{"id":138406,"date":"2026-09-03T07:09:51","date_gmt":"2026-09-03T07:09:51","guid":{"rendered":"https:\/\/iwell-guard.com\/?page_id=138406"},"modified":"2026-09-03T07:59:56","modified_gmt":"2026-09-03T07:59:56","slug":"dumuzi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/","title":{"rendered":"Dumuzi"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"138406\" class=\"elementor elementor-138406 elementor-3019 elementor-bc-flex-widget\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bff8091 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"bff8091\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7ab6452 e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"7ab6452\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c235633 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"c235633\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3b6d68c elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"3b6d68c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Dumuzi, mesopotamisk hyrde- og vegetationsgud<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9d3da3c elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"9d3da3c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Dumuzi er en mesopotamisk hyrde- og vegetationsgud, hvis d\u00f8d og genkomst afspejler \u00e5rstidernes skiften. Dumuzi, i akkadisk form Tammuz, er en gammelmesopotamisk hyrdegud, den unge gemal til gudinden Inanna (Ishtar) og en central figur i fort\u00e6llingerne om d\u00f8d og genkomst i den gammelmesopotamiske religion.<\/p><p>Hans <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">myte<\/span>, der handler om hans cykliske nedstigning i underverdenen og hans delvise tilbagevenden til de levendes land, h\u00f8rer til de mest gribende tekster i den gammelsumeriske litteratur og har pr\u00e6get religi\u00f8se forestillinger i hele det antikke N\u00e6rorienten.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7281f62 e-con-full e-flex e-con e-parent\" data-id=\"7281f62\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-83518db elementor-widget elementor-widget-html\" data-id=\"83518db\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"iwg-pill-row\"><span class=\"iwg-klasse-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Gud \/ Gudinde: Personificeret h\u00f8jeste magt i en kulturs pantheon, med klare ansvarsomr\u00e5der \u2014 naturkr\u00e6fter, sk\u00e6bne, krig, frugtbarhed. Tilbedt gennem kulter, offer og tempelinstitutioner.\">Gud<\/span><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/mesopotamien\/\" class=\"iwg-kultur-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Vuggen for dokumenteret religion \u2014 Sumer, Akkad, Babylon, Assyrien (ca. 3500 f.Kr. til 330 f.Kr.).\">Mesopotamien<\/a><\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ec397f2 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"ec397f2\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0cc6dd4 elementor-toc--minimized-on-tablet elementor-widget elementor-widget-table-of-contents\" data-id=\"0cc6dd4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;exclude_headings_by_selector&quot;:[],&quot;no_headings_message&quot;:&quot;Der blev ikke fundet nogen overskrifter p\\u00e5 denne side.&quot;,&quot;headings_by_tags&quot;:[&quot;h2&quot;,&quot;h3&quot;],&quot;marker_view&quot;:&quot;bullets&quot;,&quot;icon&quot;:{&quot;value&quot;:&quot;fas fa-circle&quot;,&quot;library&quot;:&quot;fa-solid&quot;,&quot;rendered_tag&quot;:&quot;&lt;svg class=\\&quot;e-font-icon-svg e-fas-circle\\&quot; viewBox=\\&quot;0 0 512 512\\&quot; xmlns=\\&quot;http:\\\/\\\/www.w3.org\\\/2000\\\/svg\\&quot;&gt;&lt;path d=\\&quot;M256 8C119 8 8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248S393 8 256 8z\\&quot;&gt;&lt;\\\/path&gt;&lt;\\\/svg&gt;&quot;},&quot;minimize_box&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;minimized_on&quot;:&quot;tablet&quot;,&quot;hierarchical_view&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;min_height&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_tablet&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_mobile&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]}}\" data-widget_type=\"table-of-contents.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__header\">\n\t\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-toc__header-title\">\n\t\t\t\tIndholdsfortegnelse\t\t\t<\/h2>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--expand\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__0cc6dd4\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Open table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-down\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M207.029 381.476L12.686 187.132c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941l22.667-22.667c9.357-9.357 24.522-9.375 33.901-.04L224 284.505l154.745-154.021c9.379-9.335 24.544-9.317 33.901.04l22.667 22.667c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941L240.971 381.476c-9.373 9.372-24.569 9.372-33.942 0z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--collapse\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__0cc6dd4\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Close table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-up\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M240.971 130.524l194.343 194.343c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941l-22.667 22.667c-9.357 9.357-24.522 