{"id":138405,"date":"2026-09-03T07:09:50","date_gmt":"2026-09-03T07:09:50","guid":{"rendered":"https:\/\/iwell-guard.com\/?page_id=138405"},"modified":"2026-09-03T07:59:53","modified_gmt":"2026-09-03T07:59:53","slug":"ninhursag","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/","title":{"rendered":"Ninhursag"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"138405\" class=\"elementor elementor-138405 elementor-3018 elementor-bc-flex-widget\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b64a8c8 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"b64a8c8\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f1017cf e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"f1017cf\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b78047d e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"b78047d\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-933a07a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"933a07a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Ninhursag, mesopotamisk modergudinde<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9608cf7 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"9608cf7\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ninhursag er den sumeriske modergudinde og jordherskerinde, som blev tilbedt som f\u00f8dselshj\u00e6lper for guderne og menneskene. Ninhursag er en oldmesopotamisk modergudinde, en af de store skabergudinder i den sumeriske religion, og efter Anu, Enlil og Enki den vigtigste skikkelse i den oldsumeriske gudeorden.<\/p><p>Hendes navn betyder \u00abbjergets herskerinde\u00bb, en henvisning til hendes forankring i de forasiatiske h\u00f8jland og hendes forbindelse til sten, f\u00f8dsel og livskraft. I forskellige traditioner optr\u00e6der hun under andre navne som Ninmah, Nintur eller Damgalnuna.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-141eebc e-con-full e-flex e-con e-parent\" data-id=\"141eebc\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b41c2cc elementor-widget elementor-widget-html\" data-id=\"b41c2cc\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"iwg-pill-row\"><span class=\"iwg-klasse-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Gud \/ Gudinde: Personificeret h\u00f8jeste magt i en kulturs pantheon, med klare ansvarsomr\u00e5der \u2014 naturkr\u00e6fter, sk\u00e6bne, krig, frugtbarhed. Tilbedt gennem kulter, offer og tempelinstitutioner.\">Gud<\/span><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/mesopotamien\/\" class=\"iwg-kultur-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Vuggen for dokumenteret religion \u2014 Sumer, Akkad, Babylon, Assyrien (ca. 3500 f.Kr. til 330 f.Kr.).\">Mesopotamien<\/a><\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8dba4bc e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"8dba4bc\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e5bac7c elementor-toc--minimized-on-tablet elementor-widget elementor-widget-table-of-contents\" data-id=\"e5bac7c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;exclude_headings_by_selector&quot;:[],&quot;no_headings_message&quot;:&quot;Der blev ikke fundet nogen overskrifter p\\u00e5 denne side.&quot;,&quot;headings_by_tags&quot;:[&quot;h2&quot;,&quot;h3&quot;],&quot;marker_view&quot;:&quot;bullets&quot;,&quot;icon&quot;:{&quot;value&quot;:&quot;fas fa-circle&quot;,&quot;library&quot;:&quot;fa-solid&quot;,&quot;rendered_tag&quot;:&quot;&lt;svg class=\\&quot;e-font-icon-svg e-fas-circle\\&quot; viewBox=\\&quot;0 0 512 512\\&quot; xmlns=\\&quot;http:\\\/\\\/www.w3.org\\\/2000\\\/svg\\&quot;&gt;&lt;path d=\\&quot;M256 8C119 8 8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248S393 8 256 8z\\&quot;&gt;&lt;\\\/path&gt;&lt;\\\/svg&gt;&quot;},&quot;minimize_box&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;minimized_on&quot;:&quot;tablet&quot;,&quot;hierarchical_view&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;min_height&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_tablet&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_mobile&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]}}\" data-widget_type=\"table-of-contents.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__header\">\n\t\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-toc__header-title\">\n\t\t\t\tIndholdsfortegnelse\t\t\t<\/h2>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--expand\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__e5bac7c\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Open table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-down\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M207.029 381.476L12.686 187.132c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941l22.667-22.667c9.357-9.357 24.522-9.375 33.901-.04L224 284.505l154.745-154.021c9.379-9.335 24.544-9.317 33.901.04l22.667 22.667c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941L240.971 381.476c-9.373 9.372-24.569 9.372-33.942 0z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--collapse\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__e5bac7c\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Close table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-up\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M240.971 130.524l194.343 194.343c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941l-22.667 22.667c-9.357 9.357-24.522 9.375-33.901.04L224 227.495 69.255 381.516c-9.379 9.335-24.544 9.317-33.901-.04l-22.667-22.667c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941L207.03 130.525c9.372-9.373 24.568-9.373 33.941-.001z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div id=\"elementor-toc__e5bac7c\" class=\"elementor-toc__body\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-toc__spinner-container\">\n\t\t\t\t<svg class=\"elementor-toc__spinner eicon-animation-spin e-font-icon-svg e-eicon-loading\" aria-hidden=\"true\" viewBox=\"0 0 1000 1000\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M500 975V858C696 858 858 696 858 500S696 142 500 142 142 304 142 500H25C25 237 238 25 500 25S975 237 975 500 763 975 500 975Z\"><\/path><\/svg>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-32726c0 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"32726c0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ff7e949 iwg-hero-image elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"ff7e949\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag-683x1024.