{"id":138382,"date":"2026-09-03T07:09:31","date_gmt":"2026-09-03T07:09:31","guid":{"rendered":"https:\/\/iwell-guard.com\/?page_id=138382"},"modified":"2026-09-03T07:59:11","modified_gmt":"2026-09-03T07:59:11","slug":"atum","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/","title":{"rendered":"Atum"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"138382\" class=\"elementor elementor-138382 elementor-2994 elementor-bc-flex-widget\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b9c39ef e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"b9c39ef\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-46b50b3 e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"46b50b3\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ec779fe e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"ec779fe\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1bf506e elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"1bf506e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Atum, egyptisk skabergud fra Heliopolis<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9f70063 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"9f70063\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Atum er en egyptisk skabergud, hvis <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gudom eller hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kult<\/span> havde hjemsted i Heliopolis, og han indtager den f\u00f8rste plads i den lokale Enneade. Atum betragtes i det oldegyptiske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">panteon<\/span> som skabergud fra Heliopolis, der opstod fra urvandet Nun og af sig selv frembragte de f\u00f8rste to guder, Shu og Tefnut.<\/p><p>Hans navn overs\u00e6ttes normalt med \u00abden fuldendte\u00bb, \u00abden fuldst\u00e6ndige\u00bb eller \u00abden alblevne\u00bb; samtidig kan det ogs\u00e5 betyde \u00abden ikkeeksisterende\u00bb, da verbet \u00abtem\u00bb kan udtrykke b\u00e5de fuldendelse og negation.<\/p><p>Denne semantiske ambivalens afspejler Atums teologiske position: Han er det, der var f\u00f8r skabelsen, og det, der vil v\u00e6re efter skabelsen, begyndelsen og enden p\u00e5 den kosmiske cyklus.<\/p><p>Mens Amon-Re i Mellemriget og Det Nye Rige overtager den teologiske hovedposition, bevarer Atum sin kosmogoniske funktion og sin s\u00e6regne profil som skaber gennem selvbefrugtning eller selvudtalelse, et af de \u00e6ldste og mest nuancerede begreber i religionshistorien.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e442eee e-con-full e-flex e-con e-parent\" data-id=\"e442eee\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3a6f0a9 elementor-widget elementor-widget-html\" data-id=\"3a6f0a9\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"iwg-pill-row\"><span class=\"iwg-klasse-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Gud\/gudinde: Personificeret h\u00f8jeste magt i en kulturs panteon, med klare ansvarsomr\u00e5der \u2014 naturkr\u00e6fter, sk\u00e6bne, krig, frugtbarhed. Tilbedt gennem kulter, offergaver og tempelinstitutioner.\">Gud<\/span><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/aegypten\/\" class=\"iwg-kultur-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Mytologi fra det antikke Nildal, ca. 3000 f.Kr. til 30 f.Kr.\">Egypten<\/a><\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8373406 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"8373406\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-92ddae4 elementor-toc--minimized-on-tablet elementor-widget elementor-widget-table-of-contents\" data-id=\"92ddae4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;exclude_headings_by_selector&quot;:[],&quot;no_headings_message&quot;:&quot;Der blev ikke fundet nogen overskrifter p\\u00e5 denne side.&quot;,&quot;headings_by_tags&quot;:[&quot;h2&quot;,&quot;h3&quot;],&quot;marker_view&quot;:&quot;bullets&quot;,&quot;icon&quot;:{&quot;value&quot;:&quot;fas fa-circle&quot;,&quot;library&quot;:&quot;fa-solid&quot;,&quot;rendered_tag&quot;:&quot;&lt;svg class=\\&quot;e-font-icon-svg e-fas-circle\\&quot; viewBox=\\&quot;0 0 512 512\\&quot; xmlns=\\&quot;http:\\\/\\\/www.w3.org\\\/2000\\\/svg\\&quot;&gt;&lt;path d=\\&quot;M256 8C119 8 8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248S393 8 256 8z\\&quot;&gt;&lt;\\\/path&gt;&lt;\\\/svg&gt;&quot;},&quot;minimize_box&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;minimized_on&quot;:&quot;tablet&quot;,&quot;hierarchical_view&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;min_height&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_tablet&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_mobile&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]}}\" data-widget_type=\"table-of-contents.