9.375-33.901.04L224 227.495 69.255 381.516c-9.379 9.335-24.544 9.317-33.901-.04l-22.667-22.667c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941L207.03 130.525c9.372-9.373 24.568-9.373 33.941-.001z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div id=\"elementor-toc__0cc6dd4\" class=\"elementor-toc__body\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-toc__spinner-container\">\n\t\t\t\t<svg class=\"elementor-toc__spinner eicon-animation-spin e-font-icon-svg e-eicon-loading\" aria-hidden=\"true\" viewBox=\"0 0 1000 1000\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M500 975V858C696 858 858 696 858 500S696 142 500 142 142 304 142 500H25C25 237 238 25 500 25S975 237 975 500 763 975 500 975Z\"><\/path><\/svg>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c5c46a3 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"c5c46a3\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e3c3eae iwg-hero-image elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"e3c3eae\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi-683x1024.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-140033\" alt=\"Dumuzi \u2013 guder fra den mesopotamiske tradition, historisk-illustrativ\" srcset=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi-683x1024.webp 683w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi-200x300.webp 200w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi-768x1152.webp 768w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi.webp 1024w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5200572 e-con-boxed e-flex e-con e-parent\" data-id=\"5200572\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-132083b e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"132083b\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-04820bf elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"04820bf\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Myte og oprindelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-303e748 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"303e748\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Dumuzi er i de gammelsumeriske tekster kendt som hyrdegud, der beskytter hjorden og dermed landbefolkningens levegrundlag. Hans navn betyder \u00abden trofaste s\u00f8n\u00bb.<\/p><p>I de kongelige lister fra det tidlige Sumer optr\u00e6der han som mytisk konge af Bad-Tibira, en af byerne fra tiden f\u00f8r den store flod. Denne kongelige status forbinder ham n\u00e6rt med de gammelsumeriske bystaters politiske selvforst\u00e5else.<\/p>\n<p>Hans vigtigste mytiske sammenh\u00e6ng er forholdet til Inanna, gudinden for k\u00e6rlighed, krig og frugtbarhed. I k\u00e6rlighedssangene \u00abDumuzi og Inanna\u00bb og \u00abInannas bryllup\u00bb skildres de to guders frieri i et kropsligt-erotisk sprog.<\/p><p>Teksterne er religionshistorisk vigtige, fordi de udvikler forestillingen om en bryllupsallegori mellem guder, hvor \u00e5rlig frugtbarhed og kosmisk orden v\u00e6ves sammen.<\/p>\n<p>Den centrale fort\u00e6lling om Dumuzi er sangen \u00abInannas nedstigning til underverdenen\u00bb. Inanna stiger ned i sin s\u00f8ster Ereshkigals rige, bliver dr\u00e6bt der og genoplives til sidst, men kun p\u00e5 betingelse af, at hun finder en stedfortr\u00e6der. Hun v\u00e6lger Dumuzi, der sad ubekymret p\u00e5 hendes trone i stedet for at s\u00f8rge.<\/p><p>Galla-d\u00e6monerne sl\u00e6ber ham med til underverdenen. Hans s\u00f8ster Geshtinanna, en gudinde for vinstokken, tilbyder at afl\u00f8se ham en del af \u00e5ret, s\u00e5 Dumuzi og Geshtinanna skifter \u00e5rligt mellem underverdenen og de levendes verden.<\/p>\n<p>Denne fort\u00e6lling knytter sig til landbrugskalenderen: Dumuzi blev betragtet som en ung vegetationsgud, hvis nedgang i den t\u00f8rre sommer blev ledsaget af h\u00f8je klageritualer, og hvis tilbagevenden om for\u00e5ret blev fejret med fester.<\/p><p>Den \u00f8stsemitiske form Tammuz gav navn til en m\u00e5ned i den j\u00f8diske kalender, og i den bibelske Ezekiels bog n\u00e6vnes kvinder, der beklagede Tammuz i Jerusalem, hvilket vidner om kultens udbredelse ud over Mesopotamien.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-72dca9c e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"72dca9c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7c5362d elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"7c5362d\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Symboler og attributter<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-45a4e3f elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"45a4e3f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Dumuzi fremstilles i billedkunsten som en ung, sk\u00e6gl\u00f8s mand med hyrdestav og en flok lam. I nogle fremstillinger b\u00e6rer han et kort l\u00e6ndekl\u00e6de, i andre en festlig brudekjortel, en hentydning til hans rolle i bryllupsritualerne med Inanna. P\u00e5 sejlaftryk st\u00e5r han ofte ved siden af en kvinde, der ved hornkrone og smykker identificeres som Inanna.<\/p>\n<p>Lammet er hans vigtigste symboldyr. Det markerer ham som skytshelgen for f\u00e5reholdet, der spillede en central rolle i den mesopotamiske \u00f8konomi. Uld, m\u00e6lk og k\u00f8d var vigtige handelsvarer, hvorfor hyrdeguden havde en vigtig plads i <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Det samlede antal guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">panteonet<\/span>.