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-140029\" alt=\"Ninhursag - guder fra den mesopotamiske tradition, historisk-illustrativ\" srcset=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag-683x1024.webp 683w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag-200x300.webp 200w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag-768x1152.webp 768w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag.webp 1024w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-fc97a5e e-con-boxed e-flex e-con e-parent\" data-id=\"fc97a5e\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-fbf9b2c e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"fbf9b2c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cff9d29 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"cff9d29\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Myte og oprindelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b59d7c6 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"b59d7c6\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ninhursag h\u00f8rer til det \u00e6ldste lag i den mesopotamiske religion. Allerede i det 3. \u00e5rtusinde f.Kr. er hun belagt i indskrifter fra det pr\u00e6sargoniske Mesopotamien, is\u00e6r i bystaterne Kish, Adab og Mari.<\/p><p>Hendes r\u00f8dder ligger sandsynligvis i landlige, mytiske forestillinger, hvor jorden blev opfattet som en f\u00f8dende magt, hvorfra sten, planter og levende v\u00e6sener udspringer. Forbindelsen til bjergene, der blev betragtet som kilde til \u00e6delstene, tr\u00e6 og metal, forklarer hendes tilnavn \u00abbjergets herskerinde\u00bb.<\/p>\n<p>I den oldsumeriske teogoni er Ninhursag til tider s\u00f8ster eller hustru til Enlil, i yngre tekster ofte hustru til Enki, visdommens og ferskvandets gud. Denne skiftende familiestilling er ikke en religionshistorisk modsigelse, men et udtryk for modulariteten i oldmesopotamiske myter, hvor hver <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et v\u00e6sen, der tilbedes som guddommeligt inden for en religion.\" tabindex=\"0\">gudeskikkelse<\/span> efter behov v\u00e6ves ind i forskellige relationsnetv\u00e6rk.<\/p>\n<p>Et vigtigt vidnesbyrd om hendes tilbedelse er <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et helligt sted indviet til tilbedelsen af en gudeskikkelse.\" tabindex=\"0\">helligdommen<\/span> i Tell el-Obeid, n\u00e6r Ur, som blev opf\u00f8rt i den f\u00f8rdynastiske periode. Indskrifter fra Aanepada, en konge af Ur, kalder hende for hovedgudinde for anl\u00e6gget.<\/p><p>Ogs\u00e5 i Lagash havde hun en vigtig <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Summen af de religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gudeskikkelse eller helgen skikkelse.\" tabindex=\"0\">kult<\/span>, og Gudea, den bystyrer der allerede blev n\u00e6vnt i artiklen om Ninurta, priser sit forhold til hende i sine statueindskrifter.<\/p>\n<p>Hendes hovedmyte er fort\u00e6llingen \u00abEnki og Ninhursag\u00bb, en oldsumerisk tekst, der skildrer \u00f8en Dilmun (nutidens Bahrain) som et rent, paradisisk land. D\u00e9r skaber Enki og Ninhursag den f\u00f8rste have og de f\u00f8rste levende v\u00e6sener.<\/p><p>Fort\u00e6llingen h\u00f8rer til de tidligst dokumenterede skabelsesmyter i Mesopotamien og udvikler en teologisk righoldig billedverden, hvor vand, jord og s\u00e5s\u00e6d indg\u00e5r i et levende samspil.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-76c032e e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"76c032e\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a28c4f1 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"a28c4f1\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Symboler og attributter<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2e44a5f elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"2e44a5f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ninhursag afbildes i billedkunsten som en v\u00e6rdig, sittende gudinde, ofte med hornkrone og lang foldedragt. P\u00e5 nogle relieffer b\u00e6rer hun et <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tegn, der repr\u00e6senterer en forestilling eller betydning.\" tabindex=\"0\">symbol<\/span> for f\u00f8dsel, omega-tegnet, som tolkes som et stiliseret kvindeligt b\u00e6kken eller et f\u00f8dselshorn. Dette tegn optr\u00e6der p\u00e5 gr\u00e6nsesten (kudurru) fra kassitertiden og p\u00e5 oldbabyloniske sejlaftryk.<\/p>\n<p>Et andet attribut er bjerget, som er en del af hendes navn. P\u00e5 relieffer sidder hun ofte p\u00e5 et stiliseret bjerg, hvilket understreger hendes funktion som herskerinde over de h\u00f8jtliggende kilder, stenene og metallerne.<\/p><p>Hendes betydning som bjergherskerinde forbinder hende med randomr\u00e5derne af den mesopotamiske civilisation, alts\u00e5 de omr\u00e5der, hvor der blev udvundet tr\u00e6, sten og malme.