{"id":137925,"date":"2026-09-03T07:03:01","date_gmt":"2026-09-03T07:03:01","guid":{"rendered":"https:\/\/iwell-guard.com\/?page_id=137925"},"modified":"2026-09-03T07:44:52","modified_gmt":"2026-09-03T07:44:52","slug":"lamia","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/","title":{"rendered":"Lamia"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"137925\" class=\"elementor elementor-137925 elementor-839\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-10fdade e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"10fdade\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-herohlft0 e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"herohlft0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c3ceb64 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"c3ceb64\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-96ae5e1 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"96ae5e1\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamia, d\u00e6moninde i den gr\u00e6ske tradition<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e45238a elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"e45238a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Lamia er d\u00e6moninde i den gr\u00e6ske tradition.<\/p><p><strong>Barselsd\u00e6mon og forf\u00f8rerin, den m\u00f8rke side af eros-myterne.<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-klsbdg01 e-con-full e-flex e-con e-parent\" data-id=\"klsbdg01\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-klshtm01 elementor-widget elementor-widget-html\" data-id=\"klshtm01\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"iwg-pill-row\"><span class=\"iwg-klasse-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"D\u00e6mon\/d\u00e6moninde: Overnaturligt v\u00e6sen med for det meste skadelig eller ambivalent virkning. St\u00e5r mellem guder og mennesker, for\u00e5rsager sygdom, fristelse eller ulykke og afv\u00e6rges gennem besv\u00e6rgelse, apotrop\u00e6iske midler og ritualer.\">D\u00e6moninde<\/span><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137922\" class=\"iwg-kultur-badge\" tabindex=\"0\" data-tooltip=\"Religion og mytologi i det antikke Gr\u00e6kenland fra den mykenske tid til senantikken.\">Gr\u00e6kenland<\/a><\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3f74855 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"3f74855\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1c30362 elementor-toc--minimized-on-tablet elementor-widget elementor-widget-table-of-contents\" data-id=\"1c30362\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;exclude_headings_by_selector&quot;:[],&quot;no_headings_message&quot;:&quot;Der blev ikke fundet nogen overskrifter p\\u00e5 denne side.&quot;,&quot;headings_by_tags&quot;:[&quot;h2&quot;,&quot;h3&quot;],&quot;marker_view&quot;:&quot;bullets&quot;,&quot;icon&quot;:{&quot;value&quot;:&quot;fas fa-circle&quot;,&quot;library&quot;:&quot;fa-solid&quot;,&quot;rendered_tag&quot;:&quot;&lt;svg class=\\&quot;e-font-icon-svg e-fas-circle\\&quot; viewBox=\\&quot;0 0 512 512\\&quot; xmlns=\\&quot;http:\\\/\\\/www.w3.org\\\/2000\\\/svg\\&quot;&gt;&lt;path d=\\&quot;M256 8C119 8 8 119 8 256s111 248 248 248 248-111 248-248S393 8 256 8z\\&quot;&gt;&lt;\\\/path&gt;&lt;\\\/svg&gt;&quot;},&quot;minimize_box&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;minimized_on&quot;:&quot;tablet&quot;,&quot;hierarchical_view&quot;:&quot;yes&quot;,&quot;min_height&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_tablet&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]},&quot;min_height_mobile&quot;:{&quot;unit&quot;:&quot;px&quot;,&quot;size&quot;:&quot;&quot;,&quot;sizes&quot;:[]}}\" data-widget_type=\"table-of-contents.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__header\">\n\t\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-toc__header-title\">\n\t\t\t\tIndholdsfortegnelse\t\t\t<\/h2>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--expand\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__1c30362\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Open table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-down\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M207.029 381.476L12.686 187.132c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941l22.667-22.667c9.357-9.357 24.522-9.375 33.901-.04L224 284.505l154.745-154.021c9.379-9.335 24.544-9.317 33.901.04l22.667 22.667c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941L240.971 381.476c-9.373 9.372-24.569 9.372-33.942 0z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-toc__toggle-button elementor-toc__toggle-button--collapse\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-controls=\"elementor-toc__1c30362\" aria-expanded=\"true\" aria-label=\"Close table of contents\"><svg aria-hidden=\"true\" class=\"e-font-icon-svg e-fas-chevron-up\" viewBox=\"0 0 448 512\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M240.971 130.524l194.343 194.343c9.373 9.373 9.373 24.569 0 33.941l-22.667 22.667c-9.357 9.357-24.522 9.375-33.901.04L224 227.495 69.255 381.516c-9.379 9.335-24.544 9.317-33.901-.04l-22.667-22.667c-9.373-9.373-9.373-24.569 0-33.941L207.03 130.525c9.372-9.373 24.568-9.373 33.941-.001z\"><\/path><\/svg><\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div id=\"elementor-toc__1c30362\" class=\"elementor-toc__body\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-toc__spinner-container\">\n\t\t\t\t<svg class=\"elementor-toc__spinner eicon-animation-spin e-font-icon-svg e-eicon-loading\" aria-hidden=\"true\" viewBox=\"0 0 1000 1000\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\"><path d=\"M500 975V858C696 858 858 696 858 500S696 142 500 142 142 304 142 500H25C25 237 238 25 500 25S975 237 975 500 763 975 500 975Z\"><\/path><\/svg>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-herorght0 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"herorght0\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-heroimg00 iwg-hero-image elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"heroimg00\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia-683x1024.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-140329\" alt=\"Lamia - d\u00e6moner fra den gr\u00e6ske tradition, historisk-illustrativt\" srcset=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia-683x1024.webp 683w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia-200x300.webp 200w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia-768x1152.webp 768w, https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia.webp 1024w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/>\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-32917199 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"32917199\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-26e916cb e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"26e916cb\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-253a40d4 e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"253a40d4\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1200c304 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"1200c304\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamia<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-11758e7f elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"11758e7f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Lamia er den gr\u00e6ske enkeltfigur, en b\u00f8rnemordende kvindelig d\u00e6moninde, hvis navn senere bliver en f\u00e6llesbetegnelse. Mytisk er hun en tidligere libysk dronning, Zeus&#8217; elskerinde, hvis b\u00f8rn blev sl\u00e5et ihjel af den jaloux Hera, hvorefter Lamia bliver vanvittig og fra da af opsluger fremmede b\u00f8rn.