<\/p><p>Dumuzis br\u00f8dre, blandt andet bondeguden Enkimdu, s\u00e6ttes i et gammelsumerisk stridsdigt i konkurrence med ham, hvor Inanna til sidst v\u00e6lger hyrden.<\/p>\n<p>Vinstokken er et attribut, der snarere tilh\u00f8rer hans s\u00f8ster Geshtinanna, men som gennem den n\u00e6re mytiske forbindelse mellem de to s\u00f8skende ogs\u00e5 er overg\u00e5et til Dumuzi selv.<\/p><p>I nogle tekster fremst\u00e5r Dumuzi som vinkender og sk\u00e6nker af st\u00e6rke drikke. Andre planter, der forbindes med ham, er tagr\u00f8rene fra sumpene, hvor han if\u00f8lge den gammelsumeriske tradition s\u00f8ger tilflugt for galla-d\u00e6monerne.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-aab866e e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"aab866e\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4d56ca6 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"4d56ca6\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kult og tilbedelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-319c743 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"319c743\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede religi\u00f8se hyldest og dyrkelse af en gud eller helgenagtig figur.\" tabindex=\"0\">Kulten<\/span> om Dumuzi havde to \u00e5rlige h\u00f8jdepunkter: bryllupsfesten med Inanna om for\u00e5ret og klagefesten om h\u00f8jsommeren.<\/p><p>Ved bryllupsfesten, det hellige bryllup eller hieros gamos, blev der sandsynligvis udf\u00f8rt rituelle foreninger mellem en pr\u00e6stinde og herskeren, som symbolisk genopf\u00f8rte brylluppet mellem Inanna og Dumuzi. Denne praksis er belagt for flere sumeriske bystater, is\u00e6r Uruk, Isin og Larsa.<\/p>\n<p>Klagefesten om h\u00f8jsommeren, i m\u00e5neden Du&#8217;uzu (Tammuz), fulgte vegetationens vissen. Kvinder gr\u00e6d offentligt over den afd\u00f8de hyrdegud, sang klagesange og bragte sm\u00e5 offergaver. Denne klagetradition er bevaret litter\u00e6rt i tekster som \u00abKlage over Dumuzi\u00bb og \u00abInannas klagesange\u00bb, nogle i et yderst poetisk sumerisk sprog.<\/p>\n<p>I Bad-Tibira, en af de gammelsumeriske byer, var Dumuzi byens gud. Hans <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> var E-mush, \u00abslangens hus\u00bb, en henvisning til den ktoniske dimension af hans tilbedelse. I Uruk, Inannas vigtigste kultsted, blev Dumuzi tilbedt sammen med hende og indgik i festritualet. Ogs\u00e5 i Akkad, Babylon og Nippur er spor af hans kult belagt.<\/p>\n<p>Den \u00f8stsemitiske form Tammuz blev i senere tid tilbedt langt uden for Mesopotamien. I Levanten smeltede han delvist sammen med Adonis, den gr\u00e6ske vegetationsyngling.<\/p><p>I den f\u00f8nikiske og syriske religion blev der afholdt lignende klagefester. Tammuz-m\u00e5neden i den j\u00f8diske kalender, hvor ogs\u00e5 belejringen af Jerusalem den 17. Tammuz mindes, er det sidste sproglige spor af hans kult.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d25eda4 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"d25eda4\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1ed01dd elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"1ed01dd\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Vigtige myter<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-af8399e elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"af8399e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>\u00abInannas nedstigning til d\u00f8dsriget\u00bb er den vigtigste Dumuzi-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">myte<\/span>. Inanna beslutter sig for at stige ned i d\u00f8dsriget til sin s\u00f8ster Ereschkigal, enten af sorg over Ereschkigals afd\u00f8de gemal, eller ud af et \u00f8nske om at herske over d\u00f8dsriget.<\/p><p>Hun m\u00e5 passere syv porte, og ved hver af dem afgiver hun et stykke af sine smykker og sin kl\u00e6dning. N\u00f8gen og afkl\u00e6dt n\u00e5r hun frem til Ereschkigals trone, som straks dr\u00e6ber hende. I tre dage og tre n\u00e6tter h\u00e6nger hendes lig p\u00e5 en krog.<\/p><p>Med hj\u00e6lp fra Enki, visdommens gud, genoplives hun, men underverdenens love kr\u00e6ver en erstatning. Inanna s\u00f8ger gennem landet. Hos Dumuzi finder hun ham sittende p\u00e5 hendes trone, kostbart kl\u00e6dt og uden sorg over hendes d\u00f8d. Hun overlader ham til galla-d\u00e6monerne.<\/p><p>Dumuzi fors\u00f8ger at flygte, forvandles til en fr\u00f8 og en slange, men fanges til sidst. Hans s\u00f8ster Geshtinanna overtaler guderne til at overtage en halv del i hans sted, s\u00e5 de to s\u00f8skende bebor d\u00f8dsriget i \u00e5rlig skiften.<\/p>\n<p>En anden fort\u00e6lling, \u00abDumuzis dr\u00f8m\u00bb, beretter om hyrdegudens forudanelse. Han dr\u00f8mmer om sin forest\u00e5ende d\u00f8d og s\u00f8ger tilflugt i steppen, men forf\u00f8lges af galla-d\u00e6monerne og bliver til sidst fanget.<\/p><p>Hans s\u00f8ster Geshtinanna tilkaldes, men hun kan ikke redde ham, kun dele hans sk\u00e6bne. Denne fort\u00e6lling koncentrerer <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tilbagevendende indholdselement i kunst eller fort\u00e6lling.\" tabindex=\"0\">motivet<\/span> om den uafvendelige sk\u00e6bne og den s\u00f8sterlige loyalitet.<\/p>\n<p>En tredje fort\u00e6lling er \u00abDumuzi og Enkimdu\u00bb. Inanna skal v\u00e6lge mellem Dumuzi, hyrden, og Enkimdu, bonden. Begge frier til hende, og det udvikler sig til en dialogisk stridssamtale.