<\/p>\n<p>Dyr, der er tilknyttet hende, h\u00f8rer til de fertilitetsrelaterede symboler. F\u00e5r og geder optr\u00e6der ofte som offergaver til hende i tempelindskrifterne, fordi hun som f\u00f8dselsgudinde tager b\u00e5de mennesker og dyr under sin beskyttelse.<\/p><p>I den oldmesopotamiske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"L\u00e6ren om billedindhold og deres betydning.\" tabindex=\"0\">ikonografi<\/span> ledsages hun desuden ofte af et lille barn eller et sp\u00e6dbarn, en henvisning til hendes funktion som f\u00f8dselshj\u00e6lpens beskytterinde.<\/p>\n<p>En senere tradition afbilder hende med en sk\u00e5lformet halsk\u00e6de, som skal have forbindelse til b\u00f8rns f\u00f8dselsv\u00e6gt. S\u00e5danne ikonografiske detaljer har is\u00e6r overlevet i besv\u00e6rgelsestekster om f\u00f8dselshj\u00e6lp, som bar hendes navn videre gennem \u00e5rhundreder.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3f4f0e2 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"3f4f0e2\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-dc5dd9a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"dc5dd9a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kult og tilbedelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-065eb31 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"065eb31\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ninhursags hovedkult l\u00e5 i flere bystater, med tyngdepunkter i Adab, Kish, Tell el-Obeid og Lagash. Adab, et af de \u00e6ldste kultcentre, var t\u00e6t forbundet med hende, og de tidlige konger af Kish gjorde sig til af at v\u00e6re kaldet af hende. Hendes <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere gudeskikkelser.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> i Adab, hvis n\u00f8jagtige navn er usikkert, var samlingssted for f\u00f8dselsritualer og helbredelsesceremonier.<\/p>\n<p>I Lagash og Girsu blev Ninhursag tilbedt i skikkelse af Bau, en helbredelsesgudinde, der var sammensmeltet med hende. Gudeas indskrifter fort\u00e6ller om pr\u00e6gtige offergaver og en statue, som bystyreren indviede til gudinden. I den oldbabyloniske periode blev hun fortsat tilbedt i flere bystater, ofte under navnene Ninmah eller Aruru.<\/p>\n<p>Hendes rolle ved f\u00f8dselsritualer er dokumenteret gennem talrige besv\u00e6rgelsestekster. Kvinder kaldte p\u00e5 hende under f\u00f8dselsveerne, og jordem\u00f8dre talte besv\u00e6rgelser over den f\u00f8dendes mave, hvori Ninhursag skulle \u00e5bne moderlivet og lade barnet komme sikkert ud. S\u00e5danne tekster er dokumenteret helt frem til senbabylonisk tid og understreger kontinuiteten i hendes tilbedelse.<\/p>\n<p>I det nyassyriske rige aftog Ninhursags betydning, hvilket hang sammen med den st\u00e6rkere betoning af de mandlige rigsguder Ashur og Ninurta. Hun forblev dog til stede i helbredelsesteksterne, og hendes navnevarianter dukker op i indskrifter helt frem til senak\u00e6menidisk tid.<\/p>\n<p>Sen kontinuitet viser <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Summen af de religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gudeskikkelse eller helgen skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> ogs\u00e5 i Dilmun, nutidens Bahrain. Ark\u00e6ologiske udgravninger har d\u00e9r afd\u00e6kket omfattende tempelanl\u00e6g, hvor Ninhursag blev tilbedt i forbindelse med Enki. Denne forbindelse forklares af <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">myten<\/span> \u00abEnki og Ninhursag\u00bb, som beskriver Dilmun som et paradisisk urlandskab.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0c594aa e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"0c594aa\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-31d96a2 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"31d96a2\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Vigtige myter<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-70981c3 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"70981c3\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>\u00abEnki og Ninhursag\u00bb er den centrale <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens ordning.\" tabindex=\"0\">myte<\/span> og en af de \u00e6ldste dokumenterede skabelsestekster. Den begynder med en beskrivelse af Dilmun som ren, uplettet af d\u00f8d og sygdom.<\/p><p>Enki f\u00f8rer ferskvand til \u00f8en og g\u00f8r den frugtbar. I en r\u00e6kke krydsende generationsf\u00f8lger skaber han sammen med Ninhursag og hendes efterkommere en r\u00e6kke d\u00f8tre, hvilket bringer gudinden i konflikt med ham.<\/p><p>Enki \u00e6der derefter otte planter, som Ninhursag har dyrket i sin have, og bliver som f\u00f8lge heraf forbandet af hende og plaget af otte sygdomme i forskellige kropsdele. Til sidst forsoner hun sig med Enki og f\u00f8der en heleguddom for hver sygdom. Fort\u00e6llingen er et teologisk eksempel p\u00e5 forholdet mellem skabelse, skyld og heling.<\/p>\n<p>En anden vigtig tekst er \u00abEnki og Ninmah\u00bb, hvor de to guder i en slags skabelseskonkurrence former mennesket af ler.<\/p><p>Ninmah former f\u00f8rst handicappede mennesker, for hvem Enki finder pladser i den samfundsm\u00e6ssige ordning, derefter former Enki syv monstr\u00f8se v\u00e6sener, som ingen kan indpasse. Fort\u00e6llingen indeholder en dyb etisk reflektion over skaberens ansvar og ordningens gr\u00e6nser.<\/p>\n<p>En tredje fort\u00e6lling findes i \u00ab<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens ordning.