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__header\">\n\t\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-toc__header-title\">\n\t\t\t\tIndholdsfortegnelse\t\t\t<\/h2>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--expand\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__92ddae4\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Open table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-down\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M207.029 381.476L12.686 187.132c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941l22.667-22.667c9.357-9.357 24.522-9.375 33.901-.04L224 284.505l154.745-154.021c9.379-9.335 24.544-9.317 33.901.04l22.667 22.667c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941L240.971 381.476c-9.373 9.372-24.569 9.372-33.942 0z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--collapse\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__92ddae4\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Close table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-up\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M240.971 130.524l194.343 194.343c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941l-22.667 22.667c-9.357 9.357-24.522 9.375-33.901.04L224 227.495 69.255 381.516c-9.379 9.335-24.544 9.317-33.901-.04l-22.667-22.667c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941L207.03 130.525c9.372-9.373 24.568-9.373 33.941-.001z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div id=\"elementor-toc__92ddae4\" class=\"elementor-toc__body\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-toc__spinner-container\">\n\t\t\t\t<svg class=\"elementor-toc__spinner eicon-animation-spin e-font-icon-svg e-eicon-loading\" aria-hidden=\"true\" viewBox=\"0 0 1000 1000\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M500 975V858C696 858 858 696 858 500S696 142 500 142 142 304 142 500H25C25 237 238 25 500 25S975 237 975 500 763 975 500 975Z\"><\/path><\/svg>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-33831b3 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"33831b3\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e9fb63f iwg-hero-image elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"e9fb63f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum-683x1024.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-140078\" alt=\"Atum - guder fra den egyptiske tradition, historisk-illustrativ\" srcset=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum-683x1024.webp 683w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum-200x300.webp 200w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum-768x1152.webp 768w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum.webp 1024w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-883c3bc e-con-boxed e-flex e-con e-parent\" data-id=\"883c3bc\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a66878f e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"a66878f\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8a036d9 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"8a036d9\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Myte og stamtavle<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-95f1797 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"95f1797\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Den heliopolitiske kosmogoni placerer Atum ved begyndelsen af gudeniheden (Enneaden). Fra urvandet Nun, som eksisterede forud for tid og form, stiger Atum op p\u00e5 urh\u00f8jen (Tatenen), det f\u00f8rste faste punkt i kaos.<\/p><p>P\u00e5 denne h\u00f8j udf\u00f8rer Atum skabelsen: I Pyramideteksterne (udsagn 527) skaber han Shu og Tefnut med sin s\u00e6d, som han enten udsender med h\u00e5nden eller modtager i skikkelse af sin egen h\u00e5nd-gudinde \u00abHethemut\u00bb.<\/p><p>I en anden variant (Pyramideteksterne, udsagn 600) skaber Atum de f\u00f8rste guder ved at spytte: Han nysede Shu (luft) ud og spyttede Tefnut (fugtighed) ud. Begge versioner eksisterer side om side, uden at den egyptiske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span> fors\u00f8gte at harmonisere dem.<\/p>\n<p>Fra Shu og Tefnut opst\u00e5r Geb (jord) og Nut (himmel), og fra deres forbindelse fremg\u00e5r Osiris, Isis, Seth, Nephthys og i nogle lister ogs\u00e5 Horus den \u00c6ldre. Dermed er Atum den genealogiske stamfader til n\u00e6sten alle vigtige egyptiske guder.<\/p><p>Enneaden fra Heliopolis (gruppen af ni guder) samler Atum, Shu, Tefnut, Geb, Nut, Osiris, Isis, Seth og Nephthys; den udg\u00f8r det teologiske grundlag for den heliopolitiske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span>.<\/p><p>Gudernes r\u00e6kkef\u00f8lge skal ikke kun l\u00e6ses genealogisk, men ogs\u00e5 kosmisk: Den udfolder skabelsen fra Atums rene selvhed over de element\u00e6re naturkr\u00e6fter til de gudefigurer, der former den menneskelige verden.<\/p>\n<p>Bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig er Atums selvtilstr\u00e6kkelighed i den \u00e6ldste tradition. I mods\u00e6tning til andre skabergudder har Atum ikke brug for en partner eller forudgivet materie; han skaber verden ud af sig selv.<\/p><p>Denne forestilling udbygges filosofisk i den senere <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span>: Atum-hymnerne fra Det Nye Rige betegner ham som den, der \u00abhar gjort sig selv\u00bb, som er \u00abopst\u00e5et af sig selv\u00bb (kheper-djesef). Denne l\u00e6sning pr\u00e6ger de teologiske spekulationer i den senere periode og p\u00e5virker ogs\u00e5 kristent-gnostiske forestillinger om selv-skaberen.<\/p>\n<p>I den forenede gudeform Atum-Re fremst\u00e5r Atum som en aspekt af solguden, is\u00e6r som den nedg\u00e5ende aftensol (i mods\u00e6tning til Khepri som den opg\u00e5ende og Re som middagssolen).<\/p><p>Denne tredeling af solcyklussen, som behandles udf\u00f8rligt i Det Nye Riges sollitanier, g\u00f8r Atum til guden for slutningen af den kosmiske cyklus, der samtidig b\u00e6rer den nye begyndelse i sig. Faraonerne identificerede sig is\u00e6r i d\u00f8den med Atum, fordi han repr\u00e6senterede overgangen fra den jordiske solnedgang til den hinsidige genf\u00f8dsel.