<\/p><p>Inanna v\u00e6lger, ikke uden at vakle, hyrden Dumuzi. Denne fort\u00e6lling h\u00f8rer til \u00abstridsdialogerne\u00bb, en gammelsumerisk litter\u00e6r genre, som ofte behandler to aspekter af \u00f8konomien sammenlignende.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-88e5f91 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"88e5f91\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bcfe98f elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"bcfe98f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Relationer i panteonet<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f511806 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"f511806\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Dumuzi er s\u00f8n af Sirtur (i nogle tekster ogs\u00e5 kaldet Duttur), en f\u00e5remoderguddom, og bror til Geshtinanna, vinstokkens gudinde. Hans vigtigste forbindelse er den til Inanna, k\u00e6rlighedens og krigens gudinde. Dette forhold er samtidig erotisk, agrart og kosmisk og st\u00e5r i centrum for flere mytiske tekster.<\/p>\n<p>Med Ereschkigal, d\u00f8dsrigets gudinde og Inannas s\u00f8ster, er Dumuzi kun indirekte forbundet, men gennem sin cykliske tilstedev\u00e6relse i hendes rige. Med Enkimdu, bondeguden, er han i mytisk konkurrence, som dog i den gammelsumeriske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span> ikke f\u00f8rer til en opsigelse af den f\u00e6lles \u00f8konomiske funktion.<\/p>\n<p>I det bredere <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Det samlede antal guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">panteon<\/span> deler Dumuzi mange egenskaber med Damu, en anden heling- og vegetationsgud. I senere tekster blev de to guder til dels sammensmeltet. I den syrisk-vestsemitiske tradition blev han identificeret med Adonis, og i senantik <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Sammensmeltning af forestillinger eller guder fra forskellige religi\u00f8se traditioner.\" tabindex=\"0\">synkretisme<\/span> med Osiris i sammenlignelige vegetationsmyter.<\/p>\n<p>Dumuzi st\u00e5r i n\u00e6r forbindelse med Damu, en helingsgud fra Isin, hvis mor Ninisinna beklager ham som en tabt s\u00f8n. Damu-klagesangene er til dels sammenflettede med Dumuzi-klagesangene, s\u00e5 de to gudefigurer nogle gange er sv\u00e6re at skille fra hinanden. Dette f\u00e6nomen med sammensmeltede klagesange er blevet tolket af Mark Cohen og Andrew George som f\u00f8lge af en regional liturgisk forskydning.<\/p>\n<p>Med Ningishzida, en underverdensgud og d\u00f8rvogter ved Anus palads, har Dumuzi en m\u00e6rkelig dobbeltrolle: Begge betegnes i nogle tekster som Anuverdens porte og tilkaldes sammen af Adapa. Denne dobbeltidentitet er en udformning af den mesopotamiske forestilling om, at porten mellem liv og d\u00f8d bevogtes af flere guder sammen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3984e39 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"3984e39\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e65b92e elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"e65b92e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Reception og virkning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-55ffa98 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"55ffa98\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">Myten<\/span> om Dumuzi og Inanna er en af de oftest citerede oldmesopotamiske tekster i den moderne religionshistorie.<\/p><p>James George Frazer behandlede Dumuzi-Tammuz udf\u00f8rligt i sit v\u00e6rk \u00abThe Golden Bough\u00bb, hvor han analyserede ham som eksempel p\u00e5 d\u00f8ende og genopstandne vegetationsguddomme sammen med Adonis, Attis og Osiris. Denne komparative konstruktion er i dag metodisk omdiskuteret, men har alligevel haft stor betydning for den moderne forst\u00e5else af oldorientalsk religion.<\/p>\n<p>I det 20. \u00e5rhundredes psykoanalytiske reception blev Inannas gang til underverdenen tolket som et billede p\u00e5 initiations- og modningsprocessen. Sylvia Brinton Perera og andre har l\u00e6st teksten som en arketypisk fort\u00e6lling om den kvindelige bevidsthed.<\/p>\n<p>I popul\u00e6rkulturen dukker Tammuz op i romaner, spil og musikstykker, ofte som <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et billedligt symbol, der repr\u00e6senterer en abstrakt tanke.\" tabindex=\"0\">sindbillede<\/span> p\u00e5 tabt ungdom eller cyklisk fornyelse. I den bibelske forskning diskuteres Tammuz-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en guddom eller helgengestalt.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> som baggrund for flere klage- og s\u00f8rgeformer, der senere er indg\u00e5et i den j\u00f8diske og kristne <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den fastlagte ordning for en trosretnings gudstjeneste.\" tabindex=\"0\">liturgi<\/span>.<\/p>\n<p>Tammuz-klagetopikken er dybt forankret i den jud\u00e6isk-kristne tradition. Hieronymus fort\u00e6ller i sit brev 58 til Paulinus af Nola, at s\u00f8rgeklagen over Tammuz stadig blev holdt i hans egen tid (4. \u00e5rhundrede e.Kr.) i de syriske landsbyer omkring Betlehem.<\/p><p>Dette sene vidnesbyrd forbinder den mesopotamiske vegetationsgud med den fremvoksende kristne langfredagsklage. Hans-Peter Mathys har i flere artikler unders\u00f8gt linjen fra Tammuz-klagen til langfredagsritualet og p\u00e5peget religionshistoriske paralleller, uden at h\u00e6vde en direkte afh\u00e6ngighed.