\" tabindex=\"0\">myten<\/span> om Lugalbanda og Anzu-fuglen\u00bb, hvor Ninhursag st\u00f8tter helten Lugalbanda og hj\u00e6lper ham med hans opgave. Gudinden fremst\u00e5r her som en beskyttende, r\u00e5dgivende magt, en funktion hun indtager i mange mesopotamiske heltefort\u00e6llinger.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-292129e e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"292129e\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d784928 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"d784928\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Relationer i panteonet<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8cdacde elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"8cdacde\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ninhursag er en af de fire h\u00f8jeste sumeriske guddomme, ved siden af Anu, Enlil og Enki. I skabelsestekster fremst\u00e5r hun som en selvst\u00e6ndig magt, der sammen med Enki former mennesker og dyr. Med Enki deler hun omsorgen for frugtbarhed og heling, med Enlil omsorgen for ordning og ret, med Anu suver\u00e6niteten over urtiden.<\/p>\n<p>Hendes d\u00f8tre, f\u00f8dt i <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens ordning.\" tabindex=\"0\">myten<\/span> \u00abEnki og Ninhursag\u00bb, h\u00f8rer delvist til vigtige kultgudinder i andre bystater. En af dem er Ninkurra, gudinden for stenhuggerkunst, en anden er Ninimma, den skriftkyndige. Denne genealogi forbinder Ninhursag med de mest forskellige h\u00e5ndv\u00e6rks- og kulturkulter i Mesopotamien.<\/p>\n<p>Med Bau og Gula forbinder hun helingsfunktioner, med Inanna et konkurrenceforhold, fordi Inanna i den gammelsumeriske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og om en religions tro.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span> i stigende grad overtog gudindernes forrangsstilling. I den hellenistisk-romerske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Sammensmeltning af forestillinger eller guddomme fra forskellige religi\u00f8se traditioner.\" tabindex=\"0\">synkretisme<\/span> kommer hun ikke direkte i kontakt med gr\u00e6ske gudinder, fordi hendes tilbedelse allerede var klinget af.<\/p>\n<p><span data-nosnippet>Med Damgalnuna, Enkis gemalinde, delte Ninhursag i det sydlige Sumer nogle funktioner, hvilket har f\u00f8rt til den sj\u00e6ldne, men dokumenterede identifikation Damgalnuna-Ninhursag i eridu-tekster. Wilfred G. Lambert har i en afhandling fra 1992 tolket denne sammensmeltning som bel\u00e6g for den regionale pluralitet i sumeriske gudenavne.<\/span><\/p>\n<p>I det akkadiske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Helheden af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">pantheon<\/span> fremst\u00e5r Ninhursag som Mami eller Mama, menneskenes skaberske i Atrahasis-epos. Hun blander efter Enkis anvisning ler og blodet fra den slagtede gud We-ila til syv menneskepar. Denne skabelsesscene er verdenslitteraturens tidligste lerskabelsesfort\u00e6lling og har haft talrige efterf\u00f8lgere i semitiske religioner.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-acebfa4 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"acebfa4\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b94b971 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"b94b971\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Reception og virkning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bfab884 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"bfab884\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Med afslutningen af den mesopotamiske h\u00f8jkultur svandt <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Samlingen af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gudom eller hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> omkring Ninhursag ind, men helbredelsesteksterne med hendes navn blev stadig kopieret og overleveret i den senbabylonske og ak\u00e6menidiske periode.<\/p><p>I det 19. \u00e5rhundrede blev gudinden rekonstrueret gennem genopdagelsen af sumeriske tekster, is\u00e6r gennem arbejdet af Samuel Noah Kramer, som var medskaber af sumerologien som videnskabelig disciplin.<\/p>\n<p>I den moderne religionshistorie er Ninhursag et af de mest citerede eksempler p\u00e5 en gammelorientalsk modergudinde, som er blevet diskuteret som historisk rod til senere middelhavsgudinder som Demeter, Kybele eller Isis. Denne tese m\u00f8des i dag med stor tilbageholdenhed, fordi en direkte genealogisk linje ikke kan dokumenteres. Den typologiske lighed forbliver dog et vigtigt religionshistorisk tema.<\/p>\n<p>I den feministiske reception i det 20. og 21. \u00e5rhundrede er Ninhursag blevet opfattet som eksempel p\u00e5 en magtfuld, selvst\u00e6ndigt handlende kvindelig <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et v\u00e6sen, der tilbedes som gudommeligt inden for en religion.\" tabindex=\"0\">gudom<\/span> fra de tidlige h\u00f8jkulturer.<\/p><p>I studier om modergudekultens historie n\u00e6vnes hun sammen med Ninlil, Inanna og Tiamat. I den popul\u00e6re <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Samlebegreb for l\u00e6rdomme, der h\u00e6vder en skjult viden, kun tilg\u00e6ngelig for indviede.\" tabindex=\"0\">esoterik<\/span> optr\u00e6der hun under navnet \u00abSumerisk jordmoder\u00bb, hvor den videnskabelige pr\u00e6cision ofte mangler i s\u00e5danne tilpasninger.<\/p>\n<p>I den moderne bibelforskning har forbindelsen mellem Eva og ribbenet f\u00e5et megen opm\u00e6rksomhed. Kramers hypotese om, at Ninhursags f\u00f8dsel fra Enkis ribben er et motivisk forbillede for Eva, er blevet diskuteret af teologer som Claus Westermann i hans Genesis-kommentar og videreudviklet af John Day.