefort\u00e6lling, men en teologisk bearbejdning af endeligheden. Jean Bott\u00e9ro betoner tekstens sociale funktion, idet den blev afskrevet i skriverl\u00e6rlinges skolestuer og dermed blev en del af den oldmesopotamiske elites uddannelsesgrundlag.<\/p>\n<p>Stephanie Dalley og Wilfred Lambert har fremlagt overs\u00e6ttelser og kommentarer, som gjorde v\u00e6rket tilg\u00e6ngeligt for et bredere publikum. Walther Sallaberger har rekonstrueret de gammelsumeriske forl\u00e6g. Forskningen betragter i dag Gilgamesh-eposet som et af de vigtigste selvvidnesbyrd fra den oldmesopotamiske h\u00f8jkultur og som en central tekst til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan en tidlig h\u00f8jkultur reflekterede over d\u00f8delighed, venskab og h\u00e6der.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d4d2adc e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"d4d2adc\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9d1926c elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"9d1926c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Standardversionen og Sin-leqi-unninni<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cf00aa0 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"cf00aa0\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Den litter\u00e6rt mest kendte form af Gilgamesh-eposet er den s\u00e5kaldte standardversion, en akkadisk komposition p\u00e5 tolv tavler, som blev sammensat i midten af 2. \u00e5rtusinde f.Kr. under navnet \u00abSha naqba imuru\u00bb, \u00abHan som s\u00e5 alt\u00bb.<\/p><p>Den <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoke af den gr\u00e6ske og romerske kultur, ca. 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">antikke<\/span> tradition tilskriver redaktionen en l\u00e6rd babylonier ved navn Sin-leqi-unninni, en heksemester og skriver, der sandsynligvis virkede i den mellembabylonske tid (12. \u00e5rhundrede f.Kr.).<\/p><p><span data-nosnippet>Hans navn optr\u00e6der i skriverlister fra Nineve som \u00abhan, der sammenstillede tavlerne\u00bb. Andrew George har i sin monumentale udgave \u00abThe Babylonian Gilgamesh Epic\u00bb (Oxford 2003) minuti\u00f8st rekonstrueret teksthistorien og sammenholdt kilderne fra Nineve, Sultantepe, Babylon, Uruk og Mesopotamien.<\/span><\/p>\n<p>Standardversionen er opdelt i tolv tavler. Tavle I til II behandler skabelsen af Enkidu og hans m\u00f8de med Gilgamesh. Tavle III til V skildrer rejsen til cedertr\u00e6sskoven og kampen mod Humbaba. Tavle VI beretter om m\u00f8det med Ishtar og drabet p\u00e5 himmeltyren.<\/p><p>Tavle VII indeholder Enkidus d\u00f8d og Gilgameshs sorg. Tavle VIII til XI beretter om Gilgameshs s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed, med m\u00f8det med Utnapishtim, den mesopotamiske Noa, og fort\u00e6llingen om syndfloden. Tavle XII er et sumerisk till\u00e6g, som som appendiks giver et uddrag af \u00abGilgamesh, Enkidu og underverdenen\u00bb.<\/p>\n<p>Syndflodsfort\u00e6llingen i tavle XI er en af verdenslitteraturens mest ber\u00f8mte episoder. Utnapishtim fort\u00e6ller Gilgamesh, hvordan Enki advarede ham om den store flod, som guden Enlil sendte over menneskeheden. Utnapishtim byggede en ark, hvori han reddede sin familie, alle levende v\u00e6sener og viden.<\/p><p><span data-nosnippet>Efter syv dages flod landede arken p\u00e5 bjerget Nisir, og Utnapishtim blev gjort ud\u00f8delig af guderne. Fort\u00e6llingen blev f\u00f8rste gang udgivet i 1872 af George Smith p\u00e5 British Museum og udl\u00f8ste en videnskabelig og teologisk sensation, fordi den pegede p\u00e5 et muligt mesopotamisk forl\u00e6g for den bibelske syndflodsfort\u00e6lling.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6bf92d0 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"6bf92d0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a0f5377 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"a0f5377\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Oldbabylonske versioner og Bilgames-tekster<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a698770 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a698770\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>F\u00f8r standardversionen fandtes flere oldbabylonske versioner fra 1700-tallet f.Kr., blandt andet Pennsylvania-tavlen og Yale-tavlen, som i begge tilf\u00e6lde blev afskrevet af akademielever som skrive\u00f8velse.