<\/p>\n<p><span data-nosnippet>I den moderne lyrik brugte T. S. Eliot Dumuzi-Tammuz-komplekset i \u00abThe Waste Land\u00bb (1922) som baggrundstopik. Forbindelsen mellem Frazers \u00abGolden Bough\u00bb, det oversv\u00f8mmede-udt\u00f8rrede land og den d\u00f8ende fiskerkonge f\u00f8rer direkte tilbage til Dumuzi-linjen. Eliot selv n\u00e6vnte Frazer som sin hovedkilde og placerede dermed den mesopotamiske religionshistorie i centrum af den litter\u00e6re modernisme.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-13d00a9 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"13d00a9\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f61bbc8 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"f61bbc8\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Religionsvidenskabelig indordning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ee432df elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"ee432df\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Thorkild Jacobsen har i flere studier beskrevet Dumuzi-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en guddom eller helgengestalt.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> som centralt bel\u00e6g for den oldsumeriske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og en religions tro.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span> om cyklisk d\u00f8d og genkomst. Han ser i Dumuzi ikke en monoton vegetationsgud, men en mangefacetteret gestalt, hvor hyrde- og kongefunktion smelter sammen.<\/p>\n<p>Jean Bott\u00e9ro fremh\u00e6ver kultens sociale forankring. Klagefesterne i juli og august var offentlige begivenheder, hvor is\u00e6r kvinder deltog, hvilket religionssociologisk g\u00f8r Dumuzi til en gud for kvindelig klage og f\u00e6lles sorg.<\/p><p>Walther Sallaberger har systematisk rekonstrueret Tammuz-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en guddom eller helgengestalt.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> i Ur-III-kalenderen og vist, at klagefasen i den t\u00f8rre h\u00f8jsommer var kalendarisk n\u00f8je forankret.<\/p>\n<p>Stefan Maul, Andrew George og Bendt Alster har redigeret og kommenteret de litter\u00e6re tekster. Bendt Alster har i \u00abDumuzi&#8217;s Dream\u00bb rekonstrueret den oldsumeriske forl\u00e6g, Andrew George har i \u00abThe Babylonian Gilgamesh Epic\u00bb analyseret sammenk\u00e6dningen af Dumuzi-stoffet med Gilgamesh-eposet. Stephanie Dalley oversatte <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">myten<\/span> \u00abInannas gang til underverdenen\u00bb for et bredere publikum.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ae2ac28 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"ae2ac28\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a2b04dc elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"a2b04dc\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Inannas nedstigning og Dumuzis d\u00f8d<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-11d7562 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"11d7562\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span data-nosnippet>Den vigtigste <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">myte<\/span> om Dumuzi er \u00abInannas gang til underverdenen\u00bb, en sumerisk tekst p\u00e5 412 linjer, som h\u00f8rer til de t\u00e6tteste fort\u00e6llinger i den mesopotamiske litteratur. Teksten blev grundl\u00e6ggende redigeret af Samuel Noah Kramer i 1937 og i fuldst\u00e6ndig form af William R. Sladek i 1974 i sin afhandling \u00abInanna&#8217;s Descent to the Netherworld\u00bb.<\/span><\/p><p>Inanna, k\u00e6rlighedens og krigens gudinde, stiger ned i sin s\u00f8ster Ereshkigals rige for at g\u00f8re krav p\u00e5 magten der. Ved underverdenens syv porte m\u00e5 hun ved hver port afl\u00e6gge et kl\u00e6dningsstykke eller et smykke, indtil hun st\u00e5r n\u00f8gen foran Ereshkigals trone og d\u00f8r.<\/p>\n<p>Enki redder hende med to skabninger formet af ler, Galaturra og Kurgarra, der optager Ereshkigals klager og til geng\u00e6ld opn\u00e5r tilladelse til at bringe Inanna tilbage til livet. Inanna vender dog kun tilbage p\u00e5 betingelse af, at hun sender en stedfortr\u00e6der til underverdenen.<\/p><p>Hun finder sin gemal Dumuzi sidde i kongelig pragt p\u00e5 en festtrone i stedet for at s\u00f8rge over hende. Vred overgiver hun ham til galla-d\u00e6monerne, som drager ham med sig til underverdenen. Denne episode er den mytiske begrundelse for Dumuzis \u00e5rlige forsvinden, som falder sammen med den sommerlige t\u00f8rketid.<\/p>\n<p>En delvis l\u00f8sning bringer Geshtinanna, Dumuzis s\u00f8ster. Hun tilbyder at overtage pladsen i underverdenen den halve del af \u00e5ret, s\u00e5 Dumuzi og Geshtinanna skiftes hver sjette m\u00e5ned.<\/p><p>Denne l\u00f8sning med den s\u00e6sonm\u00e6ssige halvering er religionshistorisk besl\u00e6gtet med Persefones sk\u00e6bne i den gr\u00e6ske Demeter-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">myte<\/span>. Thorkild Jacobsen har i \u00abThe Treasures of Darkness\u00bb udarbejdet de strukturelle paralleller og p\u00e5peget en mulig typologisk besl\u00e6gtethed, uden at h\u00e6vde en direkte afh\u00e6ngighed.