<\/p><p>Den n\u00f8jagtige form for overf\u00f8rslen forbliver uklar, men eksistensen af mesopotamiske forl\u00e6g for bibelske motiver er i dag konsensus.<\/p>\n<p><span data-nosnippet>En anden virkningslinje g\u00e5r over den hellenistiske Magna Mater. Allerede Berossos berettede, at aegineterne identificerede den mesopotamiske Mami med Rhea. Walter Burkert har i \u00abBabylon, Memphis, Persepolis\u00bb (2003) forfulgt sporene af denne overf\u00f8rsel og postuleret en indirekte indflydelse p\u00e5 Kybele-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Samlingen af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gudom eller hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> i Frygien.<\/span><\/p><p>De pr\u00e6cise formidlingsled er ikke fuldt klarlagt, men forskningen antager en motivisk kontinuitet fra Ninhursag over Mami til Magna Mater.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bd20727 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"bd20727\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-161d541 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"161d541\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Religionsvidenskabelig indordning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f2e68d6 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"f2e68d6\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Thorkild Jacobsen har i \u00abThe Treasures of Darkness\u00bb tolket Ninhursag som eksempel p\u00e5 en ktonisk gudinde, hvis virke relaterer sig til f\u00f8dsel, jord og sten. Han ser i hendes <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Samlingen af overleverede gudefort\u00e6llinger fra en kultur.\" tabindex=\"0\">mytologi<\/span> en arkaisk lagmodel, hvor jorden ikke kun opleves som geografisk realitet, men som en personificeret magt.<\/p>\n<p>Jean Bott\u00e9ro fremh\u00e6ver gudindens teologiske selvst\u00e6ndighed og hendes funktion som udligningsmagt over for de mandlige skabergudomme. Walther Sallaberger har i sin unders\u00f8gelse af Ur-III-kalenderen omfattende rekonstrueret <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Samlingen af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gudom eller hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> omkring Ninhursag og p\u00e5vist, at gudinden spillede en central rolle ved vigtige statsfester.<\/p>\n<p>Stefan Maul og Andrew George har udgivet helbredelsesteksterne med hendes navn. Disse tekster viser, at Ninhursag var en af de f\u00e5 mesopotamiske gudomme, hvis hj\u00e6lp kunne s\u00f8ges i ekstremt forskellige livssituationer: ved f\u00f8dsel, ved sygdom, ved s\u00e5ning og ved tempelbyggeri.<\/p><p>Stephanie Dalley og Wilfred Lambert placerer hende i den litter\u00e6re tradition, hvor hun optr\u00e6der som Enkis uundv\u00e6rlige partner i flere skabelsesfort\u00e6llinger.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-27822d0 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"27822d0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f13d646 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"f13d646\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kesh-hymnen og tempelteologi<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cf9684e elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"cf9684e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Kesh-tempelhymnen er en af de \u00e6ldste bevarede sumeriske tekster og betragtes samtidig som en af de f\u00f8rste religi\u00f8se tekster i verdenslitteraturen. Fragmenter, der g\u00e5r tilbage til tiden for Urs tredje dynasti (21. \u00e5rhundrede f.Kr.), er overleveret via senere skriverbiblioteker i Nippur, Sippar og Ur.<\/p><p>Teksten hylder <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der anvendes til tilbedelse af en eller flere gudommer.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> i byen Kesh og dets gudinde Ninhursag i 134 linjer fordelt p\u00e5 otte strofer, der hver ender med formlen \u00abHvem har set det, hvem har set det?\u00bb<\/p><p>Denne gentagelse giver hymnen en n\u00e6sten meditativ struktur. Teksten tilskrives traditionelt den pr\u00e6stelige digter Enheduanna, datter af Sargon af Akkad, men de \u00e6ldste fragmenter er endnu \u00e6ldre og stammer sandsynligvis fra en flere hundrede \u00e5r lang mundtlig tradition.<\/p>\n<p>Indholdsm\u00e6ssigt fremh\u00e6ver hymnen Ninhursags funktion som f\u00f8dselshj\u00e6lper for guderne og kongerne. Hun er \u00abstenenes moder\u00bb og \u00ablivs\u00e5rens vogter\u00bb, som det hedder i linje 12 til 17.<\/p><p>Denne dobbelte relation til geologi og biologi er et konstituerende kendetegn ved Ninhursag-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologien<\/span> og adskiller hende fra andre modergudinder i Mesopotamien. Kesh-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der anvendes til tilbedelse af en eller flere gudommer.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> selv var i lang tid ikke lokaliseret i den ark\u00e6ologiske forskning; det er f\u00f8rst siden de tyske udgravninger i Tell al-Wilayah, at en identifikation med det d\u00e9r fundne tempelbyggeri er plausibel.<\/p>\n<p>Robert D. Biggs og Jane M. Cohen har udgivet en omfattende udgave med overs\u00e6ttelse og kommentar. De p\u00e5viser, at hymnen har stilistisk sl\u00e6gtskab med Enheduannas 42 tempelhymner, der er kendt under samlingstitlen \u00abSumerian Temple Hymns\u00bb.<\/p><p>Sektion 7 i denne samling er tilegnet Ninhursags <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der anvendes til tilbedelse af en eller flere gudommer.