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f33afe9 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"f33afe9\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-fd5bf22 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"fd5bf22\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Symboler, ikonografi og attributter<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a29c4e2 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a29c4e2\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Atum afbildes normalt som en mand med dobbeltkronen (pschent), der symboliserer foreningen af \u00d8vre- og Nedre\u00e6gypten. Denne krone er et kongeligt attribut og understreger Atums funktion som urkonge og stamfader til den faraoniske v\u00e6rdighed.<\/p><p>Han kan ogs\u00e5 optr\u00e6de med <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Pillekaste-bassen som gammel\u00e6gyptisk sindbillede for tilblivelse og fornyelse.\" tabindex=\"0\">skarab\u00e6en<\/span> p\u00e5 hovedet, med solskiven eller med atef-kronen. I antropomorf skikkelse er hans ansigt normalt glatkindet og ungdommeligt, hvilket st\u00e5r i kontrast til forestillingen om den \u00abgamle\u00bb Atum, der personificerer aftensolen.<\/p>\n<p>Hans hellige dyr er slangen. I D\u00f8debogen (kapitel 175) erkl\u00e6rer Atum: \u00abJeg vil sende verden tilbage til urvandet, og kun jeg og Osiris vil blive tilbage, som to slanger, der ingen mennesker og ingen guder kender\u00bb.<\/p><p>Denne eskatologiske vision lader slangen fremst\u00e5 som et <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tegn, der repr\u00e6senterer en forestilling eller betydning.\" tabindex=\"0\">symbol<\/span> p\u00e5 den udifferentierede urtilstand. Desuden er ichneumonen (faraorotten) et helligt dyr for Atum, fordi den dr\u00e6ber de slanger, der udg\u00f8r Apophis-lignende trusler.<\/p>\n<p>Atums vigtigste kultsymbol er benben-stenen i Heliopolis, en pyramideformet eller konisk sten, der symboliserede urh\u00f8jen.<\/p><p>Fra benben stammer den senere pyramideform p\u00e5 kongegravene samt obeliskerne; hver pyramidion (pyramidespids) er symbolsk en benben-sten, der repr\u00e6senterer opstigningen til himlen og m\u00f8det med Atum-Re. Heliopolis selv blev i hieroglyfskriften betegnet med benben-tegnet.<\/p>\n<p>Plastiske Atum-billedv\u00e6rker er bevaret fra alle perioder af den \u00e6gyptiske religion. Fra Det Nye Rige stammer en ber\u00f8mt kvartsitstatue af Tutankhamon, hvor den unge konge er afbildet med Atum-kronen; fra sentiden er talrige mindre bronzestatuer af Atum bevaret.<\/p><p>P\u00e5 tempelv\u00e6ggene fra den ramessidiske periode, is\u00e6r i Karnak og Abydos, afbildes Atum regelm\u00e6ssigt i r\u00e6kken af guder, der kroner kongen eller giver ham livstegnet \u00abankh\u00bb. I Deir el-Bahari udstyrede Hatshepsut Atum-Re-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Summen af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gud eller en hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> med imponerende billedprogrammer, der legitimerer hendes eget ophav via Amun-Atum.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f518c57 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"f518c57\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-93f90a1 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"93f90a1\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kult og tilbedelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-386b226 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"386b226\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Heliopolis (egyptisk Iunu, som betyder \u00abs\u00f8jlestaden\u00bb eller \u00abpillerstaden\u00bb) var Atums vigtigste kultcenter. Byen l\u00e5 omkring ti kilometer nord\u00f8st for nutidens Kairo og var siden \u00c6gyptens forening en af landets teologisk vigtigste byer.<\/p><p>Her l\u00e5 det store Atum-Re-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> med benben-stenen, det hellige persea-tr\u00e6 og solbarken, der genfulgte solens daglige fremkomst og forsvinden. Det heliopolitiske pr\u00e6steskab, med overpr\u00e6sten i spidsen (kaldet \u00abDen Store Skuer\u00bb), var det mest l\u00e6rde inden for den \u00e6gyptiske religion; dets teologiske spekulationer havde indflydelse p\u00e5 hele landet.<\/p>\n<p>I Atum-templets daglige ritual foregik om morgenen en \u00abopv\u00e6kkelse\u00bb af gudebilledet gennem r\u00f8gelse, <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Udgydelse af en flydende drikofferet til en gud.\" tabindex=\"0\">libation<\/span> og opl\u00e6sning af hymner. I l\u00f8bet af dagen bragte man de daglige madofre; om aftenen blev gudebilledet lagt til hvile p\u00e5 <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"H\u00f8rende til en fastlagt religi\u00f8s handlingssekvens.\" tabindex=\"0\">rituel<\/span> vis, og helligdommen blev forseglet.<\/p><p>Ved s\u00e6rlige fester, som kongens jubil\u00e6um (sed-festen) og ny\u00e5rsfesten, blev Atum-billedet taget ud af helligdommen og b\u00e5ret gennem tempelg\u00e5rdene i en <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En h\u00f8jtidelig religi\u00f8s procession.\" tabindex=\"0\">procession<\/span>. Disse processioner var offentlige og gav byens befolkning del i den ellers pr\u00e6steforbeholdte <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Summen af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gud eller en hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kult<\/span>.<\/p>\n<p>Den vigtigste Atum-fest var \u00abWepet-Renpet\u00bb, ny\u00e5rsfesten, som markerede begyndelsen p\u00e5 Nilens oversv\u00f8mmelse. Atum fik de f\u00f8rste afgr\u00f8deofre aftenen f\u00f8r det nye \u00e5r, fordi han som skaber ogs\u00e5 var den, der fornyede den \u00e5rlige cyklus.