{"id":138378,"date":"2026-09-03T07:09:28","date_gmt":"2026-09-03T07:09:28","guid":{"rendered":"https:\/\/iwell-guard.com\/?page_id=138378"},"modified":"2026-09-03T07:59:06","modified_gmt":"2026-09-03T07:59:06","slug":"ares","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/","title":{"rendered":"Ares"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"138378\" class=\"elementor elementor-138378 elementor-2979 elementor-bc-flex-widget\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-91d2c45 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"91d2c45\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ee36161 e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"ee36161\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-28ed948 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"28ed948\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-25e1651 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"25e1651\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Ares \u2014 gr\u00e6sk krigsgud<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d3eda86 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"d3eda86\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ares er i det gr\u00e6ske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af guder i en religion eller kultur.\" tabindex=\"0\">panteon<\/span> krigens gud, mere pr\u00e6cist: guden for den ut\u00f8jlede, blodige og rusagtige slagvildskab. Han st\u00e5r i skarp mods\u00e6tning til Athene, som repr\u00e6senterer den strategisk ordnede og polisretf\u00e6rdige krigsf\u00f8relse. Hos Homer bliver Ares konsekvent tildelt negative tilnavne: \u00abmainomenos\u00bb (rasende), \u00abbrotoloigos\u00bb (m\u00e6ndenes \u00f8del\u00e6gger), \u00abandre\u00efphontes\u00bb (m\u00e6ndenes dr\u00e6ber).<\/p><p>Men denne homeriske diskvalificering afspejler kun en del af den gr\u00e6ske opfattelse; i Sparta, Theben og Thrakien var Ares en central og h\u00f8jt anset gud, som havde fornemme <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templer<\/span> og kulter tilegnet sig.<\/p><p>Det var f\u00f8rst den athenske pol-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om gud og en religions tro.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span>, der reducerede hans profil til den destruktive side. Hans tilnavn \u00abEnyalios\u00bb, n\u00e6rt forbundet med krigsgudinden Enyo, bevarer et \u00e6ldre lag af en udelt slagguddom.<\/p>\n<p class=\"iwg-kwfix\">Ares er en gr\u00e6sk gud og repr\u00e6senterer krigens ut\u00e6mmede, blodige side.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-35c5ef9 e-con-full e-flex e-con e-parent\" data-id=\"35c5ef9\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5bc4078 elementor-widget elementor-widget-html\" data-id=\"5bc4078\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"iwg-pill-row\"><span class=\"iwg-klasse-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Gud \/ gudinde: Personificeret h\u00f8jeste magt i en kulturs pantheon med klare ansvarsomr\u00e5der som naturkr\u00e6fter, sk\u00e6bne, krig og fertilitet. Dyrket gennem kulter, offergaver og tempelinstitutioner.\">Gud<\/span><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/graekenland\/\" class=\"iwg-kultur-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Religion og mytologi i det antikke Gr\u00e6kenland fra den mykenske tid til senantikken.\">Gr\u00e6kenland<\/a><\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-553fea8 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"553fea8\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e7f182d elementor-toc--minimized-on-tablet elementor-widget elementor-widget-table-of-contents\" data-id=\"e7f182d\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;exclude_headings_by_selector&quot;:[],&quot;no_headings_message&quot;:&quot;Der blev ikke fundet nogen overskrifter p\\u00e5 denne side.&quot;,&quot;headings_by_tags&quot;:[&quot;h2&quot;,&quot;h3&quot;],&quot;marker_view&quot;:&quot;bullets&quot;,&quot;icon&quot;:{&quot;value&quot;:&quot;fas fa-circle&quot;,&quot;library&quot;:&quot;fa-solid&quot;,&quot;rendered_tag&quot;:&quot;&lt;svg class=\\&quot;e-font-icon-svg e-fas-circle\\&quot; viewBox=\\&quot;0 0 512 512\\&quot; xmlns=\\&quot;http:\\\/\\\/www.w3.org\\\/2000\\\/svg\\&quot;&gt;&lt;path d=\\&quot;M256 8C119 8 8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248S393 8 256 8z\\&quot;&gt;&lt;\\\/path&gt;&lt;\\\/svg&gt;&quot;},&quot;minimize_box&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;minimized_on&quot;:&quot;tablet&quot;,&quot;hierarchical_view&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;min_height&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_tablet&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_mobile&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]}}\" data-widget_type=\"table-of-contents.