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> i Adab og kalder hende \u00aballe b\u00f8rns moder\u00bb, hvilket dokumenterer kultens udbredelse i Mesopotamien.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-14fb2a6 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"14fb2a6\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a16307d elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"a16307d\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Dilmun-episoden og Enki<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-14ad7c8 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"14ad7c8\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span data-nosnippet>Den lange sumeriske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">myte<\/span> \u00abEnki og Ninhursag\u00bb er en af de rigeste kilder til <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og om en religions tro.\" tabindex=\"0\">teologien<\/span> om de to guder. Teksten, udgivet af Pascal Attinger 1984 i \u00abL Hymne \u00e0 Nungal\u00bb, fort\u00e6ller om det paradisiske land Dilmun, som sandsynligvis er den nuv\u00e6rende \u00f8 Bahrain.<\/span><\/p><p>I Dilmun findes ingen sygdom, ingen alderdom og ingen d\u00f8d. Enki, guden for ferskvand, f\u00f8ler sig draget mod jordgudinden Ninhursag. Af deres forening opst\u00e5r en datter, Ninnisig, og af hendes videre forbindelser med Enki f\u00f8des i alt tre generationer af d\u00f8tre. Til sidst \u00e6der Enki otte planter, som spirer fra Ninhursags s\u00e6d, og bliver d\u00f8deligt syg.<\/p>\n<p>Ninhursag helbreder Enki ved at f\u00f8de otte helbredende gudinder fra Enkis sygdomsangrebne kropsdele. Hver af disse gudinder er forbundet med en bestemt kropsdel, hvilket udg\u00f8r en tidlig form for medicinsk korrespondance mellem guder og organer. En af disse helbredergudinder er Ninti, hvis navn betyder \u00abribbenets frue\u00bb eller \u00ablivets frue\u00bb.<\/p><p><span data-nosnippet>Denne episode er af Samuel Noah Kramer i \u00abHistory Begins at Sumer\u00bb (1956) tolket som en mulig forl\u00e6g for den bibelske Eva-fort\u00e6lling, fordi ordspillet \u00abribben \/ liv\u00bb ogs\u00e5 genfindes p\u00e5 hebraisk. Denne forbindelse er i dag omdiskuteret, men accepteret som et motivisk ekko.<\/span><\/p>\n<p>Dilmun-episoden er ogs\u00e5 religionshistorisk betydningsfuld, fordi den behandler tanken om et paradisisk oprindeligt land, hvor sygdom og d\u00f8d ikke findes. Denne forestilling har efterladt spor uden for Mesopotamien i zoroastriske og bibelske paradistraditioner, som Thorkild Jacobsen redeg\u00f8r for i \u00abThe Treasures of Darkness\u00bb og Jean Bott\u00e9ro i \u00abLa plus vieille religion\u00bb.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c22d47b e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"c22d47b\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8ef26a8 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"8ef26a8\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">F\u00f8dsel, helbredelse og kongelig teologi<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-06d52b9 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"06d52b9\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ninhursag blev tilbedt som gudinden for f\u00f8dsel og helbredelse. Flere mesopotamiske konger kaldte sig \u00abNinhursags s\u00f8n\u00bb, blandt dem Eannatum af Lagash og Mesannepada af Ur. Gribbestelen af Eannatum, dateret til ca. 2450 f.Kr., viser kongen i en sammensat scene, hvor Ninhursag ammer ham ved sit bryst.<\/p><p>Denne billedformel for den guddommelige adoption er forblevet konstant over to \u00e5rtusinder og forekommer stadig p\u00e5 nyassyriske relieffer.<\/p>\n<p>I l\u00e6gekunsten spiller Ninhursag som Belet-ili, \u00abgudernes frue\u00bb, en central rolle. Den mesopotamiske besv\u00e6rgelsessamling p\u00e5 tavlen BAM 234 indeholder b\u00f8nner til Ninhursag ved sv\u00e6re f\u00f8dselskomplikationer.<\/p><p>Ogs\u00e5 i de diagnostiske h\u00e5ndb\u00f8ger, som blev samlet under Esagil-kin-apli i det 11. \u00e5rhundrede f.Kr., optr\u00e6der hun som den ansvarlige gudinde for feber- og s\u00e5rsygdomme. Stefan Maul har i sine studier om Mesopotamiens l\u00e6gekunst udf\u00f8rligt dokumenteret Ninhursags funktion som anl\u00f8bssted ved f\u00f8dselsproblemer.<\/p>\n<p>Den mesopotamiske kongeteologi forbandt en herskers legitime f\u00f8dsel n\u00e6rt med Ninhursag. Naram-Sins byggeinskriptioner fra Akkad kalder ham \u00abden, som Ninhursag gav bryst\u00bb. En statue af Naram-Sin viser ham med en krone af tyrehorn, som i tidens billedsprog udtrykker kongens guddommelige status.<\/p><p>Denne guddommelighedsp\u00e5stand var yngre end den simple s\u00f8n-relation til gudinden, men havde det samme teologiske fundament. Tabuiseringen af den menneskelig-guddommelige forbindelse opst\u00e5r f\u00f8rst i den gammelbabylonske periode, da Hammurabi kun betegner sig som indsat af Anu og Enlil, ikke l\u00e6ngere som deres s\u00f8n.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6d6fb32 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"6d6fb32\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-30ce78a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"30ce78a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kilder og videre l\u00e6sning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-beb342f elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"beb342f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<footer class=\"iwg-literatur\"><p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoke i den gr\u00e6ske og romerske kultur, ca. 