<\/p><p>Disse oldbabylonske versioner er til dels mere lakoniske og liturgisk mere bev\u00e6gelige end standardversionen og indeholder variationer, som antyder en lykkelig afslutning p\u00e5 forholdet mellem Gilgamesh og Enkidu. Pennsylvania-tavlen begynder med Gilgameshs mor Ninsuns dr\u00f8mmeforudsigelse om Enkidu, en scene, der gengives forkortet i standardversionen.<\/p>\n<p>F\u00f8r de oldbabylonske versioner findes en sumerisk tradition, hvor Gilgamesh optr\u00e6der under navnet Bilgames i fem selvst\u00e6ndige fort\u00e6llinger.<\/p><p>Disse Bilgames-tekster er: \u00abBilgames og Aga\u00bb, skildringen af en belejring af Uruk foretaget af den kongelige nabo Aga; \u00abBilgames og Huwawa\u00bb, forl\u00f8beren for Humbaba-episoden; \u00abBilgames og himmeltyren\u00bb; \u00abBilgames, Enkidu og underverdenen\u00bb; og \u00abBilgames&#8217; d\u00f8d\u00bb.<\/p><p><span data-nosnippet>Disse fem sumeriske tekster er \u00e6ldre end den akkadiske tradition og g\u00e5r tilbage til tiden for Urs tredje dynasti (21. \u00e5rhundrede f.Kr.). En fuldst\u00e6ndig udgave med engelsk overs\u00e6ttelse blev fremlagt af Andrew George i \u00abThe Epic of Gilgamesh\u00bb (Penguin Classics, 1999).<\/span><\/p>\n<p>En s\u00e6rlig vigtig kilde er \u00abBilgames&#8217; d\u00f8d\u00bb, en tekst, der skildrer heltens d\u00f8d og bis\u00e6ttelse. Gilgamesh inds\u00e6ttes i underverdenen som dommer, en funktion, der senere ogs\u00e5 g\u00f8r sig g\u00e6ldende i besv\u00e6rgelsesteksterne.<\/p><p>Denne dobbeltposition som fortidens helt og de d\u00f8des dommer er en konstruktion, der er typisk for mesopotamiske heltefigurer. Aage Westenholz og Antoine Cavigneaux har i flere artikler analyseret denne teksts betydning for den mesopotamiske eskatologi.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7f6f9cf e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"7f6f9cf\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-93f2f72 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"93f2f72\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Forskningshistorie og receptionslinjer<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-83b2656 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"83b2656\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Opdagelsen af Gilgamesh-eposet begyndte i 1853 med Hormuzd Rassams udgravninger i Assurbanipals bibliotek i Niniveh. Lertavlerne blev bragt til British Museum og dechifreret der af George Smith.<\/p><p><span data-nosnippet>Hans foredrag \u00abThe Chaldean Account of the Deluge\u00bb for Society of Biblical Archaeology den 3. december 1872 blev medfinansieret af Daily Telegraph og betragtes som begyndelsen p\u00e5 den moderne assyriologi.<\/span><\/p><p><span data-nosnippet>Smith rejste efterf\u00f8lgende til Niniveh og fandt i 1873 yderligere fragmenter, som fuldst\u00e6ndiggjorde v\u00e6rket. Hans udgave \u00abThe Chaldean Account of Genesis\u00bb (1876) gjorde eposet tilg\u00e6ngeligt for den bredere offentlighed.<\/span><\/p>\n<p><span data-nosnippet>De moderne udgaver f\u00f8lger i vid udstr\u00e6kning Andrew George 2003, med supplerende fund fra Sultantepe (udgivet af Jeffrey Tigay 1982), fra Ugarit (udgivet af Daniel Arnaud 2007) og fra Hattusha (Bogazk\u00f6y, i hittitisk og hurritisk overs\u00e6ttelse).<\/span><\/p><p>Disse tv\u00e6rregionale fund viser, at eposet i det 2. \u00e5rtusinde cirkulerede p\u00e5 flere sprog og i talrige kulturer i Mellem\u00f8sten, fra Levanten til Anatolien.<\/p>\n<p>Virkningshistorien er bredt forgrenet. I den bibelske forskning har diskussionen om paralleller mellem Gilgamesh og den hebraiske Bibel v\u00e6ret et tilbagevendende emne siden George Smith. Frank Moore Cross, John Day og Othmar Keel har identificeret spor af Gilgamesh-stoffet i syndflodsfort\u00e6llingen, i Job og i Salmerne.