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__header\">\n\t\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-toc__header-title\">\n\t\t\t\tIndholdsfortegnelse\t\t\t<\/h2>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--expand\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__e7f182d\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Open table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-down\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M207.029 381.476L12.686 187.132c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941l22.667-22.667c9.357-9.357 24.522-9.375 33.901-.04L224 284.505l154.745-154.021c9.379-9.335 24.544-9.317 33.901.04l22.667 22.667c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941L240.971 381.476c-9.373 9.372-24.569 9.372-33.942 0z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--collapse\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__e7f182d\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Close table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-up\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M240.971 130.524l194.343 194.343c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941l-22.667 22.667c-9.357 9.357-24.522 9.375-33.901.04L224 227.495 69.255 381.516c-9.379 9.335-24.544 9.317-33.901-.04l-22.667-22.667c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941L207.03 130.525c9.372-9.373 24.568-9.373 33.941-.001z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div id=\"elementor-toc__e7f182d\" class=\"elementor-toc__body\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-toc__spinner-container\">\n\t\t\t\t<svg class=\"elementor-toc__spinner eicon-animation-spin e-font-icon-svg e-eicon-loading\" aria-hidden=\"true\" viewBox=\"0 0 1000 1000\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M500 975V858C696 858 858 696 858 500S696 142 500 142 142 304 142 500H25C25 237 238 25 500 25S975 237 975 500 763 975 500 975Z\"><\/path><\/svg>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2e5a2b9 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"2e5a2b9\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0a24da2 iwg-hero-image elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"0a24da2\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares-683x1024.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-140084\" alt=\"Ares - guder fra den gr\u00e6ske tradition, historisk-illustrativ\" srcset=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares-683x1024.webp 683w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares-200x300.webp 200w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares-768x1152.webp 768w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares.webp 1024w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e3a6897 e-con-boxed e-flex e-con e-parent\" data-id=\"e3a6897\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-72d335a e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"72d335a\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ba398e4 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"ba398e4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Myte og stamtavle<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-eff75f2 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"eff75f2\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Hesiod n\u00e6vner Ares i \u00abTheogonien\u00bb (vers 921 til 923) som s\u00f8n af Zeus og Hera; broderligt forbundet med Hebe og Eileithyia. Dermed h\u00f8rer Ares til den f\u00f8rste generation af olympiske b\u00f8rn f\u00f8dt inden for \u00e6gteskabet, i mods\u00e6tning til Zeus&#8217; talrige uden\u00e6gteskabelige efterkommere.<\/p><p>Denne genealogiske placering l\u00e6ses i forskningen som en henvisning til en \u00e6ldre, f\u00f8r-homerisk anerkendelse af guden: Havde Ares blot v\u00e6ret et negativt billede, ville traditionen ikke have udpeget ham som den lovlige hoveds\u00f8n.<\/p>\n<p>Ares&#8217; elskede er Afrodite, med hvem han avler de uden\u00e6gteskabelige b\u00f8rn Eros, Anteros, Fobos (frygt), Deimos (r\u00e6dsel) og Harmonia. Denne forbindelse fremstilles i det ber\u00f8mte Demodokos-sang fra \u00abOdysseen\u00bb (VIII, 266 til 366) som en utro aff\u00e6re; \u00e6ldre og ikke-homeriske traditioner kender den derimod som en legitim forbindelse.<\/p><p>Brylluppet mellem Kadmos og Harmonia, beskrevet af Apollodor (III, 4, 2), bliver modelbrylluppet for det thebanske kongehus og g\u00f8r Ares til stamfar for et af de vigtigste gr\u00e6ske adelssl\u00e6gter.<\/p>\n<p>Fra forbindelserne med d\u00f8delige kvinder udspringer de thrakiske helte Diomedes (konge over de menneske\u00e6dende heste), Kyknos (dr\u00e6bt af Herakles), Tereus (konge af Daulis), Flegyas (far til Koronis og bedstefar til Asklepios), Oinomaos (far til Hippodameia) samt amazonedronningen Penthesilea, der k\u00e6mper p\u00e5 trojansk side i den trojanske krig.<\/p><p>Ares&#8217; efterkommere er alts\u00e5 overordentligt voldelige, hvilket bekr\u00e6fter gudens genealogiske funktion som stamfar til grusomme helte.<\/p>\n<p>Mykenske line\u00e6r-B-bel\u00e6g fra Knossos n\u00e6vner en gud \u00aba-re\u00bb, hvis identifikation med Ares er sandsynlig, men ikke fuldst\u00e6ndig sikker. Bel\u00e6ggene tyder p\u00e5 en modtager af simple <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Gave til en guddom for at udtrykke tak, b\u00f8n eller tilbedelse.\" tabindex=\"0\">offergaver<\/span>, ikke en hovedgud.<\/p><p>Den udpr\u00e6gede tilbedelse af Ares i Thrakien (Herodot V, 7) og i Skythien har f\u00e5et Walter Burkert til at foresl\u00e5, at det senere homeriske negative billede delvist skyldes en etnisk stigmatisering: Thrakernes \u00abbarbargud\u00bb blev af de ioniske episke digtere fremstillet som uv\u00e6rdig.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1c132ba e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"1c132ba\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7a90a55 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"7a90a55\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Symboler, ikonografi og attributter<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e7fa573 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"e7fa573\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ares fremstilles typisk som en sk\u00e6gget eller sk\u00e6gl\u00f8s kriger med hjelm, spyd, skjold og sv\u00e6rd. Han b\u00e6rer fuld rustning; det er kun sj\u00e6ldent, han vises uden panser. Hans vogn tr\u00e6kkes af fire heste, hvis navne er Fobos, Deimos, Aithon og Flogeos.