<\/p><p>Ud fra enkeltfiguren vokser i den romerske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Overgangsperiode mellem antikken og middelalderen, cirka det 3. til 7. \u00e5rhundrede.\" tabindex=\"0\">senantik<\/span> klassen af <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137934\">lamiae<\/a> frem, i middelalderen bliver <em>lamia<\/em> et teologisk fagudtryk for d\u00e6moner og hekse. I den senere tradition, is\u00e6r i det victorianske 19. \u00e5rhundrede (Keats, Burne-Jones), forvandles Lamia til en d\u00e6monisk-sk\u00f8n forf\u00f8rerin med slangekrop.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-159dcf9a e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"159dcf9a\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-48cee66f elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"48cee66f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Hurtigt overblik: Lamia<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3f50d82c elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"3f50d82c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><strong>Type:<\/strong> Barselsd\u00e6mon, forf\u00f8rerin<br>Oprindelse: Libyen\/Nordafrika i tidligt <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling med ofte en historisk kerne og vidunderlige tr\u00e6k.\" tabindex=\"0\">sagn<\/span>; datter af Poseidon eller Belos; Zeus&#8217; elskerinde<br>Tekster: Aristophanes, Diodor, Horaz, Philostratos, folkefort\u00e6llinger<br>Tidsperiode: Arkaisk tid til <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Overgangsperiode mellem antikken og middelalderen, cirka det 3. til 7. \u00e5rhundrede.\" tabindex=\"0\">senantikken<\/span><br>Udbredelse: Gr\u00e6kenland, Rom, den byzantinske verden<br>Afv\u00e6rgelse: Beskyttelsesformler, barselsamuletter, engelnavne i den kristent-j\u00f8diske reception<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-18613602 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"18613602\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-262b8a9f elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"262b8a9f\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Historisk indplacering<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-46dcb7d e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"46dcb7d\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-61d3ab3 e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"61d3ab3\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-117c166 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"117c166\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Teksternes tidsperiode<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-73997a0 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"73997a0\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>De tidligste omtaler findes hos Aristophanes (5. \u00e5rh. f.Kr.) som et b\u00f8rne\u00e6dende genf\u00e6rd; Diodor giver oprindelseslegenden (Libyen, aff\u00e6ren med Zeus, forbandelsen fra Hera); Horaz og senere romerske forfattere n\u00e6vner Lamia f\u00f8rst og fremmest som klasse; byzantinske folketekster holder figuren levende op i middelalderen.<\/p><p><strong>Mytologisk placering<\/strong><\/p><p>Lamia (i singular) er i gr\u00e6sk <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde overleverede gudefort\u00e6llinger i en kultur.\" tabindex=\"0\">mytologi<\/span> en kongelig kvinde, der blev til en d\u00e6moninde. Hun blev tvunget til at \u00e6de sine egne b\u00f8rn, hvilket gjorde hende vanvittig. Hun er en figur for tragedie og forvandling. Hun er ikke ond, men ford\u00f8mt gennem lidelse.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d47b156 e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"d47b156\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ff38c2b elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"ff38c2b\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Udbredelsesomr\u00e5de<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4e49fcc elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"4e49fcc\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling med ofte en historisk kerne og vidunderlige tr\u00e6k.\" tabindex=\"0\">Sagnet<\/span> stammer fra Nordafrika, vandrer tidligt ind i det gr\u00e6ske kulturomr\u00e5de og derefter via Rom ud i hele Middelhavsomr\u00e5det. I senantik-byzantinsk tradition forbliver Lamia st\u00e6rkt til stede i folketroen og overlever i nygr\u00e6ske skr\u00e6mmefigurer for b\u00f8rn.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-db03c39 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"db03c39\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-229a87b e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"229a87b\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-1f471fc elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"1f471fc\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kildesituation<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-36b1201 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"36b1201\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Intet eget tekstkorpus. Lamia forekommer i komedie, historisk prosa, senantik litteratur og i magiske papyri. Den t\u00e6tteste kildebel\u00e6g stammer fra folkelitter\u00e6re korte omtaler, som forbliver konsistente gennem \u00e5rhundrederne.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3ae0637c e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"3ae0637c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-31d07739 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"31d07739\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Ben\u00e6vnelse og skrivem\u00e5der<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b7642947 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"b7642947\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a086266 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"a086266\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><strong>Gr\u00e6sk:<\/strong> <em>\u039b\u03ac\u03bc\u03b9\u03b1<\/em> (Lamia), pluralis <em>Lamiai<\/em>.<br>Latin: <em>Lamia<\/em>, ofte pluralis <em>Lamiae<\/em>.<br>Etymologi: forbundet med ord for \u201esv\u00e6lg&#8221;, \u201eopslugning&#8221;; stemmer med den b\u00f8rnemordende funktion.<\/p><p>Bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt er skiftet mellem enkeltfigur (Lamia med sin egen biografi) og klasse (Lamiai som gruppe af b\u00f8rnemordende d\u00e6moninder). Denne dobbelthed g\u00f8r Lamia til et prototypisk eksempel p\u00e5 bev\u00e6gelsen fra den individuelle mytiske figur til den folkelige skr\u00e6mmefigur.