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">Antikken<\/span> kilder: \u00abEnki og Ninhursag\u00bb, \u00abEnki og Ninmah\u00bb, besv\u00e6rgelsestekster og f\u00f8dselshj\u00e6lpstekster fra Nippur og Sippar, Gudea-statueinskriptioner, hymner til Aruru og Ninmah, inskriptioner fra Tell el-Obeid.<\/p>\n<ul><li><span data-nosnippet>Jean Bott\u00e9ro, \u00abLa religion babylonienne\u00bb, Paris 1952.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Samuel Noah Kramer, \u00abThe Sumerians\u00bb, Chicago 1963.<\/span><\/li><\/ul>\n<p class=\"iwg-bib-more\"><span data-nosnippet>Flere standardv\u00e6rker i <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/litteratur\/\">litteraturlisten<\/a>.<\/span><\/p><\/footer>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":3,"featured_media":3252,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_yoast_wpseo_focuskw":"Ninhursag","_yoast_wpseo_title":"Ninhursag \u2013 sumerisk modergudinde | iWell Guard","_yoast_wpseo_metadesc":"Ninhursag er den sumeriske modergudinde, skaber af mennesker sammen med Enki, herskerinde over bjergene. Myterne om Enki og Ninhursag, fort\u00e6llingen om Dilmun og kulten.","_yoast_wpseo_meta-robots-noindex":"","_yoast_wpseo_canonical":"","_angie_page":false,"gefaehrdungsstufe":"","wesen_kultur":"","wesen_klasse":"","footnotes":""},"categories":[],"class_list":["post-138405","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v27.7 (Yoast SEO v28.3) - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-premium-wordpress\/ -->\n<title>Ninhursag \u2013 sumerisk modergudinde | iWell Guard<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Ninhursag er den sumeriske modergudinde, skaber af mennesker sammen med Enki, herskerinde over bjergene. Myterne om Enki og Ninhursag, fort\u00e6llingen om Dilmun og kulten.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Ninhursag\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Ninhursag er den sumeriske modergudinde, skaber af mennesker sammen med Enki, herskerinde over bjergene. Myterne om Enki og Ninhursag, fort\u00e6llingen om Dilmun og kulten.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"iWell Guard\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-03T07:59:53+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag.webp\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1024\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1536\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/webp\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ninhursag\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ninhursag\\\/\",\"name\":\"Ninhursag \u2013 sumerisk modergudinde | iWell Guard\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ninhursag\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ninhursag\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_ninhursag.webp\",\"datePublished\":\"2026-09-03T07:09:50+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-03T07:59:53+00:00\",\"description\":\"Ninhursag er den sumeriske modergudinde, skaber af mennesker sammen med Enki, herskerinde over bjergene. Myterne om Enki og Ninhursag, fort\u00e6llingen om Dilmun og kulten.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ninhursag\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ninhursag\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ninhursag\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_ninhursag.webp\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_mesopotamien_ninhursag.webp\",\"width\":1024,\"height\":1536,\"caption\":\"Guder fra den mesopotamiske tradition.\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ninhursag\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Start\",\"item\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?page_id=137908\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Ninhursag\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"iWell Guard\",\"description\":\"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Ittermann electronic GmbH\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"width\":1182,\"height\":237,\"caption\":\"Ittermann electronic GmbH\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/pantip.com\\\/profile\\\/9367242\",\"https:\\\/\\\/micro.blog\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.diggerslist.com\\\/iwellguard\\\/about\",\"https:\\\/\\\/skitterphoto.com\\\/photographers\\\/2870314\\\/iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/iwellguard.wordpress.com\\\/2026\\\/06\\\/06\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/hub.docker.com\\\/u\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.pinterest.com\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/bit.ly\\\/m\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/entre-vos-mains.alsace.eu\\\/profiles\\\/iwellguard\\\/activity\",\"https:\\\/\\\/gravatar.com\\\/reallybeded8fd34\",\"https:\\\/\\\/naijamatta.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.goodreads.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/profile.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/experiment.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/wakelet.com\\\/@iWellGuard82270\",\"https:\\\/\\\/www.chordie.com\\\/forum\\\/profile.php?id=2555664\",\"https:\\\/\\\/www.instapaper.com\\\/p\\\/17757966\",\"https:\\\/\\\/www.mapleprimes.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/businesslistingplus.com\\\/profile\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/telegra.ph\\\/iWell-Guard-06-06\",\"https:\\\/\\\/pbase.com\\\/iwellguard\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/b.