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-20f680d e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"20f680d\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6361ff8 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"6361ff8\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Klagesange og festkalender<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-997c227 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"997c227\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span data-nosnippet>En s\u00e6rlig genre inden for den mesopotamiske litteratur er Dumuzi-klagesangene, som blev sunget i de hede m\u00e5neder Du&#8217;uzu (juni og juli). Der er bevaret over tolv s\u00e5danne klagesange p\u00e5 sumerisk og akkadisk, udgivet af Mark Cohen i \u00abThe Canonical Lamentations of Ancient Mesopotamia\u00bb (1988).<\/span><\/p><p>Kendte tekster er \u00abEdina usagake\u00bb, \u00abI st\u00e6ppen i det tidlige gr\u00e6s\u00bb, og \u00abUshumgalkalama\u00bb, \u00abLandets drage\u00bb. Disse tekster skildrer Inanna eller s\u00f8steren Geshtinanna p\u00e5 jagt efter den bortkomne Dumuzi og er skrevet i en st\u00e6rkt repeterende klagestil, som opvejer den rituelle fremf\u00f8relsesform.<\/p>\n<p>Klagesangene blev fremf\u00f8rt af professionelle klagekvinder, gala&#8217;erne, ofte p\u00e5 kvindesproget emesal. Emesal-teksterne er grammatisk og fonetisk forskellige fra det almindelige sumeriske sprog, emegir.<\/p><p>Gala-kvinderne udgjorde en selvst\u00e6ndig rituel erhvervsgruppe, hvis sociale stilling er unders\u00f8gt grundigt af Walther Sallaberger. Deres klager var en del af et kosmisk ritual, hvor vegetationsgudens forsvinden blev s\u00f8rget over, og hvor hans tilbagevenden om h\u00f8sten blev forberedt gennem klagen.<\/p>\n<p>I festkalenderen blev Du&#8217;uzu-m\u00e5neden i h\u00f8jsommeren markeret som en s\u00f8rgetid for Dumuzi. Kvinder frembar klager, ofte med ritualer med selvpineri og aske-str\u00f8en.<\/p><p>Disse ritualer er indirekte belagt i Ezekiel 8,14, hvor profeten ser \u00abkvinderne, som gr\u00e6der over Tammuz\u00bb, ved en port til templet i Jerusalem, og indstemmer i forbuddet mod denne praksis. Det bibelske sted viser, hvor langt Dumuzi-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se \u00e6resbevisninger for en gud eller hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> havde bredt sig ud over Mesopotamien og ind i den syrisk-pal\u00e6stinensiske religion.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1ad2ae1 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"1ad2ae1\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6da19b7 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"6da19b7\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Adonis-Tammuz-linjen og den mytiske vandring<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3750c65 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"3750c65\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span data-nosnippet>Linjen fra den d\u00f8ende og genopst\u00e5ende vegetationsgud kan f\u00f8lges fra Dumuzi over Tammuz, den akkadiske navneform, over Adonis i det f\u00f8nikiske frem til det hellenistiske Middelhavsomr\u00e5de. James George Frazer pr\u00e6senterede i \u00abThe Golden Bough\u00bb (12 bind, 1890 til 1915) denne linje som paradigme for sin generelle teori om vegetationsmyten.<\/span><\/p><p>Frazers konstruktion er i dag omdiskuteret i detaljerne, is\u00e6r de specifikke identifikationer med Osiris og Kristus. Grundtesen om, at der findes en sammenh\u00e6ngende linje af d\u00f8ende vegetationsguder i Mellem\u00f8sten, er dog ikke blevet modbevist.<\/p>\n<p>Adonis-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se \u00e6resbevisninger for en gud eller hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span>, som Lucian af Samosata beskriver udf\u00f8rligt i det 2. \u00e5rhundrede e.Kr. i \u00abDe dea Syria\u00bb, er klart en arv fra Dumuzi-kulten. Lucian skildrer den \u00e5rlige klage over Adonis i det f\u00f8nikiske Byblos, slagtningen af lam og den r\u00f8de farvning af Adonisfloden, som han forklarer astronomisk.<\/p><p>Kvinderne i Byblos rakede h\u00e5ret af som s\u00f8rgeritual, hvilket har en direkte parallel til mesopotamiske klagepraksisser. Hans-Peter Mathys og Peggy L. Day har i flere studier gennemg\u00e5et linjen fra Dumuzi over Tammuz til Adonis i detaljer.<\/p>\n<p>En anden vigtig etape er Attis-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se \u00e6resbevisninger for en gud eller hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> i Frygien, som via Kybeles Pessinus-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener tilbedelsen af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> n\u00e5ede ind i det hellenistiske og romerske omr\u00e5de.<\/p><p>Attis som Magna Maters unge elsker viser en strukturel lighed med Dumuzi og Inanna, hvor selvkastreringspraksissen hos galloi-pr\u00e6sterne udg\u00f8r en selvst\u00e6ndig udvikling. Walter Burkert ser her en selvst\u00e6ndig omformulering af den mesopotamiske model i en hellenistisk kontekst.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-56ca13c e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"56ca13c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-577888e elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"577888e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kilder og videre l\u00e6sning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e4c3166 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"e4c3166\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<footer class=\"iwg-literatur\"><p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoke i den gr\u00e6ske og romerske kultur, ca. 