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-709a44a8 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"709a44a8\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2f585873 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"2f585873\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Karakteristika<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-70621c12 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"70621c12\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4296eb49 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"4296eb49\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><strong>Fremtoning<\/strong><\/p><p>Ikke entydigt fastlagt, det ikonografiske spektrum sp\u00e6nder fra den smukke kvinde til hybridv\u00e6senet med slangekrop. Hos Aristophanes og i komedierne fra den klassiske periode er hun en konkret, navngiven kvindelig d\u00e6moninde; i hellenismen og <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Overgangsperiode mellem antikken og middelalderen, cirka det 3. til 7. \u00e5rhundrede.\" tabindex=\"0\">senantikken<\/span> bliver hun i stigende grad ubestemt i form. Det victorianske billede af slangekvinden (John William Waterhouse, John Keats) er en sen syntese af Lamia og Echidna.<\/p><p><strong>Adf\u00e6rd<\/strong><\/p><p>Lamia r\u00f8ver og opsluger fremmede b\u00f8rn. Hun vandrer om natten gennem huse, g\u00e5r ind i sovekamre og bortf\u00f8rer sp\u00e6db\u00f8rn. I nogle versioner forf\u00f8rer hun samtidig m\u00e6nd og tapper deres livskraft, en blanding af empusa-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tilbagevendende indholdselement i kunst eller fort\u00e6lling.\" tabindex=\"0\">motiv<\/span> og sukkubus-funktion. P\u00e5 grund af sin vagtsomhed (hun kan ikke sove, fordi Hera har forbandet hende) er hun aktiv b\u00e5de dag og nat.<\/p><p><strong>Virkningsomr\u00e5de<\/strong><\/p><p>Sp\u00e6db\u00f8rnsd\u00f8d, vugged\u00f8d, moderens vanvid, tab af mandlig livskraft, mareridt. I arkaisk folketydning ogs\u00e5 uforklarlige, pludselige sp\u00e6db\u00f8rnsd\u00f8dsfald. Som didaktisk-p\u00e6dagogisk figur bruges hun fra klassisk tid til at true ulydige b\u00f8rn.<\/p><p><strong>Fremtoning og symbolik<\/strong><\/p><p>Lamia afbildes med overkrop som en smuk, s\u00f8rgmodig eller rasende kvinde og underkrop som en slange. Nogle gange er hele v\u00e6senet slangeagtigt. Hun har overnaturlig sk\u00f8nhed og kraft. Slangeelementet er centralt, forvandling og gift.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-44e71476 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"44e71476\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3c1fc3f0 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"3c1fc3f0\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Profil: Lamia<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-84f33b8e e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"84f33b8e\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-hqkdc67p elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"hqkdc67p\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>De vigtigste aspekter af Lamia p\u00e5 et overblik. Den detaljerede gennemgang af navn, beskrivelse, afv\u00e6rgelse og paralleller finder De i de f\u00f8lgende afsnit.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-pemmx7c5 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"pemmx7c5\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-pemmx7c1 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"pemmx7c1\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-qh9oavvu iwg-steckbrief-card e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"qh9oavvu\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-awzx8k2k elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"awzx8k2k\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamias oprindelse<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-x6rowhv0 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"x6rowhv0\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Libysk prinsesse, Zeus&#8217; elskerinde, forbandet af Hera. Af sorg og h\u00e6vn en b\u00f8rner\u00f8ver.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8e3o4kxs iwg-steckbrief-card e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"8e3o4kxs\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-08rkdgov elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"08rkdgov\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamias m\u00e5lgruppe<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-uwjelx8s elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"uwjelx8s\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>F\u00f8rst og fremmest sp\u00e6db\u00f8rn og sm\u00e5b\u00f8rn. Sekund\u00e6rt sovende unge m\u00e6nd (i betydningen af empusa-motivet i den senantikke tradition). M\u00f8dre og barselskvinder indirekte, som dem hvis b\u00f8rn er i fare.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-jm2n74ec iwg-steckbrief-card e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"jm2n74ec\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8vufse4c elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"8vufse4c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamias fremtoning<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-mwb9u015 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"mwb9u015\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Varierende: smuk kvinde, gammel skr\u00e6mmefigur, hybrid med slangehale. I nyere tradition ofte med slangekrop under kl\u00e6dningen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-pemmx7c2 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"pemmx7c2\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-37ss2yr6 iwg-steckbrief-card e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"37ss2yr6\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3v0wp3wx elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"3v0wp3wx\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Virkningsomr\u00e5de<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-w3247g2m elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"w3247g2m\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>B\u00f8rner\u00f8veri, b\u00f8rned\u00f8d, udhuling og drab p\u00e5 unge m\u00e6nd gennem erotisk m\u00f8de, nattelig hjems\u00f8gelse.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0qpjal9w iwg-steckbrief-card e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"0qpjal9w\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6ndoih0o elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"6ndoih0o\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamias afv\u00e6rgeforanstaltninger<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6684tyh9 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"6684tyh9\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Barselsamuletter, beskyttelsesformler, senere kristen afv\u00e6rgemagi med englenavne. I Byzans ikoner af de helgenhellige Sisynios og beskyttelsesb\u00f8nner.