<\/p><p><span data-nosnippet>I den moderne litteratur har Rainer Maria Rilke (i breve), Jorge Luis Borges (i fort\u00e6llinger) og Philip Roth (i \u00abThe Counterlife\u00bb) forholdt sig til eposet. Den tyske overs\u00e6ttelse af Albert Schott og Wolfram von Soden (Reclam 1958) etablerede v\u00e6rket i det tysksprogede omr\u00e5de.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-64ddfd6 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"64ddfd6\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2d322b1 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"2d322b1\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kilder og videre l\u00e6sning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2699353 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"2699353\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<footer class=\"iwg-literatur\"><p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoke i den gr\u00e6ske og romerske kultur, omkring 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">Antikken<\/span> kilder: Sumeriske Gilgamesh-digte (\u00abGilgamesh og Huwawa\u00bb, \u00abGilgamesh og himmeltyren\u00bb, \u00abGilgameshs d\u00f8d\u00bb), oldbabylonske fragmenter, Gilgamesh-eposets standardversion i 12 tavler, hittitisk overs\u00e6ttelse fra Hattusha, Niniveh-tavlerne fra Assurbanipals bibliotek.<\/p>\n<ul><li><span data-nosnippet>Forskningslitteratur: Andrew George, \u00abThe Babylonian Gilgamesh Epic\u00bb, Oxford 2003.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Thorkild Jacobsen, \u00abThe Treasures of Darkness\u00bb, New Haven 1976.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Jean Bott\u00e9ro, \u00abMesopotamia: Writing, Reasoning, and the Gods\u00bb, Chicago 1992.<\/span><\/li><\/ul>\n<p class=\"iwg-bib-more\"><span data-nosnippet>Flere standardv\u00e6rker i <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/litteratur\/\">litteraturlisten<\/a>.<\/span><\/p><\/footer>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":3,"featured_media":3250,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_yoast_wpseo_focuskw":"Gilgamesh","_yoast_wpseo_title":"Gilgamesh \u2013 konge af Uruk og episk helt | iWell Guard","_yoast_wpseo_metadesc":"Gilgamesh er den mesopotamiske heros og konge af Uruk. Helt i Gilgamesh-eposet, s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed, syndflodsberetning","_yoast_wpseo_meta-robots-noindex":"","_yoast_wpseo_canonical":"","_angie_page":false,"gefaehrdungsstufe":"","wesen_kultur":"","wesen_klasse":"","footnotes":""},"categories":[],"class_list":["post-138407","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v27.7 (Yoast SEO v28.3) - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-premium-wordpress\/ -->\n<title>Gilgamesh \u2013 konge af Uruk og episk helt | iWell Guard<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Gilgamesh er den mesopotamiske heros og konge af Uruk. Helt i Gilgamesh-eposet, s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed, syndflodsberetning\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Gilgamesh\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Gilgamesh er den mesopotamiske heros og konge af Uruk. Helt i Gilgamesh-eposet, s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed, syndflodsberetning\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"iWell Guard\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-03T07:59:59+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1024\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1536\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/webp\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/gilgamesh\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/gilgamesh\\\/\",\"name\":\"Gilgamesh \u2013 konge af Uruk og episk helt | iWell Guard\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/gilgamesh\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/gilgamesh\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp\",\"datePublished\":\"2026-09-03T07:09:53+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-03T07:59:59+00:00\",\"description\":\"Gilgamesh