<\/p><p>Han ledsages af sine s\u00f8nner Fobos og Deimos samt sin s\u00f8ster Enyo. I nogle fremstillinger optr\u00e6der ogs\u00e5 Kererne, d\u00e6moniske \u00e5nder for voldsom d\u00f8d.<\/p>\n<p>Hans hellige dyr er gribben, som p\u00e5 grund af sin tilknytning til \u00e5dslerne p\u00e5 slagfelter blev betragtet som krigerens ledsagefugl. Desuden er hunden (is\u00e6r den skarpsynede vagthund) og i Thrakien ulven tilknyttet ham.<\/p><p>Sp\u00e6tten, der hakker klipperne op med sit n\u00e6b, g\u00e6lder i den italiske tradition som hans fugl og skaber forbindelsen til den romerske Mars, hvis sp\u00e6tte (picus) f\u00f8rte de vandrende stammer under valget af den hellige for\u00e5r (ver sacrum).<\/p>\n<p>Den skulpturelle fremstilling af Ares i den klassiske gr\u00e6ske kunst er p\u00e5faldende tilbageholdende. Der findes ingen stor kultkoloss sammenlignelig med Zeus fra Olympia eller Athene Parthenos.<\/p><p>Den mest ber\u00f8mte <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoke i den gr\u00e6ske og romerske kultur, cirka 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">antikke<\/span> Ares-statue, \u00abAres Borghese\u00bb (i dag i Louvre), viser guden sk\u00e6gl\u00f8s, ungdommelig og i kontrapost, uden nogen aggression; statuen anses for en romersk kopi efter et gr\u00e6sk original af Alkamenes eller Polyklet.<\/p><p>\u00abLudovisi Ares\u00bb (i dag i Palazzo Altemps i Rom) viser guden hvilende med hjelm og skjold, i en holdning af tankefuld tr\u00e6thed, der p\u00e5faldende modsiger den homeriske slagvildskab.<\/p>\n<p>I Sparta fandtes en arkaisk tr\u00e6statue af Ares Enyalios i l\u00e6nker; Pausanias (III, 15, 7) forklarer billedet med, at spartanerne dermed ville holde krigsguden for evigt i deres by.<\/p><p>Sammenlignelig er den bronzeblok af Ares i <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> i Geronthrai, som ligeledes var bundet. Denne l\u00e6nkeikonografi viser Ares&#8217; ambivalente position: Han skal bindes, fordi hans kraft ellers ogs\u00e5 kunne \u00f8del\u00e6gge hans egen by.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-716c2fe e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"716c2fe\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d138a29 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"d138a29\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kult og tilbedelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3a816dd elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"3a816dd\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ares-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se \u00e6resbevisninger for en gud eller hellig skikkelse.\" tabindex=\"0\">kulten<\/span> var moderat udbredt p\u00e5 det gr\u00e6ske fastland, men havde h\u00f8j status i visse regioner. I Sparta skulle soldaterne f\u00f8r hvert slag bringe et hundeoffer til Ares Enyalios, en i <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoken for den gr\u00e6ske og romerske kultur, cirka 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">antikken<\/span> meget us\u00e6dvanlig <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En fastlagt, tilbagevendende religi\u00f8s handling.\" tabindex=\"0\">rite<\/span> (Pausanias III, 14, 9).<\/p><p>Hundeofret blev betragtet som ktonisk og passede til gudens dystre profil. Unge spartanere, der n\u00e5ede den pligtige alder, indviede en ung hane til ham f\u00f8r optagelsen i borgerh\u00e6ren.<\/p>\n<p>I Athen l\u00e5 Areopagos, \u00abAres-h\u00f8jen\u00bb, nordvest for Akropolis; if\u00f8lge attisk tradition havde Ares her aflagt regnskab over for olympierne, fordi han havde dr\u00e6bt Halirrhothios, en s\u00f8n af Poseidon, som havde fors\u00f8gt at voldtage hans datter Alkippe (Apollodor III, 14, 2).<\/p><p>Domstolen p\u00e5 Areopagos, som frem til det femte \u00e5rhundrede f.Kr. udgjorde Athens \u00f8verste adelsdomstole, hentede sit navn og sin kosmiske legitimation fra denne episode.<\/p>\n<p>I Theben var Ares stamfar til det kongelige dynasti gennem Kadmos og Harmonia. Hans hellige <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En hellig lund, der tjente som kultsted.\" tabindex=\"0\">lund<\/span> med den ham helligede drage, som Kadmos dr\u00e6bte, h\u00f8rer til byens \u00e6ldste grundl\u00e6ggelsesmyter.<\/p><p>I Tegea blev Ares tilbedt som Gynaikothoinas (\u00abder spiser med kvinder\u00bb), fordi byens kvinder engang havde sl\u00e5et laked\u00e6monierne tilbage i et slag og alene fik del i offerm\u00e5ltidet (Pausanias VIII, 48, 4 til 5). Denne us\u00e6dvanlige kvindelige kultform er religionshistorisk p\u00e5faldende.<\/p>\n<p>I Halikarnassos, en karisk by, var Ares sammen med Bellona og Enyo byens hovedgud.<\/p><p>I Thrakien, det nuv\u00e6rende Bulgarien og den europ\u00e6iske del af Tyrkiet, var Ares if\u00f8lge Herodot (V, 7) den \u00f8verste gud for den lokale befolkning; en angiveligt gigantisk jernp\u00e6l markerede hans centrale <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et helligt sted indviet til dyrkelsen af en gud.\" tabindex=\"0\">helligdom<\/span>.<\/p><p>Skytherne skal if\u00f8lge Herodot (IV, 62) have tilbedt Ares i skikkelse af et gammelt jernsv\u00e6rd, som var stukket ned i en h\u00f8j jordvold og fik p\u00e6reoffer med blod.<\/p><p>Disse kulte viser, at Ares havde en langt mere central stilling i den nordlige og \u00f8stlige udkant af den gr\u00e6ske verden end i det klassiske kerneland.