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3lfi7x32 iwg-steckbrief-card e-flex e-con-boxed e-con e-child\" data-id=\"3lfi7x32\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0kg99ga1 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"0kg99ga1\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamias paralleller<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-n0fum6kp elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"n0fum6kp\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Udvides i romersk tradition til klassen af <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137934\">Lamiae<\/a>. Funktionelt besl\u00e6gtet: <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137926\">Empusa<\/a> (Hekates f\u00f8lgeskabsv\u00e6sen med succubus-lignende tr\u00e6k), <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137932\">Striga<\/a> (romersk-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Overgangsperiode mellem antikken og middelalderen, ca. 3. til 7. \u00e5rhundrede.\" tabindex=\"0\">senantik<\/span> heks-vampyr), <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137935\">Lilith<\/a> (j\u00f8disk, med fuldst\u00e6ndig funktion som fare for barselskvinder). I den middelalderlige <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den videnskabelige l\u00e6re om Gud og om troen i en religion.\" tabindex=\"0\">teologi<\/span> overs\u00e6tter Hieronymus Lilith i Vulgata som <em>lamia<\/em>, hvorved der opst\u00e5r en gennemg\u00e5ende Lilith-Lamia-identifikation.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7533bc7a e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"7533bc7a\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2447d18d elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"2447d18d\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Afv\u00e6rgelse i hverdagen<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d5d0260c e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"d5d0260c\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-341be2ac elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"341be2ac\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p class=\"iwg-h3-demoted\"><strong>Ritualer til afv\u00e6rgelse<\/strong><\/p><p>Barselsritualer, der beskytter barselskvinden og sp\u00e6dbarnet sammen. Symbolisk rensning af sovekammeret. I Byzans og senere ogs\u00e5 i nygr\u00e6sk folketro tilkaldes helgener, is\u00e6r den hellige Sisynios som Lamia-bek\u00e6mper.<\/p><p class=\"iwg-h3-demoted\"><strong>Besv\u00e6rgelser<\/strong><\/p><p>Et senantikt og middelalderligt tekstkorpus om den hellige Sisynios overleverer beskyttelsesformler mod Lamia og hendes s\u00f8stre. De f\u00f8lger et fast skema: anklage af Lamia, n\u00e6vnelse af hendes navne, bortvisning ved en h\u00f8jere magt.<\/p><p class=\"iwg-h3-demoted\"><strong>Amuletter og beskyttelsessymboler<\/strong><\/p><p>Byzantinske og tidligmiddelalderlige amuletter viser ofte den hellige Sisynios til hest, mens han gennemborer en flygtende Lamia. Billedmotivet f\u00f8lger m\u00f8nstret \u201eryttergen helgen mod kvindeligt uv\u00e6sen&#8221; og overf\u00f8res senere til Georg og dragen.<\/p><p><strong><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af religi\u00f8se \u00e6resbevisninger for en gud eller helgen.\" tabindex=\"0\">Kult<\/span> og tilbedelse<\/strong><\/p><p>Lamia blev ikke officielt tilbedt, men blev i private riter nogle gange anerkendt eller forsonet. Hendes tragedie gjorde hende til genstand for <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Praksisser, der gennem s\u00e6rlige handlinger eller formler fors\u00f8ger at gribe ind i tingenes gang.\" tabindex=\"0\">magi<\/span>. Sortemagikere kendte hendes navne og segl. I mysterietraditioner blev hun opfattet som en skjult gudinde. Respekt var udbredt.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5a584676 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"5a584676\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6d0757bf elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"6d0757bf\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamia, paralleller i andre kulturer<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-60563f68 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"60563f68\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5a93fdd6 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"5a93fdd6\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><strong>Mesopotamien<\/strong><\/p><p><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137912\">Lamashtu<\/a> er den \u00e6ldre og mere udviklede variant af barnemorder-komplekset; hvorvidt der findes en direkte kulturel forbindelse til Gr\u00e6kenland, er omdiskuteret, men den funktionelle parallel er tydelig. Den assyrisk-babylonske ardat-lil\u00ee er ligeledes besl\u00e6gtet.<\/p><p><strong>Rom<\/strong><\/p><p>Strix og <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137934\">Lamiae<\/a> udg\u00f8r den n\u00e6re romerske sl\u00e6gtskabskreds. <em>Strix<\/em> (ugle-heksen) overtager truslen mod sp\u00e6db\u00f8rn i folkelig tradition; <em>lamiae<\/em> bliver klassebetegnelse for en hel kategori af v\u00e6sener.<\/p><p><strong>Middelalderen<\/strong><\/p><p>Hieronymus overs\u00e6tter i Vulgata det hebraiske <em>lilith<\/em> med <em>lamia<\/em>. Skolastikken forts\u00e6tter denne identifikation; <em>lamia<\/em> bliver en samlebetegnelse for hekse, d\u00e6moniske kvinder og succubi. Den italienske <em>strega<\/em>, den spanske <em>bruja<\/em>, den slaviske <em>vedma<\/em> deler v\u00e6sensprofilen.<\/p><p><strong>Moderne genoptagelse<\/strong><\/p><p><span data-nosnippet>Den victorianske genaktivering ved John Keats (<em>Lamia<\/em>, 1819) g\u00f8r barnemorderen til en smuk, d\u00e6monisk-tragisk slangekvinde. Pre-Raphaelite-malere tager <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Et tilbagevendende indholdselement i kunst eller fort\u00e6lling.\" tabindex=\"0\">motivet<\/span> op. I det 20. \u00e5rhundrede etableres hun i fantasy- og horrorlitteraturen som en forf\u00f8rende slangeskabning (fx i Dungeons &amp; Dragons som en selvst\u00e6ndig monsterklasse).<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cpcdf60ce e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"cpcdf60ce\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cp4d8002a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"cp4d8002a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Myten om Lamia og Heras vrede<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cp91bb373 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"cp91bb373\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cp837734d elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"cp837734d\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Den <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoken for den gr\u00e6ske og romerske kultur, ca. 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">antikke<\/span> <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Overleveringen af viden og fort\u00e6llinger gennem generationer.\" tabindex=\"0\">overlevering<\/span> kender Lamia som en oprindeligt menneskelig eller halvguddommelig skikkelse, der gennem en frygtelig sk\u00e6bne blev til et skr\u00e6kv\u00e6sen. If\u00f8lge den udbredte fort\u00e6lling var Lamia en dronning af Libyen og af stor sk\u00f8nhed. Zeus forelskede sig i hende, og hun f\u00f8dte ham b\u00f8rn.<\/p><p>Den jaloux Hera, Zeus&#8217; hustru, h\u00e6vnede sig ved at sl\u00e5 Lamias b\u00f8rn ihjel eller ved at f\u00e5 Lamia til selv at dr\u00e6be dem. Af smerte og fortvivlelse forvandlede Lamia sig, eller blev forvandlet, til et uhyre, der af misundelse og sorg r\u00f8vede og dr\u00e6bte andre menneskers b\u00f8rn.