<\/p><p>Inskriptioner i <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> i Karnak og i de ramessidiske gravtempler dokumenterer disse ritualer i detaljer. I \u00ab<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En fastlagt r\u00e6kkef\u00f8lge af symbolske handlinger med religi\u00f8s eller kulturel betydning.\" tabindex=\"0\">ritualet<\/span> om kongen fra Atums h\u00e5nd\u00bb (Papyrus Berlin 3055) gengives den liturgiske sekvens fuldt ud; den tjente farao som model for hans eget daglige tempelritual.<\/p>\n<p>Uden for Heliopolis var Atum-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Summen af religi\u00f8se tilbedelseshandlinger for en gud eller en hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> til stede p\u00e5 mange steder, men n\u00e6sten altid som et aspekt af andre hovedguder. I Theben blev Amun-Atum tilbedt, i Karnak blev hele Enneaden, inklusive Atum, optaget i festkalenderen. I Memphis var Ptah-Atum en vigtig teologisk forbindelse, der kombinerede forestillingen om Ptah-som-tanke med forestillingen om Atum-som-selvforsyning.<\/p><p>Den ber\u00f8mte \u00abmemphitiske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og en religions tro.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span>\u00bb-tekst (p\u00e5 Shabaka-stenen, i dag i London) formulerer den teologiske tanke, at Ptah gennem tanke og ord frembragte alt det, som Atum havde frembragt gennem sit s\u00e6d; en filosofisk h\u00f8jtst\u00e5ende variant af skabelsesteologien.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-049a490 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"049a490\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-57bb878 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"57bb878\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Vigtige helligdomme og templer<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-76f48b4 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"76f48b4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Atum-Re-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guddomme.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> i Heliopolis var et af Egyptens st\u00f8rste sakrale bygningsv\u00e6rker, men n\u00e6sten intet af det er bevaret. Byen blev opgivet i romertiden og i middelalderen brugt som stenbrud til opf\u00f8relsen af det n\u00e6rliggende Kairo; kun enkelte obelisker (Senusret I i Matarija) og rester af tempelmurene har overlevet.<\/p><p>Strabon (XVII, 1, 27\u201330) beskriver sit bes\u00f8g i Heliopolis i det f\u00f8rste \u00e5rhundrede f.Kr. og giver en kort beretning om <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guddomme.\" tabindex=\"0\">templet<\/span>; p\u00e5 dette tidspunkt var <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et sted, der er helliget tilbedelsen af en guddom.\" tabindex=\"0\">helligdommen<\/span> allerede fors\u00f8mt, men stadig synlig.<\/p>\n<p>Vigtige Atum-kapeller findes i Karnak (i g\u00e5rden til Amun-templet), i Hatshepsuts gravtempel i Deir el-Bahari, i Ramses II&#8217;s <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guddomme.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> i Abydos og i Amenhotep III&#8217;s sed-fest-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guddomme.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> i Malkata.<\/p><p>De fleste ramessidiske gravtempler p\u00e5 Thebens vestside (Ramesseum, Medinet Habu, Sety I&#8217;s <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guddomme.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span>) har Atum-kapeller, hvor den afd\u00f8de konge blev forenet med Atum-Re.<\/p>\n<p>I Abu Simbel er Atum blandt de fire hovedguder i det store tempel (Amun-Re, Re-Harakhte, Ptah samt Ramses II selv); Atum optr\u00e6der her som en del af kongens apoteose. I Deir el-Medina, byen for arbejderne p\u00e5 kongegravene, findes sm\u00e5 private helligdomme, hvor Atum-Re sammen med Amun og Ptah modtog p\u00e5kaldelser.<\/p><p>Atum-helligdomme i den libyske \u00f8rken (Bahariya, Kharga, Dakhla) er dokumenteret i senperioden. I Hibis-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der tjener til tilbedelse af en eller flere guddomme.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> i oasen Kharga er Atum fremtr\u00e6dende repr\u00e6senteret som del af de teologiske billedprogrammer.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f4a3fcf e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"f4a3fcf\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bf69d58 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"bf69d58\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Mytologiske fort\u00e6llinger<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8cfda27 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"8cfda27\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Den centrale <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">myte<\/span> om Atum er hans selvskabelse. I Pyramideteksterne (sprog 527 og 600) fort\u00e6lles historien i to varianter. I den f\u00f8rste udl\u00f8ser Atum alene p\u00e5 urh\u00f8jen sit s\u00e6d i sin h\u00e5nd, som personificeres som gudinden Hetheret eller Iusaas; ud af denne s\u00e6dklat opst\u00e5r Shu og Tefnut.<\/p><p>I den anden variant spytter Atum de to guder ud, hvor det egyptiske ordspil mellem \u00abat spytte\u00bb (techech) og Tefnut samt \u00abat nyse\u00bb (ischesch) og Shu bliver h\u00f8rbart; guderne frembringes alts\u00e5 gennem lydmaleri fra verberne. Begge varianter afspejler den egyptiske forestilling om, at skabelsen er en kropslig handling, ikke en abstrakt, \u00e5ndelig proces.