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9038db1 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"9038db1\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0654c55 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"0654c55\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Vigtige helligdomme og templer<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0336c5e elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"0336c5e\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Det vigtigste athenske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> for Ares l\u00e5 i klassisk tid ikke i selve Athen, men blev f\u00f8rst i romersk tid flyttet fra Acharnai til Agora.<\/p><p>Acharnai-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templet<\/span> var en dorisk bygning fra det femte \u00e5rhundrede; Augustus eller en efterf\u00f8lger lod det flytte sten for sten til Agora og genopbygge det der som modstykke til Hephaisteion. Fundamenterne til dette tempel kan i dag identificeres ark\u00e6ologisk p\u00e5 den nordlige Agora.<\/p>\n<p>I Geronthrai ved Eurotas i Lakonien l\u00e5 en Ares-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et helligt sted indviet til dyrkelsen af en gud.\" tabindex=\"0\">helligdom<\/span> med en \u00e5rlig fest, hvor kvinder ikke m\u00e5tte deltage (Pausanias III, 22, 6 til 7).<\/p><p>I Trozen ved Hellios-h\u00f8jen fandtes et <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> for Ares Gynaikoboas (\u00abkvindeknuser\u00bb), i Sparta et for Ares Theritas. I Tegea var Ares Gynaikothoinas&#8217; <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">tempel<\/span> knyttet til kvindefesten.<\/p>\n<p>I Halikarnassos l\u00e5 hovedhelligdommen p\u00e5 akropolis, ved siden af Maussolos&#8217; mausoleum. I Sigeion i Troas og i Olynthos fandtes Ares-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En bygning, der bruges til tilbedelse af en eller flere guder.\" tabindex=\"0\">templer<\/span>, som p\u00e5 grund af deres betydning i den athenske hegemonikrig fra 358 til 348 f\u00f8r vor tidsregning blev politiske br\u00e6ndpunkter.<\/p><p>I det hellenistiske Pergamon indstiftede Eumenes II. et helligt omr\u00e5de til guden som del af Asklepieion. Det thrakiske kultcenter, som Herodot beskriver, er ark\u00e6ologisk ikke entydigt fastlagt; det l\u00e5 formodentlig i omr\u00e5det ved den nuv\u00e6rende bulgarske Sortehavskyst.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4eeaf99 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"4eeaf99\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-55c73b3 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"55c73b3\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Mytologiske fort\u00e6llinger<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b02ac93 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"b02ac93\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>I den trojanske krig st\u00e5r Ares vekslende p\u00e5 begge sider, men han lider altid nederlag mod Athene. Hos Homer (Iliaden V, 859 til 906) bliver han s\u00e5ret af Diomedes, f\u00f8rt af Athene; Ares udst\u00f8der et smerteskrig, der lyder som larmen fra ni- eller titusinde m\u00e6nd, og flygter til Olympen, hvor han klager til Zeus over uretf\u00e6rdigheden.<\/p><p>Zeus afviser ham h\u00e5rdt: \u00abDu er den mest afskyede af alle guder, som bor p\u00e5 Olympen\u00bb (V, 890). Denne udtalelse fra gudefaderen mod hans egen s\u00f8n g\u00e6lder som locus classicus for Ares&#8217; negative fremstilling i det homeriske epos.<\/p>\n<p>\u00abTheomachien\u00bb i Iliaden XX og XXI viser Ares igen st\u00e5ende over for Athene; ogs\u00e5 her lider han nederlag. Til sidst griber han, forkl\u00e6dt som en d\u00f8delig trojaner, ind i kampene, men bliver igen tvunget tilbage.<\/p><p>I den yngre tradition forelsker Ares&#8217; datter Penthesilea, amazonernes dronning, sig i Achilleus, der dr\u00e6ber hende og selv f\u00f8ler sorg ved synet af hende; dette <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tilbagevendende indholdsm\u00e6ssigt element i kunst eller fort\u00e6lling.\" tabindex=\"0\">motiv<\/span> pr\u00e6ger Kestner-vasen og \u00abAithiopis\u00bb-stoffet.<\/p>\n<p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens ordning.\" tabindex=\"0\">Myten<\/span> om Ares og Afrodite, fanget i Hefaistos&#8217; net, er den mest ber\u00f8mte historie om guden. I den homeriske fort\u00e6lling (Odysseen VIII) f\u00f8rer den til, at han udspottes blandt olympierne.<\/p><p>I den senere tradition f\u00e5r episoden dog en mere positiv vending: Af forbindelsen f\u00f8des guderne Eros og Harmonia, og nogle filosoffer, blandt andre Plutark, ser i forbindelsen samklangen mellem krig og k\u00e6rlighed som et kosmisk princip, der frembringer alle mods\u00e6tninger.<\/p>\n<p>Episoden med aloiderne, k\u00e6mperne Otos og Efialtes, skildres af Apollodor (I, 7, 4): De to s\u00f8nner af Poseidon og Ifimedeia binder Ares i en bronzekrukke og holder ham fanget i tretten m\u00e5neder.<\/p><p>F\u00f8rst Hermes bliver underrettet af stedmoderen Eriboea og befrier guden, halvd\u00f8d af udmattelse. Denne historie viser Ares som s\u00e5rbar over for list, hvilket opvejer hans profil som ren styrke.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-9c573f7 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"9c573f7\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0281d79 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"0281d79\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Relationer i panteonet<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-65b83af elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"65b83af\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Ares&#8217; forhold til Zeus og Hera er ambivalent. Zeus erkl\u00e6rer hos Homer, at han er hans mest hadede s\u00f8n, men Hera tager flere gange hans parti, for eksempel da Diomedes s\u00e5rer ham.