<\/p><p>En yderligere <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Overleveringen af viden og fort\u00e6llinger gennem generationer.\" tabindex=\"0\">overlevering<\/span> beretter, at Hera fratog Lamia s\u00f8vnen, s\u00e5 hun vandrede rundt uden ro. Zeus skal derefter have givet hende evnen til at tage sine \u00f8jne ud og l\u00e6gge dem fra sig, en besynderlig detalje, som findes i flere kilder.<\/p><p>Denne fort\u00e6lling forklarer, hvorfor Lamia i antikkens forestillingsverden blev en skr\u00e6kfigur for b\u00f8rn. M\u00f8dre og barnepiger brugte hendes navn til at skr\u00e6mme b\u00f8rn og f\u00e5 dem til at falde til ro. I denne funktion h\u00f8rer Lamia til en gruppe af b\u00f8rneskr\u00e6mmende kvindelige skikkelser i den antikke verden, hvortil ogs\u00e5 Gello og Mormo h\u00f8rte.<\/p><p>Forskningen ser i denne <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelser og verdens orden.\" tabindex=\"0\">myte<\/span> det velkendte m\u00f8nster, hvor et v\u00e6sen, \u00f8delagt af lidelse og uret, forvandler sin smerte til destruktiv vold. Lamia er dermed b\u00e5de gerningskvinde og <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Gave til en gud for at udtrykke tak, b\u00f8n eller tilbedelse.\" tabindex=\"0\">offer<\/span>. Besl\u00e6gtede kvindelige skr\u00e6kfigurer findes hos <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137926\">Empusa<\/a> og i kredsen af de gr\u00e6ske ulykkesv\u00e6sener.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cpfcb3dc5 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"cpfcb3dc5\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cpbba95a2 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"cpbba95a2\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamia mellem enkeltskikkelse og gattungsbegreb<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cpf05eb51 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"cpf05eb51\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cpa79d5cf elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"cpa79d5cf\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt kendetegn ved Lamia-<span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Videregivelse af viden og fort\u00e6llinger gennem generationer.\" tabindex=\"0\">overleveringen<\/span> er, at navnet b\u00e5de kan betegne en bestemt mytologisk enkeltskikkelse og en hel klasse af v\u00e6sener. I nogle kilder er Lamia den libyske dronning fra den n\u00e6vnte <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelse og verdens ordning.\" tabindex=\"0\">myte<\/span>. I andre tekster optr\u00e6der <em>Lamiai<\/em> i pluralis som en slags farlige kvindelige d\u00e6moner.<\/p><p>I denne anden betydning er lamierne forf\u00f8rende v\u00e6sener, der forf\u00f8lger unge m\u00e6nd, forhekser dem og tapper deres livskraft eller blod. De s\u00e6ttes til dels lig med eller s\u00e6ttes i n\u00e6r forbindelse med Empusa og Mormolykeia. De antikke kilder tegner her et svingende billede, hvor de enkelte skr\u00e6mmev\u00e6sener ikke er skarpt afgr\u00e6nset fra hinanden.<\/p><p>Den mest ber\u00f8mte litter\u00e6re udformning af denne type findes i <em>Vita Apollonii<\/em> af Philostrat fra det tredje \u00e5rhundrede efter Kristus. D\u00e9r afsl\u00f8rer den vise Apollonios fra Tyana en smuk kvinde, som vil gifte sig med en ung mand, som en Lamia eller Empusa, et v\u00e6sen, der ville fedme og fort\u00e6re den unge mand. Denne episode er senere blevet taget op mange gange.<\/p><p>Forskningen forklarer svingningen mellem enkeltskikkelse og art med, at <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Religi\u00f8se forestillinger og skikke, der er udbredt i dagligdagen.\" tabindex=\"0\">folketro<\/span> og litter\u00e6r <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af en kulturs overleverede gudefort\u00e6llinger.\" tabindex=\"0\">mytologi<\/span> her griber ind i hinanden. Den l\u00e6rde <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"En overleveret fort\u00e6lling om guder, oprindelse og verdens ordning.\" tabindex=\"0\">myte<\/span> kender den ene Lamia med sin forhistorie, den levende <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Neds\u00e6ttende betegnelse for forestillinger, der anses som ubegrundet religi\u00f8se.\" tabindex=\"0\">overtro<\/span> kender mange lamialignende v\u00e6sener. Begge tr\u00e5de l\u00f8b side om side igennem <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoke for den gr\u00e6ske og romerske kultur, ca. 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">antikken<\/span> og p\u00e5virkede hinanden.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cp991b749 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"cp991b749\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cp8dad4a2 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"cp8dad4a2\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Lamia i middelalderen og den tidlige moderne tid<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cp564f237 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"cp564f237\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-cp5b06543 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"cp5b06543\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Begrebet Lamia forsvandt ikke med <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoke for den gr\u00e6ske og romerske kultur, ca. 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">antikkens<\/span> afslutning, men blev f\u00f8rt videre af middelalderens l\u00e6rde og kirkelige tradition. I latinske tekster blev ordet <em>lamia<\/em> brugt til at overs\u00e6tte og betegne forskellige uhyggelige kvindelige v\u00e6sener.<\/p><p>Kirkelige forfattere og senere encyklop\u00e6dister tog begrebet til sig og forbandt det med forestillinger om nattelige uhyrer, der er farlige for b\u00f8rn eller sovende.<\/p><p>I den tidlige moderne tid fik ordet en s\u00e6rlig og skels\u00e6ttende betydning. I litteraturen om hekseri blev <em>lamia<\/em> et af de latinske ord for heks.<\/p><p>Nogle traktater fra denne tid bruger ordet udtrykkeligt i denne betydning, s\u00e5 den <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Epoke for den gr\u00e6ske og romerske kultur, ca. 800 f.Kr. til 600 e.Kr.\" tabindex=\"0\">antikke<\/span> skr\u00e6mmeskikkelse smeltede sammen med heksebilledet fra forf\u00f8lgelsestiden. Dermed fik det gamle mytologiske navn en reel og farlig virkning i forbindelse med heksesagerne.<\/p><p>Samtidig levede Lamia videre i regionale folkelige traditioner. I dele af Sydeuropa, blandt andet i Gr\u00e6kenland, Spanien og Baskerlandet, findes folkloristiske skikkelser, hvis navn g\u00e5r tilbage til Lamia. Disse sene skikkelser er dog ikke blot forts\u00e6ttelser af den antikke Lamia, men selvst\u00e6ndige dannelser, der kun har overtaget navnet og enkelte tr\u00e6k.<\/p><p>Forskningen betoner, at Lamia er et godt eksempel p\u00e5 mytologiske begrebers lange levetid. Navnet vandrer gennem \u00e5rhundrederne, fyldes gang p\u00e5 gang med nyt indhold og tilpasser sig de respektive forestillinger om kvindelig trussel, fra den antikke b\u00f8rneskr\u00e6mmeskikkelse over heksen fra forf\u00f8lgelsestiden til den regionale sagnfigur.