er den mesopotamiske heros og konge af Uruk. Helt i Gilgamesh-eposet, s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed, syndflodsberetning\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/gilgamesh\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/gilgamesh\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/gilgamesh\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp\",\"width\":1024,\"height\":1536,\"caption\":\"Guder fra den mesopotamiske tradition.\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/gilgamesh\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Start\",\"item\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?page_id=137908\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Gilgamesh\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"iWell Guard\",\"description\":\"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Ittermann electronic GmbH\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"width\":1182,\"height\":237,\"caption\":\"Ittermann electronic GmbH\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/pantip.com\\\/profile\\\/9367242\",\"https:\\\/\\\/micro.blog\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.diggerslist.com\\\/iwellguard\\\/about\",\"https:\\\/\\\/skitterphoto.com\\\/photographers\\\/2870314\\\/iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/iwellguard.wordpress.com\\\/2026\\\/06\\\/06\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/hub.docker.com\\\/u\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.pinterest.com\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/bit.ly\\\/m\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/entre-vos-mains.alsace.eu\\\/profiles\\\/iwellguard\\\/activity\",\"https:\\\/\\\/gravatar.com\\\/reallybeded8fd34\",\"https:\\\/\\\/naijamatta.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.goodreads.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/profile.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/experiment.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/wakelet.com\\\/@iWellGuard82270\",\"https:\\\/\\\/www.chordie.com\\\/forum\\\/profile.php?id=2555664\",\"https:\\\/\\\/www.instapaper.com\\\/p\\\/17757966\",\"https:\\\/\\\/www.mapleprimes.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/businesslistingplus.com\\\/profile\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/telegra.ph\\\/iWell-Guard-06-06\",\"https:\\\/\\\/pbase.com\\\/iwellguard\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/b.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/20260607#bookmark-4788405196491818882\",\"https:\\\/\\\/fliphtml5.com\\\/home\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/anyflip.com\\\/homepage\\\/cmiwl#About\",\"https:\\\/\\\/transfur.com\\\/Users\\\/iwellguard\",\"http:\\\/\\\/delphi.larsbo.org\\\/user\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/jobs.lajobsportal.org\\\/profiles\\\/8380803-iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/md.chaosdorf.de\\\/s\\\/jfbe5SBdJD\",\"https:\\\/\\\/www.lingvolive.com\\\/en-us\\\/profile\\\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\\\/translations\",\"https:\\\/\\\/www.fitday.com\\\/fitness\\\/forums\\\/members\\\/iwellguard.html\",\"https:\\\/\\\/www.mymeetbook.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/pxhere.com\\\/en\\\/photographer-me\\\/5040798\",\"https:\\\/\\\/disqus.com\\\/by\\\/iwellguard\\\/about\\\/\",\"https:\\\/\\\/pastelink.net\\\/hjwciqwq\",\"https:\\\/\\\/pubhtml5.com\\\/homepage\\\/scjhn\\\/\",\"https:\\\/\\\/www.bitchute.com\\\/channel\\\/2O2eOKzNqujT\",\"https:\\\/\\\/audiomack.com\\\/iwellguard\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Gilgamesh \u2013 konge af Uruk og episk helt | iWell Guard","description":"Gilgamesh er den mesopotamiske heros og konge af Uruk. Helt i