<\/p><p>Med Athene best\u00e5r et grundl\u00e6ggende fjendskab, der udspringer af den grundl\u00e6ggende forskel mellem deres krigsopfattelser: Athene planl\u00e6gger og beskytter polis, Ares stormer og \u00f8del\u00e6gger. I to homeriske episoder besejrer hun ham direkte: i Diomedes-episoden og i theomachien.<\/p>\n<p>Med Afrodite forbinder Ares en af de centrale k\u00e6rlighedshistorier i den gr\u00e6ske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens ordning.\" tabindex=\"0\">myte<\/span>. Den senere filosofiske tradition tolker forbindelsen som en kosmisk forsoning af mods\u00e6tningerne krig og k\u00e6rlighed; af den f\u00f8des Harmonia.<\/p><p>Med Hefaistos, Afrodites retm\u00e6ssige \u00e6gtemand, best\u00e5r \u00e5ben rivalisering, der kulminerer i den omtalte net-episode. Eros, deres f\u00e6lles barn, er i den orfiske tradition den \u00e6ldste og m\u00e6gtigste gud; i den olympiske tradition reduceres han til en barnlig d\u00e6mon i Afrodites f\u00f8lge.<\/p>\n<p>Med de \u00abkrigerske\u00bb s\u00f8skende Enyo (s\u00f8ster) og med Ker og Eris (ledsagere p\u00e5 slagmarken) danner Ares en kreds af m\u00f8rke guder, der fungerer som personifikationer af slagets forl\u00f8b.<\/p><p>Sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt Enyo er en selvst\u00e6ndig gudinde eller blot et aspekt af Ares Enyalios, diskuteres i den moderne forskning; de \u00e6ldste kilder lader ane en selvst\u00e6ndig gudinde, som i den olympiske periode blev indlemmet i Ares&#8217; f\u00f8lge. Med Hermes, broderen, der befrier ham fra bronzekrukken, best\u00e5r et sj\u00e6ldent positivt forhold.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-dc21d1a e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"dc21d1a\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e21b316 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"e21b316\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Reception<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6b22693 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"6b22693\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Den romerske identifikation med Mars giver en grundl\u00e6ggende anden opfattelse. Mars var i Italien en hovedgud af \u00e6rv\u00e6rdig profil, stammens beskytter, garant for landbrugets frugtbarhed og Roms stamfader gennem Romulus og Remus.<\/p><p>I mods\u00e6tning til den ildesete gr\u00e6ske Ares var Mars ligestillet med Jupiter i den kapitolinske triade fra den tidlige republik (Jupiter, Mars, Quirinus). Den romerske religion havde dermed n\u00e6sten fuldst\u00e6ndigt fjernet Ares&#8217; negative side og overf\u00f8rt den til Bellona eller den personificerede Furor.<\/p>\n<p>I middelalderen blev Ares-Mars til en planetfigur og hersker over dagen \u00abmarted\u00ec\u00bb (tirsdag, Mars&#8217; dag). Boccaccio behandler ham i \u00abDe genealogia deorum gentilium\u00bb som en allegorisk figur for vrede.<\/p><p>Chaucers \u00abKnight&#8217;s Tale\u00bb g\u00f8r ham til ridderen Arcites beskytter. Ren\u00e6ssancen bringer Botticellis \u00abVenus og Mars\u00bb (1483 til 1485, National Gallery London), der viser guden sovende, formildet af Afrodite, en allegori over forsoningen mellem krig og k\u00e6rlighed.<\/p>\n<p>Vel\u00e1zquez&#8217; \u00abMars\u00bb (1640, Prado) og Rubens&#8217; \u00abKrigens konsekvenser\u00bb (1638) tolker guden som en eftert\u00e6nksom, n\u00e6sten melankolisk figur. I det nittende \u00e5rhundrede tr\u00e6der Ares i baggrunden for personifikationen af den moderne krigsmaskine.<\/p><p>Den moderne popul\u00e6rkultur har optaget ham som en arketypisk krigerantagonist i spil, film og tegneserier, ofte uden hensyn til gudens historisk ambivalente stilling. Den videnskabelige forskning har siden Burkert systematisk fremh\u00e6vet Ares-kultens selvst\u00e6ndighed og til dels h\u00f8je status uden for den athenske diskurs.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8237df0 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"8237df0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-eec342f elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"eec342f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Religionsvidenskabelig indordning<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7b4dd7d elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"7b4dd7d\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Etymologien til navnet Ares er omdiskuteret. En indoeurop\u00e6isk afledning af roden \u00ab*h\u2082er-\u00bb (ford\u00e6rve, skade) er mulig, men ikke sikret; de mykenske Linear B-bel\u00e6g (\u00aba-re\u00bb) bevidner allerede navnet i det andet \u00e5rtusinde f.Kr. i \u00c6g\u00e6erhavsomr\u00e5det.<\/p><p>Robert Beekes afviser en indoeurop\u00e6isk etymologi og argumenterer for en foregr\u00e6sk oprindelse. Den thrakiske tyngdepunktdyrkelse antyder en nordlig, muligvis ikke-indoeurop\u00e6isk baggrund.<\/p>\n<p>I den religionssammenlignende kontekst er der p\u00e5faldende paralleller til den vediske Indra, der ligeledes er slagtningsgud og leder af devaerne, samt til den nordiske Tyr og (i et andet lag) til den keltiske Camulus eller Cocidius.<\/p><p>Georges Dum\u00e9zil placerede Ares i den anden, krigerske funktion i sin indoeurop\u00e6iske trefunktionsteori. Dog g\u00f8r Ares&#8217; selvst\u00e6ndighed inden for det gr\u00e6ske pantheon i forhold til den ligeledes krigerske Athene en ren Dum\u00e9zil-klassifikation vanskelig.