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-36dd7469 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"36dd7469\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-13760ab4 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"13760ab4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Yderligere links<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-28c87796 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"28c87796\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-5d6538df elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"5d6538df\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>Anbefalede interne links:<\/p><ul><li><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137922\">Gr\u00e6kenland<\/a> (overordnet kultursider)<\/li><li><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137926\">Empusa<\/a> (strukturelt besl\u00e6gtet)<\/li><li>Detalje om Lamia f\u00f8lger<\/li><li><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137935\">Lilith<\/a> (j\u00f8disk parallel)<\/li><li><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137932\">Striga<\/a> (romersk parallel)<\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-grl4kl40 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"grl4kl40\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-bzsbfrmh elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"bzsbfrmh\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Litteratur (udvalg)<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2c13224a e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"2c13224a\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-0eymh9ub elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"0eymh9ub\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<footer class=\"iwg-literatur\" data-nosnippet=\"true\"><p>Et udvalg af centrale v\u00e6rker om Lamia og besl\u00e6gtede skikkelser:<\/p><ul><li><span data-nosnippet>Johnston, Sarah Iles: <em><a href=\"https:\/\/www.ucpress.edu\/books\/restless-dead\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Restless Dead. Encounters between the Living and the Dead in Ancient Greece<\/a><\/em>. Berkeley 1999.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Resnick, Irven M. \/ Kitchell, Kenneth: \u201eThe Lamia in Medieval Thought.&#8221; In: <em>Traditio<\/em> 62 (2007).<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Burkert, Walter: <em>Griechische Religion der archaischen und klassischen Epoche<\/em>. Stuttgart 1977.<\/span><\/li><li><span data-nosnippet>Greenfield, Richard P. H.: <em>Traditions of Belief in Late Byzantine Demonology<\/em>. Amsterdam 1988.<\/span><\/li><\/ul><\/footer>\n<p class=\"iwg-bib-more\"><span data-nosnippet>Flere standardv\u00e6rker i <a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=138058\">litteraturlisten<\/a>.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-qv839qv e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"qv839qv\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-qv839qvh elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"qv839qvh\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h2 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Relaterede beskyttelsessymboler<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-qv839qvb e-con-full e-flex e-con e-parent\" data-id=\"qv839qvb\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-qv839qvt elementor-widget elementor-widget-html\" data-id=\"qv839qvt\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"iwg-querverweis-grid\" style=\"display:grid;grid-template-columns:repeat(auto-fit,minmax(220px,1fr));gap:16px;margin:16px 0;\"><div class=\"iwg-querverweis-card\"><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=138229\" class=\"iwg-querverweis-link\"><strong>Det onde \u00f8je<\/strong><br><span class=\"iwg-querverweis-teaser\">Global skadefro tro, som nazar boncu\u011fu, mati og malocchio beskytter mod<\/span><\/a><\/div><div class=\"iwg-querverweis-card\"><a href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=138227\" class=\"iwg-querverweis-link\"><strong>Hamsa<\/strong><br><span class=\"iwg-querverweis-teaser\">Fatimas h\u00e5nd, j\u00f8disk-arabisk beskyttelsessymbol med fem fingre og et \u00f8je<\/span><\/a><\/div><\/div><style>.iwg-querverweis-card{padding:16px;border:1px solid var(--e-global-color-f443515,#e6c45a);border-radius:8px;background:rgba(0,0,0,0.22);}.iwg-querverweis-link{color:var(--e-global-color-accent,#e6c45a);text-decoration:none;}.iwg-querverweis-teaser{color:#e8e8e8;font-size:13px;line-height:1.4;}<\/style>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-iwgca-lamia-sec e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"iwgca-lamia-sec\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" id=\"iwg-ca-lamia\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-iwgca-lamia-te iwg-ca-textwrap elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"iwgca-lamia-te\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<div data-nosnippet=\"true\"><p class=\"iwg-ca-bridge\">Den her beskrevne beskyttelsespraksis er en religionsvidenskabelig indordning af historiske traditioner. iWell Guard knytter sig til denne kulturhistoriske linje af b\u00e6rbare beskyttelsesobjekter og udg\u00f8r en nutidig form heraf. <a href=\"\/ueber-iwell-guard\/?utm_source=iwell-guard.com&#038;utm_medium=text-link&#038;utm_campaign=schadwesen-tradition\">Mere om iWell Guard \u2192<\/a><\/p><\/div>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-iwgkw2-add-lamia e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"iwgkw2-add-lamia\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-iwgkw2-add-lamia-t elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"iwgkw2-add-lamia-t\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>I senere kilder bliver Lamia i stigende grad beskrevet som <strong><span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"\u00c5ndeligt v\u00e6sen, som tilskrives skadelig eller dobbelttydig virkning.\" tabindex=\"0\">d\u00e6mon<\/span><\/strong> i kvindeskikkelse, der is\u00e6r forf\u00f8lger b\u00f8rn og sovende m\u00e6nd, og som l\u00f8sriver sig fra de \u00e6ldre mytiske fort\u00e6llinger.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c7eba35 e-con-boxed e-flex e-con e-parent\" data-id=\"c7eba35\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-38595f1 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"38595f1\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n<h2>Ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l om Lamia<\/h2>\n<div class=\"iwg-faq-q\"><h3>Hvem var Lamia i den gr\u00e6ske <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af overleverede gudefort\u00e6llinger fra en kultur.\" tabindex=\"0\">mytologi<\/span>?<\/h3><p>Lamia var oprindeligt en libysk dronning, som blev elsket af Zeus. Af jalousi lod Hera hendes b\u00f8rn d\u00f8, og Lamia forvandlede sig derefter til et skadev\u00e6sen, der om natten r\u00f8vede og dr\u00e6bte b\u00f8rn.<\/p><p>I senere gr\u00e6sk-romersk <span class=\"iwg-fachbegriff\" data-tooltip=\"Den samlede m\u00e6ngde af overleverede gudefort\u00e6llinger fra en kultur.