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/20260607#bookmark-4788405196491818882\",\"https:\\\/\\\/fliphtml5.com\\\/home\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/anyflip.com\\\/homepage\\\/cmiwl#About\",\"https:\\\/\\\/transfur.com\\\/Users\\\/iwellguard\",\"http:\\\/\\\/delphi.larsbo.org\\\/user\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/jobs.lajobsportal.org\\\/profiles\\\/8380803-iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/md.chaosdorf.de\\\/s\\\/jfbe5SBdJD\",\"https:\\\/\\\/www.lingvolive.com\\\/en-us\\\/profile\\\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\\\/translations\",\"https:\\\/\\\/www.fitday.com\\\/fitness\\\/forums\\\/members\\\/iwellguard.html\",\"https:\\\/\\\/www.mymeetbook.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/pxhere.com\\\/en\\\/photographer-me\\\/5040798\",\"https:\\\/\\\/disqus.com\\\/by\\\/iwellguard\\\/about\\\/\",\"https:\\\/\\\/pastelink.net\\\/hjwciqwq\",\"https:\\\/\\\/pubhtml5.com\\\/homepage\\\/scjhn\\\/\",\"https:\\\/\\\/www.bitchute.com\\\/channel\\\/2O2eOKzNqujT\",\"https:\\\/\\\/audiomack.com\\\/iwellguard\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Ninhursag \u2013 sumerisk modergudinde | iWell Guard","description":"Ninhursag er den sumeriske modergudinde, skaber af mennesker sammen med Enki, herskerinde over bjergene. Myterne om Enki og Ninhursag, fort\u00e6llingen om Dilmun og kulten.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Ninhursag","og_description":"Ninhursag er den sumeriske modergudinde, skaber af mennesker sammen med Enki, herskerinde over bjergene. Myterne om Enki og Ninhursag, fort\u00e6llingen om Dilmun og kulten.","og_url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/","og_site_name":"iWell Guard","article_modified_time":"2026-09-03T07:59:53+00:00","og_image":[{"width":1024,"height":1536,"url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag.webp","type":"image\/webp"}],"twitter_card":"summary_large_image","schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/","name":"Ninhursag \u2013 sumerisk modergudinde | iWell Guard","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag.webp","datePublished":"2026-09-03T07:09:50+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:59:53+00:00","description":"Ninhursag er den sumeriske modergudinde, skaber af mennesker sammen med Enki, herskerinde over bjergene. Myterne om Enki og Ninhursag, fort\u00e6llingen om Dilmun og kulten.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/#primaryimage","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag.webp","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_mesopotamien_ninhursag.webp","width":1024,"height":1536,"caption":"Guder fra den mesopotamiske tradition."},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ninhursag\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Start","item":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137908"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Ninhursag"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","name":"iWell Guard","description":"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen","publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","width":1182,"height":237,"caption":"Ittermann electronic GmbH"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/pantip.com\/profile\/9367242","https:\/\/micro.blog\/iwellguard","https:\/\/www.diggerslist.com\/iwellguard\/about","https:\/\/skitterphoto.com\/photographers\/2870314\/iwell-guard","https:\/\/iwellguard.wordpress.com\/2026\/06\/06\/iwell-guard\/","https:\/\/hub.docker.com\/u\/iwellguard","https:\/\/www.pinterest.com\/iwellguard\/","https:\/\/bit.ly\/m\/iwellguard","https:\/\/entre-vos-mains.alsace.eu\/profiles\/iwellguard\/activity","https:\/\/gravatar.com\/reallybeded8fd34","https:\/\/naijamatta.com\/iwellguard","https:\/\/www.goodreads.com\/iwellguard","https:\/\/profile.hatena.ne.jp\/iwellguard\/","https:\/\/experiment.com\/users\/iwellguard","https:\/\/wakelet.com\/@iWellGuard82270","https:\/\/www.chordie.com\/forum\/profile.php?id=2555664","https:\/\/www.instapaper.com\/p\/17757966","https:\/\/www.mapleprimes.com\/users\/iwellguard","https:\/\/businesslistingplus.com\/profile\/iwell-guard\/","https:\/\/telegra.ph\/iWell-Guard-06-06","https:\/\/pbase.com\/iwellguard\/iwellguard","https:\/\/b.hatena.ne.jp\/iwellguard\/20260607#bookmark-4788405196491818882","https:\/\/fliphtml5.com\/home\/iwellguard","https:\/\/anyflip.com\/homepage\/cmiwl#About","https:\/\/transfur.com\/Users\/iwellguard","http:\/\/delphi.larsbo.org\/user\/iwellguard","https:\/\/jobs.lajobsportal.org\/profiles\/8380803-iwell-guard","https:\/\/md.chaosdorf.de\/s\/jfbe5SBdJD","https:\/\/www.lingvolive.com\/en-us\/profile\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\/translations","https:\/\/www.fitday.com\/fitness\/forums\/members\/iwellguard.html","https:\/\/www.mymeetbook.com\/iwellguard","https:\/\/pxhere.com\/en\/photographer-me\/5040798","https:\/\/disqus.com\/by\/iwellguard\/about\/","https:\/\/pastelink.net\/hjwciqwq","https:\/\/pubhtml5.com\/homepage\/scjhn\/","https:\/\/www.bitchute.com\/channel\/2O2eOKzNqujT","https:\/\/audiomack.com\/iwellguard"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138405","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=138405"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138405\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3252"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=138405"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=138405"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}