<\/p>\n<p>En anden fort\u00e6lling beskriver Atums s\u00f8gen efter sine forsvundne b\u00f8rn Shu og Tefnut. I en mytisk urtid forsvandt de to guder i urvandet Nun; Atum sendte sit \u00f8je (\u00f8je-\u00f8jet eller Wereth-\u00f8jet) ud for at lede efter dem. Mens \u00f8jet var undervejs, skabte Atum sig et nyt \u00f8je.<\/p><p>Da det gamle \u00f8je vendte tilbage med de fundne b\u00f8rn, fandt det det nye \u00f8je p\u00e5 sin plads og blev rasende. Atum blidgjorde \u00f8jet ved at s\u00e6tte det som en ur\u00e6usslange p\u00e5 sin pande; af \u00f8jets t\u00e5rer opstod de f\u00f8rste mennesker.<\/p><p>Denne mytiske fort\u00e6lling, som er overleveret i flere sene tekster, etablerer forbindelsen mellem gude\u00f8jet og ur\u00e6usslangen og forklarer samtidig menneskesl\u00e6gtens oprindelse.<\/p>\n<p>I D\u00f8debogen (sprog 175) findes en eskatologisk vision: Atum bebuder, at den skabte verden efter lange tidsaldre igen vil vende tilbage til urvandet Nun; kun Atum selv og Osiris vil blive tilbage i slangeform.<\/p><p>Denne forestilling om en cyklisk-eskatologisk verdenstilbagevenden til kaos er religionshistorisk betydningsfuld og st\u00e5r i strukturel sl\u00e6gtskab med det hinduistiske pralaya-begreb og med senere apokalyptiske forestillinger.<\/p>\n<p>I den daglige solcyklus indtager Atum rollen som aftensolen. Med hans indtr\u00e6den i underverdenen begynder solbarkens natlige rejse, som gennemkrydser d\u00f8dsriget i tolv timeafsnit.<\/p><p>Denne rejse er udf\u00f8rligt beskrevet i \u00abPortb\u00f8gerne\u00bb og i \u00abAmduat\u00bb (\u00abBogen om det, der er i underverdenen\u00bb). Atum, som en gammel mand med stok og b\u00f8jet ryg, stiger op i barken og f\u00f8res gennem natten til den morgenlige opstandelse som Khepri.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f432fbe e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"f432fbe\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4c63116 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"4c63116\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Relationer i panteonet<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4c52982 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"4c52982\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Atum er genealogisk og teologisk stamfader til det heliopolitiske pantheon. Med Shu og Tefnut har han et far-barn-forhold; i en variant fremst\u00e5r de som hans h\u00e6nder, der opn\u00e5r deres egen eksistens.<\/p><p>Med Re danner han dobbeltformen Atum-Re, hvor aftensolen og dagens sol teologisk forenes. Med Khepri og Re fremkommer solcyklusens tredelte gestalt: Khepri (morgensolen), Re (middagssolen), Atum (aftensolen).<\/p>\n<p>Med Amun i Theben smelter Atum sammen til Amun-Atum, en form der blev teologisk virksom i den ramessidiske periode.<\/p><p>Med Ptah i Memphis findes der i den \u00abmemfitiske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og om en religions tro.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span>\u00bb et filosofisk forhold: Ptah t\u00e6nker og udtaler det, som Atum derefter skabende udf\u00f8rer; denne l\u00e6sning g\u00f8r Atum til den udf\u00f8rende side af en skabelse, der er udt\u00e6nkt af Ptah. Med Khnum i Esna findes en tilsvarende komplementaritet; Khnum former levende v\u00e6sener, Atum bringer dem til eksistens.<\/p>\n<p>Med Osiris har Atum et eskatologisk forhold, som udtrykkes i D\u00f8debogen: Begge fremstilles som de eneste tilbagev\u00e6rende guder ved verdens ende, i slangeform. Denne konstellation g\u00f8r Atum til guden for den kosmiske begyndelse og afslutning, Osiris til guden for underverdenens herred\u00f8mme.<\/p><p>Med kongen (Farao) er der et s\u00e6rligt forhold: Ved sin kroning bliver Farao identificeret med Atum, ved sin d\u00f8d bliver han optaget som Atum-Re i solcyklussen. Denne rituelle identifikation er kernen i den egyptiske kongeteologi.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-aa28b21 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"aa28b21\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5a347e0 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"5a347e0\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Reception<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a562a54 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a562a54\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>I den gr\u00e6sk-romerske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoken for den gr\u00e6ske og romerske kultur, ca. 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">antikken<\/span> blev Atum almindeligvis sat p\u00e5 linje med Helios eller Apollon, nogle gange ogs\u00e5 med Saturn, fordi Atum er \u00abden Gamle\u00bb. Plutarch (\u00abDe Iside et Osiride\u00bb 12 og 73) behandler den heliopolitanske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og om troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span> og identificerer Atum med det gr\u00e6ske \u00abGeron\u00bb, den Gamle.<\/p><p>Den hellenistiske hermetik brugte Atum-koncepter i sine spekulationer om \u00abautogenes theos\u00bb, den \u00abselvopst\u00e5ede gud\u00bb. Denne l\u00e6sning pr\u00e6ger \u00abCorpus Hermeticum\u00bb og gennem dette den kristent-gnostiske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og om troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span> i <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Overgangsperiode mellem antikken og middelalderen, ca. 3. til 7. \u00e5rhundrede.\" tabindex=\"0\">senantikken<\/span>.