<\/p>\n<p>Walter Burkert har i \u00abGriechische Religion\u00bb udarbejdet Ares&#8217; funktion som den \u00abanden\u00bb krigsgud, der g\u00f8r det negative ved krigen, som ingen polis-relateret strategi kan t\u00e6mme, religi\u00f8st tilg\u00e6ngeligt.<\/p><p>Den rituelle bindning i Sparta og Geronthrai ser han som udtryk for en apotrop\u00e6isk religi\u00f8sitet: Guden bindes, for at han skal sk\u00e5ne sit eget samfund. Nyere arbejder, eksempelvis af Pierre Bonnechere om de thrakiske aspekter og af Jan Bremmer om initiationsriterne, har videreudviklet billedet af Ares som en kompleks, regionalt differentieret gud.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2fd4cb6 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"2fd4cb6\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-698d49a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"698d49a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Etymologi og Linear B-bel\u00e6g<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6a4eedf elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"6a4eedf\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Navnet \u00abAres\u00bb (i arkaisk skrivem\u00e5de \u00abAra\u00bb) er belagt siden det andet \u00e5rtusinde f.Kr. Mykenske Linear B-tavler fra Knossos (tavle V 52) n\u00e6vner et teonym \u00aba-re\u00bb, hvis identifikation med Ares er sandsynlig, men ikke sikkert bevist.<\/p><p>Bel\u00e6ggene tyder p\u00e5 en modtager af beskedne <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Gave til en gudeskikkelse for at udtrykke tak, b\u00f8n eller tilbedelse.\" tabindex=\"0\">offergaver<\/span>, ikke p\u00e5 en hovedgud. Denne tidlige perifere placering i det mykenske pantheon kan v\u00e6re et tegn p\u00e5, at Ares i bronzealderens religion endnu ikke havde en central funktion, og f\u00f8rst i den arkaiske tid steg op til at blive en af de olympiske hovedskikkelser.<\/p>\n<p>Etymologisk er der foresl\u00e5et flere afledninger. En forbindelse til den indoeurop\u00e6iske rod \u00ab*h\u2082er-\u00bb (ford\u00e6rve, skade) er mulig, men giver semantisk et billede, der snarere svarer til Erinyerne eller Ker end til den klassiske Ares.<\/p><p>Robert Beekes afviser en indoeurop\u00e6isk etymologi og argumenterer for en foregr\u00e6sk oprindelse. Den thrakiske tyngdepunktdyrkelse antyder en nordlig, muligvis ikke-indoeurop\u00e6isk baggrund, men navnets n\u00f8jagtige etnolingvistiske oprindelse er stadig uklar.<\/p>\n<p>En s\u00e6rlig teologisk forbindelse fortjener tilnavnet \u00abEnyalios\u00bb, under hvilket Ares is\u00e6r blev tilbedt i arkaisk tid. Enyalios optr\u00e6der allerede selvst\u00e6ndigt p\u00e5 Linear B-tavler (\u00abe-nu-wa-ri-jo\u00bb) sidel\u00f8bende med \u00aba-re\u00bb, hvilket har f\u00f8rt den \u00e6ldre forskning til den tese, at Enyalios oprindeligt var en selvst\u00e6ndig krigsguddom, som i arkaisk tid blev sammensmeltet med Ares.<\/p><p>S\u00f8steren Enyo, der h\u00f8rer til Iliadens slagtningsgudinde, ville i s\u00e5 fald v\u00e6re det kvindelige modstykke til samme \u00e6ldre lag. Walter Burkert har forsigtigt fremf\u00f8rt denne hypotese i \u00abGriechische Religion\u00bb; den er i dag en af de diskuterede muligheder for Ares-kultens forhistorie.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a06804d e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"a06804d\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-03d8407 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"03d8407\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kilder<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bdf1ee3 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"bdf1ee3\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Homer, \u00abIlias\u00bb V, 825 til 909 (s\u00e5ring ved Diomedes), XX, 51 til 53 og XXI, 391 til 414 (theomaki); \u00abOdysseen\u00bb VIII, 266 til 366 (Afrodite). Hesiod, \u00abTheogonien\u00bb 921 til 923. Apollodor, \u00abBibliotheke\u00bb, I, 7, 4 (Aloiderne), III, 4, 2 (Harmonia), III, 14, 2 (Areopagos). Herodot, \u00abHistorier\u00bb IV, 62 (skytisk sv\u00e6rd-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se dyrkelseshandlinger for en gudeskikkelse eller hellig gestalt.\" tabindex=\"0\">kult<\/span>), V, 7 (Thrakien).<\/p><p>Pausanias, \u00abBeskrivelse af Gr\u00e6kenland\u00bb, III, 14, 9 (hundeoffer i Sparta), III, 15, 7 (bindebillede), VIII, 48, 4 til 5 (Tegea). Walter Burkert, \u00abGriechische Religion der archaischen und klassischen Epoche\u00bb, Stuttgart 1977. Karl Ker\u00e9nyi, \u00abDie <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde overleverede gudefort\u00e6llinger i en kultur.\" tabindex=\"0\">Mythologie<\/span> der Griechen\u00bb, Z\u00fcrich 1951. Jan N. Bremmer, \u00abGreek Religion and Culture\u00bb, Leiden 2008. Georges Dum\u00e9zil, \u00abL&#8217;id\u00e9ologie tripartite des Indo-Europ\u00e9ens\u00bb, Bruxelles 1958.