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">Antikken<\/span>s kilder: \u00abInannas nedstigning til underverdenen\u00bb, \u00abDumuzis dr\u00f8m\u00bb, \u00abDumuzi og Enkimdu\u00bb, klagesange om Dumuzi, hymner til Inanna og Dumuzi, gammelakkadiske Tammuz-klager, biblisk omtale i Ezekiel 8,14.<\/p>\n<ul><li><span data-nosnippet>Jean Bott\u00e9ro, \u00abLa religion babylonienne\u00bb, Paris 1952.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Bendt Alster, \u00abDumuzi&#8217;s Dream\u00bb, Copenhagen 1972.<\/span><\/li><\/ul>\n<p class=\"iwg-bib-more\"><span data-nosnippet>Flere standardv\u00e6rker i <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/litteratur\/\">litteraturlisten<\/a>.<\/span><\/p><\/footer>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":3,"featured_media":3248,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_yoast_wpseo_focuskw":"Dumuzi","_yoast_wpseo_title":"Dumuzi \u2013 D\u00f8dende gud og Inannas elskede | iWell Guard","_yoast_wpseo_metadesc":"Dumuzi (Tammuz) er den sumeriske hyrdegud og Inannas elskede. D\u00f8dende og genopst\u00e5ende vegetationsgud. Myte, klagesange og kult.","_yoast_wpseo_meta-robots-noindex":"","_yoast_wpseo_canonical":"","_angie_page":false,"gefaehrdungsstufe":"","wesen_kultur":"","wesen_klasse":"","footnotes":""},"categories":[],"class_list":["post-138406","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v27.7 (Yoast SEO v28.3) - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-premium-wordpress\/ -->\n<title>Dumuzi \u2013 D\u00f8dende gud og Inannas elskede | iWell Guard<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Dumuzi (Tammuz) er den sumeriske hyrdegud og Inannas elskede. D\u00f8dende og genopst\u00e5ende vegetationsgud. Myte, klagesange og kult.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Dumuzi\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Dumuzi (Tammuz) er den sumeriske hyrdegud og Inannas elskede. D\u00f8dende og genopst\u00e5ende vegetationsgud. Myte, klagesange og kult.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"iWell Guard\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-03T07:59:56+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi.webp\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1024\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1536\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/webp\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/dumuzi\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/dumuzi\\\/\",\"name\":\"Dumuzi \u2013 D\u00f8dende gud og Inannas elskede | iWell Guard\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/dumuzi\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/dumuzi\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_dumuzi.webp\",\"datePublished\":\"2026-09-03T07:09:51+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-03T07:59:56+00:00\",\"description\":\"Dumuzi (Tammuz) er den sumeriske hyrdegud og Inannas elskede. D\u00f8dende og genopst\u00e5ende vegetationsgud. Myte, klagesange og kult.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/dumuzi\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/dumuzi\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/dumuzi\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_dumuzi.webp\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_dumuzi.webp\",\"width\":1024,\"height\":1536,\"caption\":\"Guder fra den mesopotamiske tradition.\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/dumuzi\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Start\",\"item\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?page_id=137908\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Dumuzi\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"iWell Guard\",\"description\":\"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Ittermann electronic GmbH\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"width\":1182,\"height\":237,\"caption\":\"Ittermann electronic GmbH\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/pantip.com\\\/profile\\\/9367242\",\"https:\\\/\\\/micro.blog\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.diggerslist.com\\\/iwellguard\\\/about\",\"https:\\\/\\\/skitterphoto.com\\\/photographers\\\/2870314\\\/iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/iwellguard.wordpress.com\\\/2026\\\/06\\\/06\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/hub.docker.com\\\/u\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.pinterest.com\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/bit.ly\\\/m\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/entre-vos-mains.alsace.eu\\\/profiles\\\/iwellguard\\\/activity\",\"https:\\\/\\\/gravatar.com\\\/reallybeded8fd34\",\"https:\\\/\\\/naijamatta.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.goodreads.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/profile.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/experiment.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/wakelet.com\\\/@iWellGuard82270\",\"https:\\\/\\\/www.chordie.com\\\/forum\\\/profile.php?id=2555664\",\"https:\\\/\\\/www.instapaper.com\\\/p\\\/17757966\",\"https:\\\/\\\/www.mapleprimes.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/businesslistingplus.com\\\/profile\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/telegra.ph\\\/iWell-Guard-06-06\",\"https:\\\/\\\/pbase.com\\\/iwellguard\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/b.