\" tabindex=\"0\">mytologi<\/span> blev Lamia til en hel klasse af d\u00e6moner (lamier) med slangekrop og evnen til at forf\u00f8re unge m\u00e6nd. De betragtes som en tidlig form for senere sukkubus-forestillinger.<\/p><\/div>\n<div class=\"iwg-faq-q\"><h3>Hvordan skiller Lamia sig fra lignende v\u00e6sener?<\/h3><p>Lamia deler egenskaber med Lilith (b\u00f8rner\u00f8ver, forf\u00f8rerske, slangeskikkelse), med den gr\u00e6ske Empusa (gestaltskiftende forf\u00f8rerske) og med de romerske Striges (vampyriske fuglekvinder). I den middelalderlige Hexenhammer (Malleus Maleficarum, 1487) beskrives lamier sammen med andre heksev\u00e6sener som en reel trussel. I den moderne litteratur (Keats&#8217; Lamia, 1820) er hun blevet et melankolsk-tragisk v\u00e6sen.<\/p><\/div>\n<script type=\"application\/ld+json\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@type\":\"FAQPage\",\"mainEntity\":[{\"@type\":\"Question\",\"name\":\"Hvem var Lamia i den gr\u00e6ske mytologi?\",\"acceptedAnswer\":{\"@type\":\"Answer\",\"text\":\"Lamia var oprindeligt en libysk dronning, som blev elsket af Zeus. Af jalousi lod Hera hendes b\u00f8rn d\u00f8, og Lamia forvandlede sig derefter til et skadev\u00e6sen, der om natten r\u00f8vede og dr\u00e6bte b\u00f8rn.I senere gr\u00e6sk-romersk mytologi blev Lamia til en hel klasse af d\u00e6moner (lamier) med slangekrop og evnen til at forf\u00f8re unge m\u00e6nd. De betragtes som en tidlig form for senere sukkubus-forestillinger.\"}},{\"@type\":\"Question\",\"name\":\"Hvordan skiller Lamia sig fra lignende v\u00e6sener?\",\"acceptedAnswer\":{\"@type\":\"Answer\",\"text\":\"Lamia deler egenskaber med Lilith (b\u00f8rner\u00f8ver, forf\u00f8rerske, slangeskikkelse), med den gr\u00e6ske Empusa (gestaltskiftende forf\u00f8rerske) og med de romerske Striges (vampyriske fuglekvinder). I den middelalderlige Hexenhammer (Malleus Maleficarum, 1487) beskrives lamier sammen med andre heksev\u00e6sener som en reel trussel. I den moderne litteratur (Keats' Lamia, 1820) er hun blevet et melankolsk-tragisk v\u00e6sen.\"}}]}<\/script>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":3,"featured_media":1700,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_yoast_wpseo_focuskw":"Lamia","_yoast_wpseo_title":"Lamia - barselsd\u00e6mon og forf\u00f8rerin","_yoast_wpseo_metadesc":"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats.","_yoast_wpseo_meta-robots-noindex":"","_yoast_wpseo_canonical":"","_angie_page":false,"gefaehrdungsstufe":"4","wesen_kultur":"griechenland","wesen_klasse":"daemonen","footnotes":""},"categories":[],"class_list":["post-137925","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v27.7 (Yoast SEO v28.3) - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-premium-wordpress\/ -->\n<title>Lamia - barselsd\u00e6mon og forf\u00f8rerin<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Lamia\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"iWell Guard\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-03T07:44:52+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia.webp\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1024\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1536\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/webp\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/\",\"name\":\"Lamia - barselsd\u00e6mon og forf\u00f8rerin\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/04\\\/daemonen_griechenland_lamia.webp\",\"datePublished\":\"2026-09-03T07:03:01+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-03T07:44:52+00:00\",\"description\":\"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/04\\\/daemonen_griechenland_lamia.webp\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/04\\\/daemonen_griechenland_lamia.webp\",\"width\":1024,\"height\":1536,\"caption\":\"D\u00e6moner fra den gr\u00e6ske tradition.\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Start\",\"item\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?page_id=137908\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Lamia\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"iWell Guard\",\"description\":\"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Ittermann electronic GmbH\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/05\\\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png\",\"width\":1182,\"height\":237,\"caption\":\"Ittermann electronic GmbH\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/pantip.com\\\/profile\\\/9367242\",\"https:\\\/\\\/micro.blog\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.diggerslist.com\\\/iwellguard\\\/about\",\"https:\\\/\\\/skitterphoto.com\\\/photographers\\\/2870314\\\/iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/iwellguard.wordpress.com\\\/2026\\\/06\\\/06\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/hub.docker.com\\\/u\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.pinterest.com\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/bit.ly\\\/m\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/entre-vos-mains.alsace.eu\\\/profiles\\\/iwellguard\\\/activity\",\"https:\\\/\\\/gravatar.com\\\/reallybeded8fd34\",\"https:\\\/\\\/naijamatta.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/www.goodreads.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/profile.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/\",\"https:\\\/\\\/experiment.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/wakelet.com\\\/@iWellGuard82270\",\"https:\\\/\\\/www.chordie.com\\\/forum\\\/profile.php?id=2555664\",\"https:\\\/\\\/www.instapaper.com\\\/p\\\/17757966\",\"https:\\\/\\\/www.mapleprimes.com\\\/users\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/businesslistingplus.com\\\/profile\\\/iwell-guard\\\/\",\"https:\\\/\\\/telegra.ph\\\/iWell-Guard-06-06\",\"https:\\\/\\\/pbase.com\\\/iwellguard\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/b.hatena.ne.jp\\\/iwellguard\\\/20260607#bookmark-4788405196491818882\",\"https:\\\/\\\/fliphtml5.com\\\/home\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/anyflip.com\\\/homepage\\\/cmiwl#About\",\"https:\\\/\\\/transfur.com\\\/Users\\\/iwellguard\",\"http:\\\/\\\/delphi.larsbo.org\\\/user\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/jobs.lajobsportal.org\\\/profiles\\\/8380803-iwell-guard\",\"https:\\\/\\\/md.chaosdorf.de\\\/s\\\/jfbe5SBdJD\",\"https:\\\/\\\/www.lingvolive.com\\\/en-us\\\/profile\\\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\\\/translations\",\"https:\\\/\\\/www.fitday.com\\\/fitness\\\/forums\\\/members\\\/iwellguard.html\",\"https:\\\/\\\/www.mymeetbook.com\\\/iwellguard\",\"https:\\\/\\\/pxhere.com\\\/en\\\/photographer-me\\\/5040798\",\"https:\\\/\\\/disqus.com\\\/by\\\/iwellguard\\\/about\\\/\",\"https:\\\/\\\/pastelink.net\\\/hjwciqwq\",\"https:\\\/\\\/pubhtml5.com\\\/homepage\\\/scjhn\\\/\",\"https:\\\/\\\/www.bitchute.com\\\/channel\\\/2O2eOKzNqujT\",\"https:\\\/\\\/audiomack.com\\\/iwellguard\"]},{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Ralf Ittermann\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/ee2a27f1cac3406c7c6fb5820cb7349f\"},\"headline\":\"Lamia\",\"datePublished\":\"2026-09-03T07:03:01+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-03T07:44:52+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/\"},\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/da\\\/lamia\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/iwell-guard.