<\/p>\n<p>Med afslutningen af den hedenske tempelkult i det femte og sjette \u00e5rhundrede efter kristen tidsregning forsvandt den praktiske Atum-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Summen af de religi\u00f8se hyldesthandlinger for en gud eller hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kult<\/span>. Den koptiske tradition bevarede dog nogle teologiske koncepter, blandt andet forestillingen om den selvopst\u00e5ede gud, som ses i den koptisk-kristne kristologi.<\/p><p>I middelalderen berettede arabiske rejsende om de forladte tempelrester i Heliopolis; de fleste obelisker blev i tidens l\u00f8b transporteret til Rom (i dag Lateran, Piazza del Popolo) eller til Konstantinopel.<\/p>\n<p>Den moderne genopdagelse af Atum-kulten begynder med de napoleonske videnskabsm\u00e6nd og med Champollions tydning af hieroglyfferne. I det nittende \u00e5rhundrede dokumenterede Lepsius Atum-billedprogrammerne; i det tyvende \u00e5rhundrede har James Henry Breasted, Henri Frankfort og Erik Hornung systematisk fremstillet den teologiske dybde i den heliopolitanske kosmogoni.<\/p><p>I den nyere forskning af Jan Assmann (\u00ab<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og om troen i en religion.\" tabindex=\"0\">Theologie<\/span> und <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den levede religi\u00f8se holdning og praksis hos et menneske.\" tabindex=\"0\">Fr\u00f6mmigkeit<\/span>\u00bb, 1984) og James P. Allen (\u00abGenesis in Egypt\u00bb, 1988) er Atum behandlet som en central figur i den egyptiske \u00abf\u00f8rf\u00f8dsel-teologi\u00bb. I den moderne <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Samlebegreb for l\u00e6rdomme, der h\u00e6vder en skjult viden, som kun er tilg\u00e6ngelig for indviede.\" tabindex=\"0\">esoterik<\/span> og i New Age-litteraturen fremst\u00e5r Atum som urbilledet p\u00e5 den \u00abselvf\u00f8dte bevidsthed\u00bb, en l\u00e6sning der bygger p\u00e5 den hermetisk-gnostiske tradition.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0ac60ea e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"0ac60ea\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ee7888d elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"ee7888d\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Religionsvidenskabelig indordning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a7006bf elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a7006bf\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Atum h\u00f8rer til kategorien af skabergudder, der skaber gennem selvfrembringelse. Denne forestilling er religionshistorisk p\u00e5faldende: Mens de fleste polyteistiske religioner beskriver skabelsen gennem kamp, forening eller v\u00e6rkstedsarbejde, kender den egyptiske heliopolitanske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og om troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span> skaberen, der opst\u00e5r af sig selv.<\/p><p>Kun f\u00e5 andre forestillinger kan sammenlignes: den hinduistiske Praj\u0101pati, den vediske Hira\u1e47yagarbha (det \u00abgyldne \u00e6g\u00bb) og i begr\u00e6nset omfang ogs\u00e5 den gnostiske Autogenes.<\/p>\n<p>Den teologiske reflektion over Atum n\u00e5ede s\u00e6rlige h\u00f8jdepunkter i sentiden. Esna-hymnerne, Memphis-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og om troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologien<\/span> og hymnerne fra templerne i Edfu og Dendara behandler skaberens paradoksale aspekter: han er i urhavet og dog forskellig fra det, han er alene og dog fader til en gudeni, han er gammel og evig p\u00e5 samme tid.<\/p><p>Denne filosofiske dybde g\u00f8r den egyptiske skabelsesdiskurs til en af de mest differentierede i den antikke religionshistorie og placerer den egyptiske t\u00e6nkning p\u00e5 niveau med den gr\u00e6ske og indiske filosofi.<\/p>\n<p>Henri Frankfort s\u00e5 i Atum \u00abh\u00f8jguden\u00bb i den egyptiske religion, en l\u00e6sning der senere blev nuanceret af Hornung: Atum er ikke den eneste eller h\u00f8jeste gud, men en manifestation af det guddommelige princip, som optr\u00e6der i mange navne og skikkelser. Jan Assmann har i \u00ab\u00c4gypten.<\/p><p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og om troen i en religion.\" tabindex=\"0\">Theologie<\/span> und <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den levede religi\u00f8se holdning og praksis hos et menneske.\" tabindex=\"0\">Fr\u00f6mmigkeit<\/span>\u00bb (1984) analyseret det Nye Riges \u00abnye soleteologi\u00bb, hvor Atum, Re og Khepri forenes til tre aspekter af et enkelt solv\u00e6sen; denne l\u00e6sning forbereder den monolatriske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den levede religi\u00f8se holdning og praksis hos et menneske.\" tabindex=\"0\">fromhed<\/span> i Amarna-tiden under Akhenaton og st\u00e5r i strukturel besl\u00e6gtethed med den senere bibelske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Troen p\u00e5 \u00e9n enkelt gud.\" tabindex=\"0\">monoteisme<\/span>.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c841e62 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"c841e62\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-049c634 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"049c634\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kilder<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8498c51 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"8498c51\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div data-nosnippet=\"true\"><p>Pyramidetekster, s\u00e6tning 527 (selvskabelse), s\u00e6tning 600 (Shu og Tefnut), s\u00e6tning 587. Kistetekster og D\u00f8debogen, is\u00e6r s\u00e6tning 17, 78 og 175. Memphitisk <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og om troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span> (Shabaka-stenen, British Museum EA 498), udgivet af James H. Breasted. Esna-tempelinskriptioner, udgivet af Sauneron. \u00abPylonernes Bog\u00bb og \u00abAmduat\u00bb fra kongegravene i Kongernes Dal, udgivet af Hornung.