Gilgamesh-eposet, s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed, syndflodsberetning","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Gilgamesh","og_description":"Gilgamesh er den mesopotamiske heros og konge af Uruk. Helt i Gilgamesh-eposet, s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed, syndflodsberetning","og_url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/","og_site_name":"iWell Guard","article_modified_time":"2026-09-03T07:59:59+00:00","og_image":[{"width":1024,"height":1536,"url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp","type":"image\/webp"}],"twitter_card":"summary_large_image","schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/","name":"Gilgamesh \u2013 konge af Uruk og episk helt | iWell Guard","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp","datePublished":"2026-09-03T07:09:53+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:59:59+00:00","description":"Gilgamesh er den mesopotamiske heros og konge af Uruk. Helt i Gilgamesh-eposet, s\u00f8gen efter ud\u00f8delighed, syndflodsberetning","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/#primaryimage","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_gilgamesh.webp","width":1024,"height":1536,"caption":"Guder fra den mesopotamiske tradition."},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/gilgamesh\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Start","item":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137908"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Gilgamesh"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","name":"iWell Guard","description":"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen","publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","width":1182,"height":237,"caption":"Ittermann electronic GmbH"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/pantip.com\/profile\/9367242","https:\/\/micro.blog\/iwellguard","https:\/\/www.diggerslist.com\/iwellguard\/about","https:\/\/skitterphoto.com\/photographers\/2870314\/iwell-guard","https:\/\/iwellguard.wordpress.com\/2026\/06\/06\/iwell-guard\/","https:\/\/hub.docker.com\/u\/iwellguard","https:\/\/www.pinterest.com\/iwellguard\/","https:\/\/bit.ly\/m\/iwellguard","https:\/\/entre-vos-mains.alsace.eu\/profiles\/iwellguard\/activity","https:\/\/gravatar.com\/reallybeded8fd34","https:\/\/naijamatta.com\/iwellguard","https:\/\/www.goodreads.com\/iwellguard","https:\/\/profile.hatena.ne.jp\/iwellguard\/","https:\/\/experiment.com\/users\/iwellguard","https:\/\/wakelet.com\/@iWellGuard82270","https:\/\/www.chordie.com\/forum\/profile.php?id=2555664","https:\/\/www.instapaper.com\/p\/17757966","https:\/\/www.mapleprimes.com\/users\/iwellguard","https:\/\/businesslistingplus.com\/profile\/iwell-guard\/","https:\/\/telegra.ph\/iWell-Guard-06-06","https:\/\/pbase.com\/iwellguard\/iwellguard","https:\/\/b.hatena.ne.jp\/iwellguard\/20260607#bookmark-4788405196491818882","https:\/\/fliphtml5.com\/home\/iwellguard","https:\/\/anyflip.com\/homepage\/cmiwl#About","https:\/\/transfur.com\/Users\/iwellguard","http:\/\/delphi.larsbo.org\/user\/iwellguard","https:\/\/jobs.lajobsportal.org\/profiles\/8380803-iwell-guard","https:\/\/md.chaosdorf.de\/s\/jfbe5SBdJD","https:\/\/www.lingvolive.com\/en-us\/profile\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\/translations","https:\/\/www.fitday.com\/fitness\/forums\/members\/iwellguard.html","https:\/\/www.mymeetbook.com\/iwellguard","https:\/\/pxhere.com\/en\/photographer-me\/5040798","https:\/\/disqus.com\/by\/iwellguard\/about\/","https:\/\/pastelink.net\/hjwciqwq","https:\/\/pubhtml5.com\/homepage\/scjhn\/","https:\/\/www.bitchute.com\/channel\/2O2eOKzNqujT","https:\/\/audiomack.com\/iwellguard"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138407","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=138407"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138407\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3250"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=138407"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=138407"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}