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/04\\\/daemonen_griechenland_lamia.webp\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"description\":\"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats.\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Lamia - barselsd\u00e6mon og forf\u00f8rerin","description":"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Lamia","og_description":"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats.","og_url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/","og_site_name":"iWell Guard","article_modified_time":"2026-09-03T07:44:52+00:00","og_image":[{"width":1024,"height":1536,"url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia.webp","type":"image\/webp"}],"twitter_card":"summary_large_image","schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/"},"author":{"name":"Ralf Ittermann","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/person\/ee2a27f1cac3406c7c6fb5820cb7349f"},"headline":"Lamia","datePublished":"2026-09-03T07:03:01+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:44:52+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/"},"publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia.webp","inLanguage":"da-DK","description":"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats."},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/","name":"Lamia - barselsd\u00e6mon og forf\u00f8rerin","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia.webp","datePublished":"2026-09-03T07:03:01+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:44:52+00:00","description":"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/#primaryimage","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia.webp","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia.webp","width":1024,"height":1536,"caption":"D\u00e6moner fra den gr\u00e6ske tradition."},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Start","item":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?page_id=137908"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Lamia"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#website","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","name":"iWell Guard","description":"Schutz vor dunklen Einfl\u00fcssen","publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","contentUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Ittermann-Logo-1182x237-1.png","width":1182,"height":237,"caption":"Ittermann electronic GmbH"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/pantip.com\/profile\/9367242","https:\/\/micro.blog\/iwellguard","https:\/\/www.diggerslist.com\/iwellguard\/about","https:\/\/skitterphoto.com\/photographers\/2870314\/iwell-guard","https:\/\/iwellguard.wordpress.com\/2026\/06\/06\/iwell-guard\/","https:\/\/hub.docker.com\/u\/iwellguard","https:\/\/www.pinterest.com\/iwellguard\/","https:\/\/bit.ly\/m\/iwellguard","https:\/\/entre-vos-mains.alsace.eu\/profiles\/iwellguard\/activity","https:\/\/gravatar.com\/reallybeded8fd34","https:\/\/naijamatta.com\/iwellguard","https:\/\/www.goodreads.com\/iwellguard","https:\/\/profile.hatena.ne.jp\/iwellguard\/","https:\/\/experiment.com\/users\/iwellguard","https:\/\/wakelet.com\/@iWellGuard82270","https:\/\/www.chordie.com\/forum\/profile.php?id=2555664","https:\/\/www.instapaper.com\/p\/17757966","https:\/\/www.mapleprimes.com\/users\/iwellguard","https:\/\/businesslistingplus.com\/profile\/iwell-guard\/","https:\/\/telegra.ph\/iWell-Guard-06-06","https:\/\/pbase.com\/iwellguard\/iwellguard","https:\/\/b.hatena.ne.jp\/iwellguard\/20260607#bookmark-4788405196491818882","https:\/\/fliphtml5.com\/home\/iwellguard","https:\/\/anyflip.com\/homepage\/cmiwl#About","https:\/\/transfur.com\/Users\/iwellguard","http:\/\/delphi.larsbo.org\/user\/iwellguard","https:\/\/jobs.lajobsportal.org\/profiles\/8380803-iwell-guard","https:\/\/md.chaosdorf.de\/s\/jfbe5SBdJD","https:\/\/www.lingvolive.com\/en-us\/profile\/9ecaeaca-ce11-4e51-9e71-01d55e2bff36\/translations","https:\/\/www.fitday.com\/fitness\/forums\/members\/iwellguard.html","https:\/\/www.mymeetbook.com\/iwellguard","https:\/\/pxhere.com\/en\/photographer-me\/5040798","https:\/\/disqus.com\/by\/iwellguard\/about\/","https:\/\/pastelink.net\/hjwciqwq","https:\/\/pubhtml5.com\/homepage\/scjhn\/","https:\/\/www.bitchute.com\/channel\/2O2eOKzNqujT","https:\/\/audiomack.com\/iwellguard"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/person\/ee2a27f1cac3406c7c6fb5820cb7349f","name":"Ralf Ittermann","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/073c0153e350a5005b68eb752b445fea71f6b24a26da9449ad7e155e6b446c9d?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/073c0153e350a5005b68eb752b445fea71f6b24a26da9449ad7e155e6b446c9d?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/073c0153e350a5005b68eb752b445fea71f6b24a26da9449ad7e155e6b446c9d?s=96&d=mm&r=g","caption":"Ralf Ittermann"},"givenName":"Ralf","familyName":"Ittermann","jobTitle":"Gesch\u00e4ftsf\u00fchrer und redaktioneller Verantwortlicher","url":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/author\/claude\/","description":"Ralf Ittermann ist Gesch\u00e4ftsf\u00fchrer der Ittermann electronic GmbH und redaktioneller Verantwortlicher des iWell-Guard-Lexikons. Er verbindet langj\u00e4hrige Erfahrung in der Pr\u00e4zisionsfertigung mit medialer Praxis und religionsgeschichtlicher Quellenarbeit.","worksFor":{"@type":"Organization","name":"Ittermann electronic GmbH","url":"https:\/\/ittermann.de\/","address":{"@type":"PostalAddress","streetAddress":"K\u00f6hlergasse 16-18","postalCode":"99842","addressLocality":"Ruhla","addressCountry":"DE"}},"knowsAbout":["Religionsgeschichte","Mythologie","Mediale Praxis","Energetische Diagnostik","Schutzpraxis","Volksglauben","Westliche Esoterik"]},{"@type":"Article","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/"},"author":{"name":"Ralf Ittermann","@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#\/schema\/person\/ee2a27f1cac3406c7c6fb5820cb7349f"},"headline":"Lamia","datePublished":"2026-09-03T07:03:01+00:00","dateModified":"2026-09-03T07:44:52+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/"},"publisher":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/lamia\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/iwell-guard.com\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/daemonen_griechenland_lamia.webp","inLanguage":"da-DK","description":"Lamia, barselsd\u00e6mon i den gr\u00e6ske tradition. Forf\u00f8rerin og b\u00f8rner\u00f8ver: den m\u00f8rke side af eros-myterne, fra Homer til Keats."}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/137925","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=137925"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/137925\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1700"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=137925"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwell-guard.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=137925"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}