<\/p><p>Strabon, \u00abGeographika\u00bb XVII, 1, 27 til 30; Plutarch, \u00abDe Iside et Osiride\u00bb 12, 73. Henri Frankfort, \u00abKingship and the Gods\u00bb, Chicago 1948. Erik Hornung, \u00abDer Eine und die Vielen\u00bb, Darmstadt 1971. James P. Allen, \u00abGenesis in Egypt.<\/p><p>The Philosophy of Ancient Egyptian Creation Accounts\u00bb, New Haven 1988. Jan Assmann, \u00ab\u00c4gypten. <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og om troen i en religion.\" tabindex=\"0\">Theologie<\/span> und <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den levede religi\u00f8se holdning og praksis hos et menneske.\" tabindex=\"0\">Fr\u00f6mmigkeit<\/span> einer fr\u00fchen Hochkultur\u00bb, Stuttgart 1984.<\/p><\/div>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":3,"featured_media":3203,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_yoast_wpseo_focuskw":"Atum","_yoast_wpseo_title":"Atum \u2013 Egyptisk skabergud fra Heliopolis | iWell Guard","_yoast_wpseo_metadesc":"Atum er den egyptiske skabergud fra Heliopolis, fader til Enneaden og urfader for panteonet.","_yoast_wpseo_meta-robots-noindex":"","_yoast_wpseo_canonical":"","_angie_page":false,"gefaehrdungsstufe":"","wesen_kultur":"","wesen_klasse":"","footnotes":""},"categories":[],"class_list":["post-138382","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v27.7 (Yoast SEO v28.3) - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-premium-wordpress\/ -->\n<title>Atum \u2013 Egyptisk skabergud fra Heliopolis | iWell Guard<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Atum er den egyptiske skabergud fra Heliopolis, fader til Enneaden og urfader for panteonet.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Atum\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Atum er den egyptiske skabergud fra Heliopolis, fader til Enneaden og urfader for panteonet.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"iWell Guard\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-03T07:59:11+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum.webp\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1024\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1536\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/webp\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/atum\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/atum\\\/\",\"name\":\"Atum \u2013 Egyptisk skabergud fra Heliopolis | iWell Guard\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/atum\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/atum\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_aegypten_atum.webp\",\"datePublished\":\"2026-09-03T07:09:31+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-03T07:59:11+00:00\",\"description\":\"Atum er den egyptiske skabergud fra Heliopolis, fader til Enneaden og urfader for panteonet.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/atum\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/atum\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/atum\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_aegypten_atum.webp\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_aegypten_atum.webp\",\"width\":1024,\"height\":1536,\"caption\":\"Guder fra den egyptiske tradition.\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/atum\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Start\",\"item\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?page_id=137908\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Atum\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"iWell Guard\",\"description\":\"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Ittermann electronic GmbH\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"width\":1182,\"height\":237,\"caption\":\"Ittermann electronic GmbH\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/pantip.com\\\/profile\\\/9367242\",\"https:\\\/\\\/micro.blog\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.diggerslist.com\\\/iwellguard\\\/about\",\"https:\\\/\\\/skitterphoto.com\\\/photographers\\\/2870314\\\/iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/iwellguard.wordpress.com\\\/2026\\\/06\\\/06\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/hub.docker.com\\\/u\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.pinterest.com\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/bit.ly\\\/m\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/entre-vos-mains.alsace.eu\\\/profiles\\\/iwellguard\\\/activity\",\"https:\\\/\\\/gravatar.com\\\/reallybeded8fd34\",\"https:\\\/\\\/naijamatta.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.goodreads.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/profile.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/experiment.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/wakelet.com\\\/@iWellGuard82270\",\"https:\\\/\\\/www.chordie.com\\\/forum\\\/profile.php?id=2555664\",\"https:\\\/\\\/www.instapaper.com\\\/p\\\/17757966\",\"https:\\\/\\\/www.mapleprimes.