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":3,"featured_media":2981,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_yoast_wpseo_focuskw":"Ares","_yoast_wpseo_title":"Ares \u2013 krigens og slagets gud | iWell Guard","_yoast_wpseo_metadesc":"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult.","_yoast_wpseo_meta-robots-noindex":"","_yoast_wpseo_canonical":"","_angie_page":false,"gefaehrdungsstufe":"3","wesen_kultur":"griechenland","wesen_klasse":"goetter","footnotes":""},"categories":[],"class_list":["post-138378","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v27.7 (Yoast SEO v28.3) - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-premium-wordpress\/ -->\n<title>Ares \u2013 krigens og slagets gud | iWell Guard<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Ares\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"iWell Guard\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-03T07:59:06+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares.webp\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1024\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1536\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/webp\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/\",\"name\":\"Ares \u2013 krigens og slagets gud | iWell Guard\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_griechenland_ares.webp\",\"datePublished\":\"2026-09-03T07:09:28+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-03T07:59:06+00:00\",\"description\":\"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_griechenland_ares.webp\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_griechenland_ares.webp\",\"width\":1024,\"height\":1536,\"caption\":\"Guder fra den gr\u00e6ske tradition.\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Start\",\"item\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?page_id=137908\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Ares\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"iWell Guard\",\"description\":\"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Ittermann electronic GmbH\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"width\":1182,\"height\":237,\"caption\":\"Ittermann electronic GmbH\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/pantip.com\\\/profile\\\/9367242\",\"https:\\\/\\\/micro.blog\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.diggerslist.com\\\/iwellguard\\\/about\",\"https:\\\/\\\/skitterphoto.com\\\/photographers\\\/2870314\\\/iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/iwellguard.wordpress.com\\\/2026\\\/06\\\/06\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/hub.docker.com\\\/u\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.pinterest.com\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/bit.ly\\\/m\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/entre-vos-mains.alsace.eu\\\/profiles\\\/iwellguard\\\/activity\",\"https:\\\/\\\/gravatar.com\\\/reallybeded8fd34\",\"https:\\\/\\\/naijamatta.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.goodreads.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/profile.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/experiment.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/wakelet.com\\\/@iWellGuard82270\",\"https:\\\/\\\/www.chordie.com\\\/forum\\\/profile.php?id=2555664\",\"https:\\\/\\\/www.instapaper.com\\\/p\\\/17757966\",\"https:\\\/\\\/www.mapleprimes.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/businesslistingplus.com\\\/profile\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/telegra.ph\\\/iWell-Guard-06-06\",\"https:\\\/\\\/pbase.com\\\/iwellguard\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/b.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/20260607#bookmark-4788405196491818882\",\"https:\\\/\\\/fliphtml5.com\\\/home\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/anyflip.com\\\/homepage\\\/cmiwl#About\",\"https:\\\/\\\/transfur.com\\\/Users\\\/iwellguard\",\"http:\\\/\\\/delphi.larsbo.org\\\/user\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/jobs.lajobsportal.org\\\/profiles\\\/8380803-iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/md.chaosdorf.de\\\/s\\\/jfbe5SBdJD\",\"https:\\\/\\\/www.lingvolive.com\\\/en-us\\\/profile\\\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\\\/translations\",\"https:\\\/\\\/www.fitday.com\\\/fitness\\\/forums\\\/members\\\/iwellguard.html\",\"https:\\\/\\\/www.mymeetbook.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/pxhere.com\\\/en\\\/photographer-me\\\/5040798\",\"https:\\\/\\\/disqus.com\\\/by\\\/iwellguard\\\/about\\\/\",\"https:\\\/\\\/pastelink.net\\\/hjwciqwq\",\"https:\\\/\\\/pubhtml5.com\\\/homepage\\\/scjhn\\\/\",\"https:\\\/\\\/www.bitchute.com\\\/channel\\\/2O2eOKzNqujT\",\"https:\\\/\\\/audiomack.com\\\/iwellguard\"]},{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Ralf Ittermann\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/ee2a27f1cac3406c7c6fb5820cb7349f\"},\"headline\":\"Ares\",\"datePublished\":\"2026-09-03T07:09:28+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-03T07:59:06+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/\"},\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/ares\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/goetter_griechenland_ares.webp\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"description\":\"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult.\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Ares \u2013 krigens og slagets gud | iWell Guard","description":"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Ares","og_description":"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult.","og_url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/","og_site_name":"iWell Guard","article_modified_time":"2026-09-03T07:59:06+00:00","og_image":[{"width":1024,"height":1536,"url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares.webp","type":"image\/webp"}],"twitter_card":"summary_large_image","schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/"},"author":{"name":"Ralf Ittermann","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/person\/ee2a27f1cac3406c7c6fb5820cb7349f"},"headline":"Ares","datePublished":"2026-09-03T07:09:28+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:59:06+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/"},"publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares.webp","inLanguage":"da-DK","description":"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult."},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/","name":"Ares \u2013 krigens og slagets gud | iWell Guard","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares.webp","datePublished":"2026-09-03T07:09:28+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:59:06+00:00","description":"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/#primaryimage","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares.webp","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares.webp","width":1024,"height":1536,"caption":"Guder fra den gr\u00e6ske tradition."},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Start","item":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137908"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Ares"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","name":"iWell Guard","description":"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen","publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","width":1182,"height":237,"caption":"Ittermann electronic GmbH"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/pantip.com\/profile\/9367242","https:\/\/micro.blog\/iwellguard","https:\/\/www.diggerslist.com\/iwellguard\/about","https:\/\/skitterphoto.com\/photographers\/2870314\/iwell-guard","https:\/\/iwellguard.wordpress.com\/2026\/06\/06\/iwell-guard\/","https:\/\/hub.docker.com\/u\/iwellguard","https:\/\/www.pinterest.com\/iwellguard\/","https:\/\/bit.ly\/m\/iwellguard","https:\/\/entre-vos-mains.alsace.eu\/profiles\/iwellguard\/activity","https:\/\/gravatar.com\/reallybeded8fd34","https:\/\/naijamatta.com\/iwellguard","https:\/\/www.goodreads.com\/iwellguard","https:\/\/profile.hatena.ne.jp\/iwellguard\/","https:\/\/experiment.com\/users\/iwellguard","https:\/\/wakelet.com\/@iWellGuard82270","https:\/\/www.chordie.com\/forum\/profile.php?id=2555664","https:\/\/www.instapaper.com\/p\/17757966","https:\/\/www.mapleprimes.com\/users\/iwellguard","https:\/\/businesslistingplus.com\/profile\/iwell-guard\/","https:\/\/telegra.ph\/iWell-Guard-06-06","https:\/\/pbase.com\/iwellguard\/iwellguard","https:\/\/b.hatena.ne.jp\/iwellguard\/20260607#bookmark-4788405196491818882","https:\/\/fliphtml5.com\/home\/iwellguard","https:\/\/anyflip.com\/homepage\/cmiwl#About","https:\/\/transfur.com\/Users\/iwellguard","http:\/\/delphi.larsbo.org\/user\/iwellguard","https:\/\/jobs.lajobsportal.org\/profiles\/8380803-iwell-guard","https:\/\/md.chaosdorf.de\/s\/jfbe5SBdJD","https:\/\/www.lingvolive.com\/en-us\/profile\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\/translations","https:\/\/www.fitday.com\/fitness\/forums\/members\/iwellguard.html","https:\/\/www.mymeetbook.com\/iwellguard","https:\/\/pxhere.com\/en\/photographer-me\/5040798","https:\/\/disqus.com\/by\/iwellguard\/about\/","https:\/\/pastelink.net\/hjwciqwq","https:\/\/pubhtml5.com\/homepage\/scjhn\/","https:\/\/www.bitchute.com\/channel\/2O2eOKzNqujT","https:\/\/audiomack.com\/iwellguard"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/person\/ee2a27f1cac3406c7c6fb5820cb7349f","name":"Ralf Ittermann","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/073c0153e350a5005b68eb752b445fea71f6b24a26da9449ad7e155e6b446c9d?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/073c0153e350a5005b68eb752b445fea71f6b24a26da9449ad7e155e6b446c9d?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/073c0153e350a5005b68eb752b445fea71f6b24a26da9449ad7e155e6b446c9d?s=96&d=mm&r=g","caption":"Ralf Ittermann"},"givenName":"Ralf","familyName":"Ittermann","jobTitle":"Gesch\u00e4ftsf\u00fchrer und redaktioneller Verantwortlicher","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/author\/claude\/","description":"Ralf Ittermann ist Gesch\u00e4ftsf\u00fchrer der Ittermann electronic GmbH und redaktioneller Verantwortlicher des iWell-Guard-Lexikons. Er verbindet langj\u00e4hrige Erfahrung in der Pr\u00e4zisionsfertigung mit medialer Praxis und religionsgeschichtlicher Quellenarbeit.","worksFor":{"@type":"Organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/ittermann.de\/","address":{"@type":"PostalAddress","streetAddress":"K\u00f6hlergasse 16-18","postalCode":"99842","addressLocality":"Ruhla","addressCountry":"DE"}},"knowsAbout":["Religionsgeschichte","Mythologie","Mediale Praxis","Energetische Diagnostik","Schutzpraxis","Volksglauben","Westliche Esoterik"]},{"@type":"Article","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/"},"author":{"name":"Ralf Ittermann","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/person\/ee2a27f1cac3406c7c6fb5820cb7349f"},"headline":"Ares","datePublished":"2026-09-03T07:09:28+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:59:06+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/"},"publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/ares\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/goetter_griechenland_ares.webp","inLanguage":"da-DK","description":"Ares er den gr\u00e6ske krigsgud og guden for den ut\u00e6mmede kamp. S\u00f8n af Zeus og Hera, elsker af Afrodite. Myte og kult."}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138378","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=138378"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/138378\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2981"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=138378"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=138378"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}