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/20260607#bookmark-4788405196491818882\",\"https:\\\/\\\/fliphtml5.com\\\/home\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/anyflip.com\\\/homepage\\\/cmiwl#About\",\"https:\\\/\\\/transfur.com\\\/Users\\\/iwellguard\",\"http:\\\/\\\/delphi.larsbo.org\\\/user\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/jobs.lajobsportal.org\\\/profiles\\\/8380803-iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/md.chaosdorf.de\\\/s\\\/jfbe5SBdJD\",\"https:\\\/\\\/www.lingvolive.com\\\/en-us\\\/profile\\\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\\\/translations\",\"https:\\\/\\\/www.fitday.com\\\/fitness\\\/forums\\\/members\\\/iwellguard.html\",\"https:\\\/\\\/www.mymeetbook.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/pxhere.com\\\/en\\\/photographer-me\\\/5040798\",\"https:\\\/\\\/disqus.com\\\/by\\\/iwellguard\\\/about\\\/\",\"https:\\\/\\\/pastelink.net\\\/hjwciqwq\",\"https:\\\/\\\/pubhtml5.com\\\/homepage\\\/scjhn\\\/\",\"https:\\\/\\\/www.bitchute.com\\\/channel\\\/2O2eOKzNqujT\",\"https:\\\/\\\/audiomack.com\\\/iwellguard\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Dumuzi \u2013 D\u00f8dende gud og Inannas elskede | iWell Guard","description":"Dumuzi (Tammuz) er den sumeriske hyrdegud og Inannas elskede. D\u00f8dende og genopst\u00e5ende vegetationsgud. Myte, klagesange og kult.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Dumuzi","og_description":"Dumuzi (Tammuz) er den sumeriske hyrdegud og Inannas elskede. D\u00f8dende og genopst\u00e5ende vegetationsgud. Myte, klagesange og kult.","og_url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/","og_site_name":"iWell Guard","article_modified_time":"2026-09-03T07:59:56+00:00","og_image":[{"width":1024,"height":1536,"url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi.webp","type":"image\/webp"}],"twitter_card":"summary_large_image","schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/","name":"Dumuzi \u2013 D\u00f8dende gud og Inannas elskede | iWell Guard","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi.webp","datePublished":"2026-09-03T07:09:51+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:59:56+00:00","description":"Dumuzi (Tammuz) er den sumeriske hyrdegud og Inannas elskede. D\u00f8dende og genopst\u00e5ende vegetationsgud. Myte, klagesange og kult.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/#primaryimage","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi.webp","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_dumuzi.webp","width":1024,"height":1536,"caption":"Guder fra den mesopotamiske tradition."},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/dumuzi\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Start","item":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137908"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Dumuzi"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","name":"iWell Guard","description":"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen","publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","width":1182,"height":237,"caption":"Ittermann electronic GmbH"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/pantip.com\/profile\/9367242","https:\/\/micro.blog\/iwellguard","https:\/\/www.diggerslist.com\/iwellguard\/about","https:\/\/skitterphoto.com\/photographers\/2870314\/iwell-guard","https:\/\/iwellguard.wordpress.com\/2026\/06\/06\/iwell-guard\/","https:\/\/hub.docker.com\/u\/iwellguard","https:\/\/www.pinterest.com\/iwellguard\/","https:\/\/bit.ly\/m\/iwellguard","https:\/\/entre-vos-mains.alsace.eu\/profiles\/iwellguard\/activity","https:\/\/gravatar.com\/reallybeded8fd34","https:\/\/naijamatta.com\/iwellguard","https:\/\/www.goodreads.com\/iwellguard","https:\/\/profile.hatena.ne.jp\/iwellguard\/","https:\/\/experiment.com\/users\/iwellguard","https:\/\/wakelet.com\/@iWellGuard82270","https:\/\/www.chordie.com\/forum\/profile.php?id=2555664","https:\/\/www.instapaper.com\/p\/17757966","https:\/\/www.mapleprimes.com\/users\/iwellguard","https:\/\/businesslistingplus.com\/profile\/iwell-guard\/","https:\/\/telegra.ph\/iWell-Guard-06-06","https:\/\/pbase.com\/iwellguard\/iwellguard","https:\/\/b.hatena.ne.jp\/iwellguard\/20260607#bookmark-4788405196491818882","https:\/\/fliphtml5.com\/home\/iwellguard","https:\/\/anyflip.com\/homepage\/cmiwl#About","https:\/\/transfur.com\/Users\/iwellguard","http:\/\/delphi.larsbo.org\/user\/iwellguard","https:\/\/jobs.lajobsportal.org\/profiles\/8380803-iwell-guard","https:\/\/md.chaosdorf.de\/s\/jfbe5SBdJD","https:\/\/www.lingvolive.com\/en-us\/profile\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\/translations","https:\/\/www.fitday.com\/fitness\/forums\/members\/iwellguard.html","https:\/\/www.mymeetbook.com\/iwellguard","https:\/\/pxhere.com\/en\/photographer-me\/5040798","https:\/\/disqus.com\/by\/iwellguard\/about\/","https:\/\/pastelink.net\/hjwciqwq","https:\/\/pubhtml5.com\/homepage\/scjhn\/","https:\/\/www.bitchute.com\/channel\/2O2eOKzNqujT","https:\/\/audiomack.com\/iwellguard"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138406","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=138406"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138406\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3248"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=138406"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=138406"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}