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/businesslistingplus.com\\\/profile\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/telegra.ph\\\/iWell-Guard-06-06\",\"https:\\\/\\\/pbase.com\\\/iwellguard\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/b.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/20260607#bookmark-4788405196491818882\",\"https:\\\/\\\/fliphtml5.com\\\/home\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/anyflip.com\\\/homepage\\\/cmiwl#About\",\"https:\\\/\\\/transfur.com\\\/Users\\\/iwellguard\",\"http:\\\/\\\/delphi.larsbo.org\\\/user\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/jobs.lajobsportal.org\\\/profiles\\\/8380803-iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/md.chaosdorf.de\\\/s\\\/jfbe5SBdJD\",\"https:\\\/\\\/www.lingvolive.com\\\/en-us\\\/profile\\\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\\\/translations\",\"https:\\\/\\\/www.fitday.com\\\/fitness\\\/forums\\\/members\\\/iwellguard.html\",\"https:\\\/\\\/www.mymeetbook.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/pxhere.com\\\/en\\\/photographer-me\\\/5040798\",\"https:\\\/\\\/disqus.com\\\/by\\\/iwellguard\\\/about\\\/\",\"https:\\\/\\\/pastelink.net\\\/hjwciqwq\",\"https:\\\/\\\/pubhtml5.com\\\/homepage\\\/scjhn\\\/\",\"https:\\\/\\\/www.bitchute.com\\\/channel\\\/2O2eOKzNqujT\",\"https:\\\/\\\/audiomack.com\\\/iwellguard\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Atum \u2013 Egyptisk skabergud fra Heliopolis | iWell Guard","description":"Atum er den egyptiske skabergud fra Heliopolis, fader til Enneaden og urfader for panteonet.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Atum","og_description":"Atum er den egyptiske skabergud fra Heliopolis, fader til Enneaden og urfader for panteonet.","og_url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/","og_site_name":"iWell Guard","article_modified_time":"2026-09-03T07:59:11+00:00","og_image":[{"width":1024,"height":1536,"url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum.webp","type":"image\/webp"}],"twitter_card":"summary_large_image","schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/","name":"Atum \u2013 Egyptisk skabergud fra Heliopolis | iWell Guard","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum.webp","datePublished":"2026-09-03T07:09:31+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:59:11+00:00","description":"Atum er den egyptiske skabergud fra Heliopolis, fader til Enneaden og urfader for panteonet.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/#primaryimage","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum.webp","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_aegypten_atum.webp","width":1024,"height":1536,"caption":"Guder fra den egyptiske tradition."},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/atum\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Start","item":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137908"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Atum"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","name":"iWell Guard","description":"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen","publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","width":1182,"height":237,"caption":"Ittermann electronic GmbH"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/pantip.com\/profile\/9367242","https:\/\/micro.blog\/iwellguard","https:\/\/www.diggerslist.com\/iwellguard\/about","https:\/\/skitterphoto.com\/photographers\/2870314\/iwell-guard","https:\/\/iwellguard.wordpress.com\/2026\/06\/06\/iwell-guard\/","https:\/\/hub.docker.com\/u\/iwellguard","https:\/\/www.pinterest.com\/iwellguard\/","https:\/\/bit.ly\/m\/iwellguard","https:\/\/entre-vos-mains.alsace.eu\/profiles\/iwellguard\/activity","https:\/\/gravatar.com\/reallybeded8fd34","https:\/\/naijamatta.com\/iwellguard","https:\/\/www.goodreads.com\/iwellguard","https:\/\/profile.hatena.ne.jp\/iwellguard\/","https:\/\/experiment.com\/users\/iwellguard","https:\/\/wakelet.com\/@iWellGuard82270","https:\/\/www.chordie.com\/forum\/profile.php?id=2555664","https:\/\/www.instapaper.com\/p\/17757966","https:\/\/www.mapleprimes.com\/users\/iwellguard","https:\/\/businesslistingplus.com\/profile\/iwell-guard\/","https:\/\/telegra.ph\/iWell-Guard-06-06","https:\/\/pbase.com\/iwellguard\/iwellguard","https:\/\/b.hatena.ne.jp\/iwellguard\/20260607#bookmark-4788405196491818882","https:\/\/fliphtml5.com\/home\/iwellguard","https:\/\/anyflip.com\/homepage\/cmiwl#About","https:\/\/transfur.com\/Users\/iwellguard","http:\/\/delphi.larsbo.org\/user\/iwellguard","https:\/\/jobs.lajobsportal.org\/profiles\/8380803-iwell-guard","https:\/\/md.chaosdorf.de\/s\/jfbe5SBdJD","https:\/\/www.lingvolive.com\/en-us\/profile\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\/translations","https:\/\/www.fitday.com\/fitness\/forums\/members\/iwellguard.html","https:\/\/www.mymeetbook.com\/iwellguard","https:\/\/pxhere.com\/en\/photographer-me\/5040798","https:\/\/disqus.com\/by\/iwellguard\/about\/","https:\/\/pastelink.net\/hjwciqwq","https:\/\/pubhtml5.com\/homepage\/scjhn\/","https:\/\/www.bitchute.com\/channel\/2O2eOKzNqujT","https:\/\/audiomack.com\/iwellguard"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138382","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=138382"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138382\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3203"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=138382"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=138382"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}